¹Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvæget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, så at Vandet begyndte at falde;

¹Huan, Pathianin, Noa leh longa a kianga thil hing chiteng leh gan tengteng omte a theigigea: huan, Pathianin leitung lamah huih a nungsak a, huchiin tui a hongdai panta hi.

²Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regnen fra Himmelen standsede,

²Tui thukpi nakte leh van tohlette leng a hongkikhakta a, van akipana vuah hongju leng theu sakin a hong omta a;

³og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog af efter de 150 Dages Forløb.

³Huchiin, tui lei apan a kiam giaigiai taa; huchiin, ni ja leh ni sawm nga a man nungin tui a hong tawm deuhta hi.

⁴På den syttende Dag i den syvende Måned sad Arken fast på Ararats Bjerge,

⁴Huchiin, long a kha sagihna ni sawm leh ni sagih niin Ararat tangah a hong kingata hi.

⁵og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Måned, og på den første Dag i denne Måned dukkede Bjergenes Toppe frem.

⁵Huan, tui a kha sawmna tannin a kiam giaigiai jela; huan, kha sawmna ni khat niin mual vumte a hongkimuta hi.

⁶Da der var gået fyrretyve Dage: åbnede Noa den Luge, han havde lavet på Arken,

⁶Huan, ni sawm li nungin hichi ahia, Noain a long tohlet bawl a hongta a;

⁷og sendte en Ravn ud; den fløj frem og tilbage, indtil Vandet var tørret bort fra Jorden.

⁷Huan, va ak khat a khah kheta a; huai a pawt kheta a, lei akipan tui a kan khit masiah a vial lenlen hi.

⁸Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade;

⁸Huan, leitungah tui a tawmta hia tawm nailou chih theihna dingin vakhu a khah khe nawna;

⁹men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Hånden ud og tog den ind i Arken til sig.

⁹Himahleh vakhuin tukna ding him him a mu keia, a kiangah longah a kik nawna, tui lah leitung pumpiah a om lai ngala: huchiin, polamah a khut a golh khiaa, a man a long sungah a kiangah a la lut nawn hi.

¹⁰Derpå biede han yderligere syv Dage og sendte så atter Duen ud fra Arken;

¹⁰Huan, ni sagih dang a ngak nawn laia; huan, vakhu long akipanin a khah khe nawna;

¹¹ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt Olieblad i Næbbet. Da skønnede Noa, at Vandet var svundet bort fra Jorden.

¹¹Vakhu nitaklamin a kiangah a honglut nawna; huan, ngaiin, a mukin olive nah loh tung a hontuaha; huchiin, Noain leiah tui a tawmta chih a theita hi.

¹²Derpå biede han syv Dage til, og da han så sendte Duen ud, kom den ikke mere tilbage til ham.

¹²Huan, ni sagih dang a ngak nawn jela; huan, vakhu a khah khe nawna; huan, a kiangah a hong kik nawn ta kei hi.

¹³I Noas 601ste Leveår på den første Dag i den første Måned var Vandet tørret bort fra Jorden. Da tog Noa Dækket af Arken, og da han så sig om, se, da var Jordens Overflade tør.

¹³Huan, hichi ahia, a kum za guk leh kum khatnaah, a kha khatna ni khat niin, tui lei a kipan a kangta: huchiin, Noain, long khuhna a koihsuana, a ena; huan, ngaiin leitung a hulta hi.

¹⁴På den syv og tyvende Dag i den anden Måned var Jorden tør.

¹⁴Huan, a kha nihna ni sawm nih leh ni sagih niin lei a hulta hi.

¹⁵Da sagde Gud til Noa:

¹⁵Huan, Pathianin Noa kiangah thu a genna,

¹⁶"Gå ud af Arken med din Hustru, dine Sønner og dine Sønnekoner

¹⁶Long akipan pawtin, nang pawt inla, na ji leh na tapate leh na tapate jite leng na kiangah pawt uhen.

¹⁷og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kød, Fugle, Kvæg og alt Kryb, der kryber på Jorden, ud med dig, at de kan vrimle på Jorden og blive frugtbare og mangfoldige på Jorden!"

¹⁷Sa tengteng laka thil hing chiteng na ompih te, vasate, gante, ganhing leitunga khupboha pai chiteng te toh na kiangah pikhiain, leitungah chi pha taka chi tampi suanga a hongpunna ding un, chiin.

¹⁸Da gik Noa ud med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner;

¹⁸Huchiin, Noa a pawta, a tapate leh a ji leh a tapate jite leng a kiangah a pawt uhi;

¹⁹og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvæget, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber på Jorden, efter deres Slægter, gik ud af Arken.

¹⁹Sa chitengte, ganhing chitengte, vasa chitengte, leitunga tangthei peuhmah te amau chi omdan bang chiatin long akipan a pawta uhi.

²⁰Derpå byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle og ofrede Brændofre på Alteret.

²⁰Huan, Noain Toupa dingin maitam a bawla; huan, sa siang chiteng laka leh vasa siang chiteng laka a laa, maitamah halmang pumpiaknate a lanta.

²¹Og da HERREN indåndede den liflige Duft, sagde han til sig selv: "Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, således som jeg nu har gjort!

²¹Huan, Toupan tua namtui a jaa; huan, Toupan, a lungsimin, Mi jiakin leitung ka hamsiat nawn kei ding, mi lungsim ngaihtuahnate lah naupang neu a hih a pana gilou ahi ngala; tua ka gawt bangin thil hing chiteng leng ka gawt non sam kei ding.Lei om laiteng buh leh buh lak te, kho vot leh kho lum te, nipi leh phalbi te, sun leh jan te a bei kei ding, a chi hi.

²²Herefter skal, så længe Jorden står, Sæd og Høst, Kulde og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke ophøre!"

²²Lei om laiteng buh leh buh lak te, kho vot leh kho lum te, nipi leh phalbi te, sun leh jan te a bei kei ding, a chi hi.