¹Da Jakob hørte, at der var Korn at få i Ægypten, sagde han til sine Sønner: "Hvad venter I efter?"

¹Huan, Jakob in Aigupta gamah buh a om chih a theia, huchiin Jakob in a tapate kiangah, bang dia ki en maimah na hi ua? Achia.

²Og han sagde: "Jeg hører, at der er Korn at få i Ægypten; drag ned og køb os noget, at vi kan blive i Live og undgå Døden!"

²Huan, amah mahin, ngai un, Aigupta gamah buh a om chih ka ja hi: silou a I hinkhiak theihna dingin huaiah vahoh suk unla, huai a kipanin ei a dingin valei un, achia.

³Så drog de ti af Josefs Brødre ned for at købe Korn i Ægypten;

³Huchiin, Joseph unau sawmte Aigupta a kipan a buh lei dingin a vahoh sukta uh a.

⁴men Jakob sendte ikke Josefs Broder Benjamin med hans Brødre, thi han tænkte, der kunde tilstøde ham en Ulykke.

⁴Joseph nau Benjamin bel Jakob in a ute kiangah a hohsak keia; tuahsia avatuak kha ding, achi hi.

⁵Blandt dem, der kom for at købe Korn, var også Israels Sønner; thi der var Hungersnød i Kana'ans Land.

⁵Huchiin, Israel tapate mi hohte lakah buh lei dingin a hoh ua: Kanan gamah leng kial lah a ke sam ngala.

⁶Og da Josef var Hersker i Landet, og han var den, der solgte Korn til alt Folket i Landet, så kom Josefs Brødre og kastede sig til Jorden for ham.

⁶Huan, Joseph Aigupta gam tungah heutu ahia; amah lah huai gam mi tengteng kiangah a khawngpa ahi: huchiin Joseph ute a hongpai ua, lei siin amah chibai a buk chiat ua.

⁷Da Josef så sine Brødre, kendte han dem; men han lod fremmed over for dem, talte dem hårdt til og sagde til dem: "Hvorfra kommer I?" De svarede: "Fra Kana'ans Land for at købe Føde!"

⁷Huan, Joseph in a ute ana mu a, amau ana theilai hi, himahleh a kiang uah midang bangin a kibawla, khauh takin amau a houpih a; huan, a kiang uah, koia kipana hong nahi ua? Achia. Huan, amau, buh lei dinga Kanan gam akipan a hongpai ka hi uh, a chi uh.

⁸Josef kendte sine Brødre, men de kendte ikke ham.

⁸Huan, Joseph in a ute ana thei lai a, amau bel amah a theikei uh.

⁹Da kom Josef de Drømme i Hu. han havde drømt om dem; og han sagde til dem; "I er Spejdere, I kommer for at se, hvor Landet er åbent!"

⁹Huan, Joseph in amau tungtang thu manga amat te a thei kheta a, a kiang uah, galgukte na hi uh; gam vuak dan en dinga hongpai na hi lim uh, achia.

¹⁰De svarede: "Nej, Herre, dine Trælle kommer for at købe Føde!

¹⁰Huan, amau, a kiangah, Toupa, hilou e, na sikhate buh lei dinga hongpai ka hi uh.

¹¹Vi er alle Sønner af en og samme Mand; vi er ærlige Folk. dine Trælle er ikke Spejdere!"

¹¹Mi khat ta vek ka hi uh; mi diktak ka hi ua, na sikhate jaw galguk ka hi zenzen kei uh, a chi ua.

¹²Men han sagde: "Jo vist så! I kommer for at se, hvor Landet er åbent!"

¹²Huan, aman a kianga uah, ka taksang kei, gam vuak dan en dinga hongpai hi mah uteh, achia.

¹³De svarede: "Vi, dine Trælle. var tolv Brødre, Sønner af en og samme Mand i Kana'ans Land; den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader, og een er ikke mere!"

¹³Huan, amau, kou na sikhate jaw unau sawm leh nih, Kanan gama om mi khat ta ka hi uh; huan, ngaiin, ka nautumpen uh tuin ka pa uh kiangah a oma, khat ahihleh a om nawnta kei hi, achi ua.

¹⁴Men Josef sagde til dem: "Det er, som jeg siger eder: I er Spejdere!

¹⁴Huan, Joseph in a kiang uah, galguk te na hi uh ka honchih na hi mahmah uh:

¹⁵Men nu skal I sættes på Prøve: Så sandt Farao lever, slipper I ikke herfra, uden at eders yngste Broder kommer hid!

