¹Jeg fik Israel kær i hans Ungdom, fra Ægypten kaldte jeg min søn

¹Israel mnaupang a hihlaiin, huailaiin amah ka ita, Aigupta akipan ka tapa ka sam khia.

²Jo mer jeg kaldte dem, des mere fjerned de sig fra mig; de ofrer til Baalerne, tænder for Billederne Offerild,

²Amaute a sap bang un, huchiin amau akipan a pai uh: Baalin kiangah a kithoih ua, lim gelhte kiangah gimlim a hal hi.

³Jeg lærte dog Efraim at gå og tog ham på Armen; de vidste ej, det var mig, der lægte dem.

³Hinapiin Ephraim pai ka kisinsaka; ka banin amau ka poma; himahleh amau ka hihdam chih a theikei uh.

⁴Jeg drog dem med Menneskesnore, med Kærligheds Reb; jeg var dem som den, der løfter et Åg over Kæben, jeg bøjed mig ned til ham og rakte ham Føde.

⁴Mihing khaujentein leh, itna guitein amau ka kaia; amau adin a muk tung uleh a muk nuai ua kipana hakkol lakkhiaksakte bang ka hia, a ma uah an ka lui hi.

⁵Han skal til Ægypten igen, have Assur til Konge, thi omvende sig vil de ikke.

⁵Aigupta gamah a kik nawn kei dinga; himahleh Assuria mi a kumpipa ahi ding, kik nawn a nial jiak un.

⁶Sværdet skal rase i hans Byer, fortære hans Slåer og hærge i hans Fæstninger.

⁶Huan, a khopite tungah namsau likin a om dia, a siktawnte a hulin, a negai ding, a thuhilhte uh ngei jiakin.

⁷Mit Folk, det hælder til Frafald fra mig, og råber man til det: "Op, op!" står ingen op.

⁷Huchiin ka miten kei akipan nungtawn a tum chiltel uh; a mah tung sanga ompa sam mahle uh, kuamah mahin amah a liansak kei ding uh.

⁸Hvor kan jeg ofre dig, Efraim, lade dig, Israel, fare, ofre dig ligesom Adma, gøre dig, som Zebojim? Mit Hjerte vender sig i mig, al min Medynk er vakt.

⁸Ephraim, bangchiin ka hontawpsan dia? Israel, bangchiin kon tankhe dia? Admah bangin bangchiin ka honbawl dia? Zeboim bangin bangchiin ka honkoih dia? ka sungah ka lungtang a kilumleta, ka lainatnate toh a kuang khawm hi.

⁹Jeg fuldbyrder ikke min Harmglød, gør ej Efraim til intet igen. Thi Gud er jeg, ikke et Menneske, hellig udi din Midte, med Vredesglød kommer jeg ikke.

⁹Ka heh mahmahna ka suakkhe sak kei dinga, Ephraim hih se dingin ka kihei kei ding: mihing hi louin, Pathian lah ka hi ngala, nang laka Mi siangthou: khopi sungah ka lut kei ding.

¹⁰HERREN skal de holde sig til, han brøler som Løven, ja brøler, og bævende kommer Sønner fra Havet,

¹⁰Humpinelkai banga humham ding, TOUPA deihdanin a om ding ua; humham ding lah ahi ngala, huchiin tumlam akipan tate lingkawmin a hongpai ding uh.

¹¹bævende som Fugle fra Ægypten, som Duer fra Assurs Land; jeg fører dem hjem til deres Huse lyder det fra HERREN.

¹¹Aigupta akipana vasa bangin lingkhawmin a hongpai ding ua, Assuria gam akipana vakhu bangin: huan a inte ua teng dingin amau ka bawl ding. TOUPAN a chi.Ephraimin juauthuin kei a honum suaka, Israel inkuan khemnain: himahleh Judain Pathian toh vaia hawm laia, Mi Siangthou lakah a ginom lai hi.

¹²Efraim omgiver mig med løgn, hus med svig, Juda kender ej Gud med Skøger slår han sig sammen.

¹²Ephraimin juauthuin kei a honum suaka, Israel inkuan khemnain: himahleh Judain Pathian toh vaia hawm laia, Mi Siangthou lakah a ginom lai hi.