¹Men Hungersnøden var hård i Landet;

¹Huan, huai gamah kial anak kiak mahmaha.

²og da de havde fortæret det Korn, de havde hentet i Ægypten, sagde deres Fader til dem: "Køb os igen lidt Føde!"

²Huan, hichi ahi a, Aigupta gama kipana buh puak touh uh a gaih nung un, a pa un, a kiang uah, kuan nawn unla buh tawm chik bek ei a dingin va lei nawn un, a chi a.

³Men Juda svarede ham: "Manden sagde os ganske afgjort: I bliver ikke stedt for mit Åsyn, medmindre eders Broder er med!

³Huchiin, Juda in, a kiangah, huai miin, na nau uh non tonpih kei u leh ka mel na mu kei ding uh, chiin, hon kalh ngiungeu hi.

⁴Hvis du derfor vil sende vor Broder med os, vil vi rejse ned og købe dig Føde;

⁴Ka nau uh non zuihsak ding leh, buh kon va leisak ding uh;

⁵men sender du ham ikke med, så rejser vi ikke derned, thi Manden sagde til os: I bliver ikke stedt for mit Åsyn, medmindre eders Broder er med!"

⁵Non zuihsak kei lejaw ka hoh kei ding uh: huai miin ka kiang uah, na nau uh non tonpih kei u leh ka mel na mu kei ding uh, a chita ngala, chiin a gena.

⁶Så sagde Israel: "Hvorfor handlede I ilde imod mig og fortalte Manden, at I havde en Broder til?"

⁶Huan, Israel in, bangjiakin ahia nau dang na neih lai tantan ua na hilh chitchiat uh, kei a dinga hoihlou na hih uh? A chia.

⁷De svarede: "Manden spurgte os nøje ud om os og vor Slægt og sagde: Lever eders Fader endnu? Har I en Broder til? Og vi svarede ham på hans Spørgsmål; kunde vi vide, at han vilde sige: Bring eders Broder herned!"

⁷Huan, amau, huai miin, na pa uh hing lai hia? unau dang na nei lai u hia? Chiin, I tanchin leh I tanaute tanchin a hon dong ngala; huchiin huai a hon thudot bang jelin ka hilh uh ahi: Na nau uh honpi suk un, a chi ding chih kuan a thei chitchiat dia? a chi ua.

⁸Men Juda sagde til sin Fader Israel: "Send dog Drengen med mig, så vi kan komme af Sted og blive i Live og undgå Døden, både vi og du og vore Børn!

⁸Huan, Juda in, a pa Israel kiangah, ka nau uh hon juisakin, huchiin ka ding ding ua, ka kuan mai ding uh; kou leh nang leh ka ta neu chikchikte u leng siloua I hin theihna ding un.

⁹Jeg svarer for ham, af min Hånd må du kræve ham: bringer jeg ham ikke til dig og stiller ham for dit Åsyn, vil jeg være din Skyldner for bestandig;

⁹A tungtang thu ahi keimahin a bultum na ning; kei lak mahmah ah amah honphutin: amah na kianga ka honpi nawn keia, na maa ka hon dinsak nawn kei leh, a moh khantawnin ka po ding hi;

¹⁰havde vi nu ikke spildt Tiden, kunde vi have været tilbage to Gange!"

¹⁰Om sawt lou hi le ung tuin a nihveina leng ka hongtung nawn khinta ding uh ahi, achia.

¹¹Så sagde deres Fader Israel til dem: "Kan det ikke være anderledes, gør da i alt Fald således: Tag noget af det bedste, Landet frembringer, med i eders Sække og bring Manden en Gave, lidt Mastiksbalsam, lidt Honning, Tragakantgummi, Cistusharpiks, Pistacienødder og Mandler;

¹¹Huan, a pa uh Israel in, a kiang uah, huchibang a hih vanglak leh hichiin hih un; na seng un hiai gama thil hoih khenkhat singnai damdawi te, khuaiju te, namtui banghiam te, Murra te, theihawksak te, makha te, neukha chiat in huai mi adingin kipahman dingin tawi suk un.