¹⁵Hichibanga ettel in na om ding uh: na nautumpen uh hiailaia a hongpai kei leh Pharo hinna kichiamin hiai a kipan na pawtkhe kei ding uh ka honchi ahi.

¹⁶Lad en af eder rejse hjem for at hente eders Broder, og imedens holdes I andre fangne; så vil det. vise sig, om eders Ord er Sandhed; og hvis ikke, så er I, så sandt, Farao lever, Spejdere!"

¹⁶Nou ah thutak a om hia omlou chetna dingin na lak ua khat sawl unla, na nau uh honpi hen, nou bel henin nana om phot ding uh: huchilou in jaw Pharo hinna a kichiam in, galguk te na hi mahmah uh, ka honchi ding hi, achia.

¹⁷Derpå holdt han dem i Forvaring tre Dage.

¹⁷Huan, a vek un ni thum a tangsak chiata.

¹⁸Men Tredjedagen sagde Josef til dem: "Vil I beholde Livet, så skal I gøre således, thi jeg er en Mand, der frygter Gud:

¹⁸Huan, a ni thum niin Joseph in a kiang uah, hichiin hih le uchin na hing ding uh; Pathian ka kihta ngala:

¹⁹Er I virkelig ærlige Folk, lad så en af eder blive tilbage som Fange i det Fængsel, som I sad i, medens I andre drager hjem med Korn til at stille Hungeren i eders Huse;

¹⁹Mi diktak na hih uleh na unau lak uah khat na suangkulh tanna in uah henin om hen:

²⁰og bring så eders yngste Broder til mig, så skal eders Ord stå til Troende, og I skal slippe for at dø!" Og således gjorde de.

²⁰Huan, na nautumpen uh ka kiangah honpi un; huchiin na thu uh a tel dinga, na si kei ding uhi, achia, Huchiin huchibang in a hihta uhi.

²¹Da sagde de til hverandre: "Sandelig, nu må vi bøde for, hvad vi forbrød mod vor Broder, da vi så hans Sjælevånde, medens han bønfaldt os, og dog ikke hørte ham; derfor stedes vi nu i denne Vånde!"

²¹Huan, amau, I nau tunga I thilhih uh moh petmah I hi, hehpih dinga a hon nget ngitnget laia a lungtang mangbat dan mu napia I ngaihkhiak sak noplouh; huaijiak in hiai mangbatna in hon buak ahi, a kichi ua.

²²Men Ruben tog til Orde og sagde til dem: "Sagde jeg eder ikke dengang: Forsynd eder ikke mod Drengen! Men I vilde ikke høre; se, nu kræves hans Blod!"

²²Huan, Reuben in, naupang tungah thi hihkhial kei un, chiin, na kiang uah ka gen kei maw? Na ngaikhe nuam kei ua ahi: huaijiakin, ngai un, a sisan phu la uh ahi, chiin, amau a dawnga.

²³Således talte de. Men de vidste ikke, at Josef forstod det, thi han forhandlede med dem ved Tolk;

²³A kal ua pauletmi a om jiakin Joseph in a thugen uh a thei chih a theikei uh.

²⁴og han vendte sig bort fra dem og græd. Siden vendte han sig til dem og talte med dem; og han tog Simeon fra dem og lod ham fængsle for deres Øjne.

²⁴Huan, aman amau a lehngat sana, a kapta hi; huan, a kiang uah a hong kik nawna, amau a houpih a, a lak ua kipanin Simeon a pi tuam a, a mitmuh un amah gakta hi.

²⁵Så gav Josef Befaling til at fylde deres Sække med Korn og lægge Pengene tilbage i hver enkelts Sæk og give dem Rejsekost; og således skete det.

²⁵Huan, Joseph in a ipte uh buha hihdim ding leh, a dangkate uh a ip ua koih nawn chiat dingin leh, lampi a dinga nek ding pe dingin thu a pia a: huchiin huchibangin a hihsak hi.

²⁶Så læssede de deres Korn på Æslerne og drog bort.

²⁶Huan, a buh uh a sabengtung te uh a posak ua, huai a kipan a pawt kheta uhi.

²⁷Men da en af dem i Natteherberget åbnede sin Sæk for at give sit Æsel Foder, fik han Øje på sine Penge, der lå oven i Sækken;

²⁷Huan, a lak ua mi khat in a giahbuk ua a sabengtung an pe dinga a ip a hon leh, a dangka a muta a; ngaiin, a ip gong bul ah a na omta hi.

²⁸og han sagde til sine Brødre: "Mine Penge er kommet igen; se, de er i min Sæk!" Da sank Hjertet i Livet på dem, og de så forfærdede på hverandre og sagde: "Hvad har Gud dog gjort imod os!"

