1En frodig vinstok var Israel, som bar sin frugt, jo flere frugter, des flere Altre; som Landet gik frem, des skønnere Støtter.
1Israel, a gah suah jel, grepgui pha ahi; a gah tam mahmah dungjuiin a maitamte a pungsak; a gam hoihna dungjuiin kham kilawm taktak a bawl uh.
2Deres Hjerte var glat, så lad dem da bøde! Han skal slå Altrene ned, lægge Støtterne øde.
2A lungtang uh a kikhena; huchiin mohtansakin a om ding uh; a maitamte uh a sat dinga, a khuamte uh a lok ding hi.
3De siger jo nu: "Vi har ingen Konge; thi HERREN frygter vi ej; en Konge, hvad gavner han os?"
3Kumpipa i neikei uh: TOUPA lah i kihta kei ua; kumpipa leng, ei adingin bang a hih thei dia? tuin a chi taktak ding uh.
4Med Ord slår de om sig, gør Mened og indgår Forbund, så Ret bliver Gifturt, der gror langs Markens Furer.
4Thukhunte bawlnaa juaua kichiamin, thu bangloute a gen ua; huaijiakin lou lehsaa namtul bangin vaihawm na a pou khe ding.
5For Bet-Avens Kalv skal Samarias Borgere ængstes, ja, over den skal dens Folk og dens Præster sørge, jamre over deres Skat, thi den bortføres fra dem;
5Beth-aven bawngnoute jiakin Samaria tengteng a lau ding ua; huai miten lah a sun ding uhi, huan huaia siampu a tunga kipakte, huai thupi jiakin, amaha, kipana paimang ta ahihjiakin.
6som Gave til Storkongen føres og den til Assur. Efraim høster kun Skændsel, Israel Skam af sin Afgud.
6Kumpipa Jareb kianga thilpiak dinga Assuria lama puak ahi lai ding a Ephraim zahlakna a mu dia, Israel amah pilna ah a zahlak ding.
7Samarias Konge slettes som Skum på Vandets Flade.
7Samari a hihleh a kumpipa satkhiak ahi, tui tunga, tuiphuan bangin.
8Øde er Afgudshøjene, Israels Synd, og på deres Altre skal Torn og Tidsel gro. De siger til Bjergene: "Skjul os!" til Højene: "Fald ned over os!"
8Aven mun sangte leng, Israel khelhna hihsiat ahi ding: ling leh loulingnei a maitam tunguah a hongkahtou dinga; mualte kiangah, Honsin un; tangte kiangah, honpuk khum un, a chi ding uh.
9Du syndede, Israel, helt fra Gibeas Dage. Der i Gibea sagde man: "Krig skal ej nå os!" Men jeg kom over de Niddinger, revsede dem;
9Aw Israel, Gibeah nite akipan na khialta a; huailaiah a ding ua; Gibeah thulimlouhna tate tunga kidounain amaute a phak louhna dingin.
10Stammerne samled sig mod dem til Tugt for tvefold Brøde.
10Ka hun chiangin, amaute ka sawi ding; a tatlekna uh thuahnih jiaka taihilh a hih hun chiang un, amau dou dingin mite a kikhawm khawm ding uh.
11En tilvænnet Kvie var Efraim, tærskede villigt, Åget lagde jeg selv på dens skønne Hals; for Ploven spændte jeg Efraim, Juda for Harven.
11Huan Ephraim sinsaka om bawngla ahi a, buhlehbal chil khiak ut; himahleh a ngawng kilawm tunga ka pai suaka; Ephraim tungah tungtuangmi ka koih ding; Judain lei a let dia, Jakobin a sai a nawn ding.
12Så eders Sæd i Retfærd, høst i Fromhed; bryd eder kundskabs Nyjord og søg så HERREN, til Retfærds Frugt bliver eder til Del.
12Diktatna ah kituh unla, chitna bangjelin at un, na leileh lei uh satkham un; a hongpaia na tung ua diktatna a honzuksak tan, TOUPA zon hun lah ahi ngala.
13I pløjede Gudløshed, høstede Uret, fortærede Løgnens Frugt. Fordi du slår Lid til dine Vogne og mange Helte,
13Gitlouhna lei na let ua, thulimlouhna na lata uh; huau genna gah na neta ua; na lampi ah, na mi hatte ah lah na muangta ngala.
14skal Kampgny stå i dine Byer og alle dine Borge. De skal ødelægges, som da Sjalman ødelagde Bet-Arbel på Stridens Dag. Moder skal knuses hos Børn.
14Huaijiakin na mite lakah buaina a hongpawt dinga, na kulhte tuh lohin a om ding, kidou laia Salmanin Beth-arbel a lok bangin; nu a tate toh paih nenin a om ua.Huchibang mahin na gitlouh mahmah jiakin Bethelin na tungah a hih ding: nusiahin Israel kumpipa satkhiak siangin a omta ding hi.
15Det voldte Betel eder. For din Ondskabs Skyld skal Israels Konge, ved Morgengry gøres til intet.
15Huchibang mahin na gitlouh mahmah jiakin Bethelin na tungah a hih ding: nusiahin Israel kumpipa satkhiak siangin a omta ding hi.