¹Afsløret er Efraims Brøde, Samarias ondskab, thi Svig er, hvad de har for, og Tyve gør Indbrud, Ransmænd røver på Gaden.

¹Israel ka sukdam chiangin, huaichiangin Ephraim thulimlouhna muhkhiak ahi, Samari gitlouhna toh; juauthei lah ahi ngal ua: huan, guta a luta, a po lamah suamhat pawlten a lok uh.

²De tænker ej på, at jeg husker al deres Ondskab. Nu står deres Gerninger om dem, de er for mit Åsyn.

²A gitlouhna tengteng uh ka theigige chih a lungtangte un a ngaihtuah kei uh: tuin amau thilhihte ngeiin amaute a kainok hi; ka mai maah a om uh.

³Med ondt i Sinde glæder de Kongen, under sleske Lader Fyrster.

³A gitlouhna un a kumpipa uh a kipaksak ua, a juau un a lal uh.

⁴Horkarle er de alle. De ligner en gloende Ovn, som en Bager standser med at ilde, fra Æltning til Dejgen er syret.

⁴A vek un angkawmte ahi uh; banghiam kangmiin silngouin a zelh suah masiah, tangbuang mekman jiaka mei sawn a tawp san thuk bang.

⁵De gør på Kongens Dag Fyrsterne syge af Rus. Spottere giver han Hånden,

⁵I kumpipa uh niin lalte uain sain amau leh amau a kichinasak ua; simmohhatte toh a khut a zankhia.

⁶thi lumskelig nærmed de sig. Hjertet er som en Ovn; deres Vrede sover om Natten, men brænder i Lue ved Gry.

⁶Mi a buk malam un, thuk bangin a lungtang uh lah mansain a bawl ngal ua; jankhuain a hehna uh a ama jingsangin meikuang bangin a kuang hi.

⁷Som Ovnen gløder de alle, deres Herskere æder de op; alle deres Konger falder, ej en af dem påkalder mig.

⁷Thuk bangin a sa vek ua, a vaihawmmite uh a negai uh; a kumpipa tengteng uh a pukta uh: kei lama hongpatau kua mah a om kei uhi.

⁸Efraim er iblandt Folkene, aflægs er han; Efraim er som en Kage, der ikke er vendt.

⁸Ephraim, mite lakah a kidiaha; Ephraim lumlehlouh tanghou beu ahi.

⁹Fremmede tæred hans Kraft, han mærker det ej; hans Hår er også grånet, han mærker det ej.

⁹Mikhualten hatna a gai ua, aman a theikei: ahi, a tung koilailai hiamah mulkang a om, a theikei hi.

¹⁰Mod Israel vidner dets Hovmod; de vendte ej om til HERREN deres Gud og søgte ham ikke trods alt.

¹⁰Huan, Israel kisaktheihnain a mai ah thu a gen hi: hinapiin lah TOUPA a Pathian lamah a kihei kei ua, hiai tengteng jiakin, amah lah a zong kei uh.

¹¹Efraim er som en Due, tankeløs, dum; de kalder Ægypten til Hjælp og vandrer til Assur.

¹¹Huan, Ephraim vakhu hai bang, theihsiamna bei ahi; Aigupta lam a sam ua, Assuria kiangah a pai uh.

¹²Men medens de vandrer, kaster jeg Nettet over dem, bringer dem ned som Himlens Fugle og revser dem for deres Ondskab.

¹²A pai chiang un, a tunguah ka len ka jak ding; vana vasate bangin amau ka kaikhe suk ding: ka sawi dinga, a kikhawmpi un a jaksa bang un.

¹³Ve dem, fordi de veg fra mig, Død over dem for deres Frafald! Og jeg skulde genløse dem, endskønt de lyver imod mig!

¹³A tung uh a gik hi: kei akipanin a tamvakta ngal ua; a tunguah siatna: ka tungah a talekta ngal ua: a maute tat ut leng leng, ka siatna dingin juau a genta uhi.

¹⁴De råber ej til mig af Hjertet, når de jamrer på Lejet, sårer sig for Korn og Most og er genstridige mod mig.

¹⁴A lungtang utoh ka kiang lamah a kap kei ua, a lupna tunguah achiau zosop uh: buhlehbal leh uain zongin a kikaikhawm ua, a tungah a hel uh.

¹⁵Jeg gav deres Arme Styrke, men ondt har de for imod mig.

¹⁵A khut uh sinsakin hatsakta mahleng, ka siatna dingin a ngaihtuah uhi.A kik ua, himahleh tungsanga ompa kiangah ahi kei; thalpeu gilou bang ahi uh: a lei hehna jiakin namsauin a lalte uh a puk ding uh: Aigupta gamah hiai nuihsana a omna uh ahi ding hi.

¹⁶De vender sig, dog ej opad, de er som en slappet Bue. Deres Fyrster skal falde for Sværd ved deres Tunges Frækhed. Det spottes de for i Ægypten.

¹⁶A kik ua, himahleh tungsanga ompa kiangah ahi kei; thalpeu gilou bang ahi uh: a lei hehna jiakin namsauin a lalte uh a puk ding uh: Aigupta gamah hiai nuihsana a omna uh ahi ding hi.