²⁸Huchiin, a unaute kiangah, ka dangka na koih nawn uh hi ve e; ngai un, ka ip ah na om zenhouh ve e, achia: huan, a lunglel ua, Pathianin hichi banga honbawl bangchidan ade aw? Chiin, ling kawmin a kien uhi.

²⁹Og da de kom hjem til deres Fader Jakob i Kana'ans Land, fortalte de ham alt, hvad der var hændet dem, og sagde:

²⁹Huan, Kanan gama a pa uh kiang a hongtung ua, atung ua thil tung tengteng a hilh uh;

³⁰"Manden, der er Landets Herre, talte os hårdt til og holdt os i Forvaring, som var vi Folk, der vilde udspejde Landet;

³⁰Huai mi a gam heutupa un, khauh takin a honhoupih a, galguk hi dingin hon gingta.

³¹men vi sagde til ham: Vi er ærlige Folk og ikke Spejdere;

³¹Huan, kou bel, a kiangah, mi diktak ka hi uh; galguk ka hi zenzen kei uh:

³²vi var tolv Brødre, Sønner af en og samme Fader; een er ikke mere, og den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader i Kana'ans Land.

³²Unau sawm leh nih ka hi ua, ka pa uh tapate ka hi vek ua; khat bel a om nawn keia, ka nautumpen uh tuin Kanan gamah ka pa uh kiangah a om, ka chi uh.

³³Så sagde Manden, der er Landets Herre: Derpå vil jeg kende, at I er ærlige Folk: Lad en af eder blive hos mig, og tag I andre Korn til at stille Hungeren i eders Huse og drag hjem!

³³Huan, huai mi, a gam heutupa un, ka kiang uah, hichiin mi diktak na hi uh chih ka honthei ding; na unau khat uh ka kiangah nusia unla, na inkuanpih kialte a dingin buh pua unla, paita un:

³⁴Siden skal I bringe eders yngste Broder til mig, for at jeg kan kende, at I ikke er Spejdere, men ærlige Folk; så vil jeg udlevere eders Broder til eder, og I kan frit rejse i Landet."

³⁴Huan, na nautumpen uh ka kiangah honpi un: huchiin galguk na hi kei ua, mi diktak na hi jaw uh chih ka thei ding: huchiin na unaupa uh ka honpe nawn dinga, hiai gamah sum na sinta ding uhi, hon chia, a chi ua.

³⁵Da de nu tømte deres Sække, fandt hver sin Pengepose i sin Sæk; og da de og deres Fader så Pengeposerne, blev de forfærdede.

³⁵Huan, hichi ahia, a ipte uh a butkhiak lai un, ngaiin, a dangka tun chiat uh a ip uah na om chiata: huan, amau leh apa uh a dangka tunte uh a muh un a lau mahmah uhi.

³⁶Og deres Fader Jakob sagde til dem: "I gør mig barnløs; Josef er ikke mere, og Simeon er ikke mere, og nu vil I tage Benjamin; det går alt sammen ud over mig!"

³⁶Huan, a pa uh Jakob in, a kiang uah, nouten ka tate hon tansak na hi uh: Joseph a om nawn kei, Simeon lah a om nawn kei, Benjamin nasan lah pi mang na tum nawn jel ua: huai thil tengteng in hon kiakkhum eita ve, achia.

³⁷Så sagde Ruben til sin Fader: "Du må tage mine to Sønners Liv, hvis jeg ikke bringer ham til dig; betro ham til mig, og jeg skal bringe ham tilbage til dig!"

³⁷Huan, Reuben in, apa kiangah, na kianga ka honpi nawnkei leh ka tapa nihte that maiin: amah ka khut ah honkem sak inla, na kiangah ka honpi nawn mai ding, chiin, a gena.Huan, aman, ka tapa jaw na kiang uah a hong suk kei ding; a u a sita a, amah kia lah ahita ngala: na paina lam lak uah tuahsia tuak leh, ka lu kang lungkhamna in han ah na tumsak ding uh ahi, achi hi.

³⁸Men han sagde: "Min Søn skal ikke rejse derned med eder, thi hans Broder er død, og han alene er tilbage; tilstøder der ham en Ulykke på den Rejse, I har for, så bringer I mine grå Hår ned i Dødsriget med Sorg!"

³⁸Huan, aman, ka tapa jaw na kiang uah a hong suk kei ding; a u a sita a, amah kia lah ahita ngala: na paina lam lak uah tuahsia tuak leh, ka lu kang lungkhamna in han ah na tumsak ding uh ahi, achi hi.