¹²og tag dobbelt så mange Penge med, så I bringer de Penge tilbage, som var lagt oven i eders Sække; måske var det en Fejltagelse;

¹²Huan, dangka a mun nihin tawi unla, na ip gong bul ua a hon dangka piak nawn leng tawi nawn un; a muhkhelh ahi kha ding;

¹³og tag så eders Broder og drag atter til Manden!

¹³Na nau u leng pi unla, thou unla, huai mi kiangah vahoh nawn un:

¹⁴Gud den Almægtige lade eder finde Barmhjertighed hos Manden, så han lader eders anden Broder og Benjamin fare - men skal jeg være barnløs, så lad mig da blive det!"

¹⁴Huchiin, na unau khat pen u leh Benjamin a hon khahsakna dingin Pathian bangkim hihtheiin huai mi hon hehpihsak hen. Huan, ka tate tan a hih leh tan ka hi mai kei ding hia, a chi hi.

¹⁵Så tog Mændene deres Gave og dobbelt så mange Penge med; også Benjamin tog de med, brød op og drog ned til Ægypten, hvor de fremstillede sig for Josef.

¹⁵Huchiin, amau kipahman a tawi ua, dangka leng a mun nih a tawi ua, Benjamin leng a pi uh; huan, a thou ua, Aigupta gamah a hoh suk ua, Joseph maah a ding nawn uhi.

¹⁶Da Josef så Benjamin iblandt dem, sagde han til sin Hushovmester: "Bring de Mænd ind i mit Hus, lad slagte og lave til, thi de skal spise til Middag hos mig."

¹⁶Huan, Joseph in Benjamin a kiang ua om a muh takin a in kemmi kiangah, huai mite in sungah pi lut inla, sa gou inla, bawlin, huai miten sun chiangin ka kiangah ann a ne ding uh, a chi a.

¹⁷Manden gjorde, som Josef bød,. og førte Mændene ind i Josefs Hus.

¹⁷Huchiin, aman Joseph thupiak bangin a hihta hi; Joseph in ah amau a pi lut a.

¹⁸Men Mændene blev bange, da de førtes ind i Josefs Hus, og sagde: "Det er for de Penges Skyld, der forrige Gang kom tilbage i vore Sække, at vi føres herind, for at de kan vælte sig ind på os og kaste sig over os, gøre os til Trælle og tage vore Æsler."

¹⁸Huan, Joseph in a pi luta a om jiak in a lau ua, hoh masak laia I ip ua dangka hon kiknawnte jiakin eive a honpi lut uh; I tung ua siatna zonga, hon sualin, ei leh I sabengtungte toh sikha dinga hon mat tum eive, a chi ua.

¹⁹Derfor trådte de hen til Josefs Hushovmester ved Døren til Huset

¹⁹Huan, Joseph in kemmi kiangah a vahoh ua, kong bul ah a houpih ua,

²⁰og sagde: "Hør os, Herre! Vi drog en Gang før herned for at købe Føde,

²⁰Pu aw, ka hong masak lai ua buh lei ding lela hongsuak ka hi ua:

²¹og da vi kom til vort Natteherberge og åbnede vore Sække, se. da lå vore Penge oven i hver enkelts Sæk, vore Penge til sidste Hvid. Men nu har vi bragt dem med tilbage

²¹Huan, hichi ahia, giah buk ka tun un ka ipte uh ka hong ua, huan, ngaiin, ka dangka chiat uh ka ip gong bul uah a na om chiata, ka dangka uh a buk ngeingeiin a na om a: huchiin ka hontawi uhi.

²²og desuden andre Penge for at købe Føde. Vi ved ikke, hvem der har lagt Pengene i vore Sække!"

²²Huan, buh leina dingin dangka dang ka hontawi ua: ka dangka u lah kuan ahia ka ip ua koih ka thei ngal kei ua, a chi ua.

²³Men han svarede: "Vær ved godt Mod, frygt ikke! Eders Gud og eders Faders Gud har lagt en Skat i eders Sække - eders Penge har jeg modtaget!" Og han førte Simeon ud til dem.

²³Huan, aman, lungmuangtakin om unla, lau keiun: na Pathian, na pa uh Pathianin na ipte uah gou a honpia ahi mai ve: na dangka ulah ka mu ngala, achia. Huan, Simeon a kiang uah a honpi khia ua.

²⁴Så førte Manden dem ind i Josefs Hus og gav dem Vand til at tvætte deres Fødder og Foder til Æslerne.

²⁴Huan, Joseph in sungah amau a pi lut ua, tui a pia a, a khe uh a silta ua; a sabengtung u leng an a pia.

²⁵Og de fremtog deres Gave, før Josef kom hjem ved Middagstid, thi de hørte, at de skulde spise der.

²⁵Huan, a kipahman tawi uh Joseph sunan nea a hongpai main a na bawlkhol ua: huailaiah an a ne sin uh chih lah a za ngal ua.

²⁶Da Josef trådte ind i Huset, bragte de ham den Gave, de havde med, og kastede sig til Jorden for ham.

²⁶Huan, Joseph a in a hongpai takin, a khut ua kipahman om in sungah a kiangah a tawi lut ua, leisiin chibai a buk chiat uh.

²⁷Han hilste på dem og spurgte: "Går det eders gamle Fader vel, ham, I talte om? Lever han endnu?"

²⁷Huan, aman a tanchin uh a donga, na pa uh a tanchin na gen uh, huai putek a damdam na hia? A hing lai hia? a chi a.

²⁸De svarede: "Det går din Træl, vor Fader, vel; han lever endnu!" Og de bøjede sig og kastede sig til Jorden.

²⁸Huan, amau, na sikha ka pu uh a dam lai ahi, a hing lai hi, a chi ua. Huanm a lu uh a kun ua, chibai a buk nawn ua.

²⁹Da han så fik Øje på sin kødelige Broder Benjamin, sagde han: "Er det så eders yngste Broder, som I talte til mig om?" Og han sagde: "Gud være dig nådig, min Søn!"

²⁹Huan, amah a daka, a nau Benjamin, a nu tapa a mua, hiai na nautumpen uh, a tanchin na honhilh uh hia? a chi a. Huan, amah mahin, Ka tapa, Pathian honhehpih hen, a chi a.

³⁰Men Josef brød hurtigt af, thi Kærligheden til Broderen blussede op i ham, og han kæmpede med Gråden; derfor gik han ind i sit Kammer og græd der.

³⁰Huan, Josephin a nau a muhin a khase mahmaha, kintakin kahna ding mun a zong paha, a dantan sungah a luta, huailaiah a kap kheta hi.

³¹Men da han havde badet sit Ansigt, kom han ud, og han beherskede sig og sagde: "Sæt Maden frem!"

³¹Huan, a mai a phiata, a va pawt nawna, a kidek teiteia, Annek bawl un, a chi a.

³²Så blev Maden sat frem særskilt for ham og for dem og for de Ægyptere, der spiste hos ham; thi Ægypterne kan ikke spise sammen med Hebræere, det er dem en Vederstyggelighed.

³²Huchiin amah ading a tuamin, amau a ding a tuamin, Aigupta mi a nekpihte a ding a tuamin a bawlta ua: Aiguptaten lah Hebrute a nekpih thei ngal kei ua; huchibang hih lah Aiguptate adingin a siang keia.

³³De blev bænket foran ham efter Alder, den førstefødte øverst og den yngste nederst, og Mændene undrede sig og så på hverandre;

³³Huchiin, upa pen ta masa a hihna bangin, naupang pen nautumpen a hihna bangin Joseph maah a tu jel ua; huchiin lamdang asa chiat uh.Huan, Josephin a maa mite akipanin tantuan an a ban piaksaka, Benjamin tantuan ngial houh amaute tantuan tengteng sangin amun ngain a tam tuam hi. Huan, uainte a dawn ua, nuam asa chiat mahmah uh.

³⁴og han lod dem bringe Mad fra sit eget Bord, og Benjamin fik fem Gange så meget som hver af de andre. Og de drak og blev lystige sammen med ham.

³⁴Huan, Josephin a maa mite akipanin tantuan an a ban piaksaka, Benjamin tantuan ngial houh amaute tantuan tengteng sangin amun ngain a tam tuam hi. Huan, uainte a dawn ua, nuam asa chiat mahmah uh.