¹Ve dem, der giver Ulykkeslove og ivrigt fører Uret til Bogs

¹Hoihlou taka thupukna bawlt leh dikou taka gelhmite tung a gik hi!

²for at trænge de ringe fra Retten og røve de armes Ret i mit Folk, at Enker kan blive deres Bytte og faderløse kan plyndres.

²Meithaite a gallak bang ua, a om theihna ding uleh, pa neiloute a thil uh lak sak banga a bawl theihna ding un, neizouloute vaihawmna diktat tangsak lou ding leh, ka mite laka gentheite muh ding mawngmawng laksak tum.

³Hvad gør I på Straffens Dag, når Undergang kommer fra det fjerne? Til hvem vil I ty om Hjælp, hvor gemmer I da eders Rigdom?

³Huchiin, gawtna ni a hongtun chiang leh gamla pi-a a kipan huihpi a hongtun chiangin, bang na hih ding ua oi? panpihna ngen dingin kua kiang ah na taita ding ua leh? na thupina uh koiah na nuseta ding ua oi?

⁴Enten må I knæle blandt Fanger, eller også falde på Valen! Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdeles rakt ud.

⁴Hentate lakah a kun ding ua, thahte lakah a puk ding uh, hiaite lel a tan uh a hita ding hi. Huchi lawmlawma a hih inleng, a hehna lah a dai keia, a khut a lik lailai hi.

⁵Ve Assur, min Harmes Kæp, min Vrede er Stokken i hans Hånd.

⁵Kisain Assuria mi, ka hehna khetbuk, ka lungkimlouhna chiang tawi!

⁶Jeg sender ham mod et vanhelligt Folk, opbyder ham mod min Vredes, Folk til at gøre Bytte og røve og trampe det ned som Skarn på Gaden.

⁶Gallak la ding leh, thil lak sak la ding leh, kongzing buannawi banga ngap dingin amah jaw Pathian zahlou nam dou dingin ka sawl dinga, ka hehna mite sual dingin thu ka pe ding hi.

⁷Men han, han mener det ej så, hans Hjerte tænker ej så. Nej, at ødelægge, det er hans Attrå, at udrydde Folk, ikke få.

⁷Himahleh aman huchibang a tup ahi keia, huchibang jaw a lungsimin leng a ngaihtuah sam kei; nam tam petmaha tam hihsiat leh hihmanthat ahi, lungsima a neih jawk.

⁸Thi han siger: "Er ej mine Høvedsmænd Konger til Hobe?

⁸Ka mi liante tengteng kumpipa ahi vek kei ua hia?

⁹Gik det ej Kalno som Karkemisj, mon ikke Hamat som Arpad, Samaria som Damaskus?

⁹Kalno khua Karkemis khua bang hita lou ahi maw? Hamath khua Arpad khua bang hita lou ahi maw? Samari khua Damaska khua bang hita lou ahi maw?

¹⁰Som min Hånd fandt hen til Afgudernes Riger, der dog havde flere Gudebilleder end Jerusalem og Samaria

¹⁰Ka khutin milimte gam, Jerusalem khua leh Samari khua ate, sanga milim bawltawm hoih jaw neite leng, a zongkhe ta ngala.

¹¹mon jeg da ikke skal handle med Jerusalem og dets Gudebilleder, som jeg handlede med Samaria og dets Afguder?"

¹¹Samari leh a milimte tunga ka hihtak bangin Jerusalem leh a milimte tungah ka hih kei dia hia?

¹²Men når Herren fuldbyrder alt sit Værk på Zions Bjerg og i Jerusalem, vil jeg hjemsøge Assyrerkongens Hjertes Hovmodsfrugt og hans Øjnes trodsige Pral,

¹²Huchi a hih jiakin hichi ahi dinga; TOUPAN Zion tang leh Jerusalem kho sunga a nasep ding tengteng a sep khit hun chiangin Asuria kumpipa lungsim kiotsakna gah leh a mit kisathei thupina ka gawt sin hi.

¹³fordi han siger: "Med min, stærke Hånd greb jeg ind, med min Visdom, thi jeg er klog. Jeg flyttede Folkeslags Grænser og rev deres Skatte til mig, stødte Folk fra Tronen i Almagt;

¹³Aman, Ka khut hatnain ka hiht hi, ka pilna tohin; ka kizen ngala; chih chih gamgite khawng lah ka suana, a vaihawmna uh lah ka suta, laltutphaha tute lah mi hangsan hih bangin ka kai khia hi.

¹⁴min Hånd fandt til Folkenes Rigdom som hen til en Fuglerede; som man sanker forladte Æg, har jeg sanket den vide Jord, og ingen rørte en Vinge, åbnede Næbbet og peb."

¹⁴Ka khutin chi chih hausaknate lah vasa bu bangin a zong khiaa; min vasa tuia pi loihsansa a la uh bangin lei tengteng ka la khinvekta hi; ka jap hiam, kam ka hiam ham hiamhim hiam leng a om kei uhi, a chi vial ngala.

¹⁵Mon Øksen bryster sig mod den, som hugger, gør Saven sig til mod den, som saver? Som om Kæppen kan svinge den, der løfter den, Stokken løfte, hvad ikke er Træ!

¹⁵Heipiin thil ehna dinga a zangmi a kisaktheihsan dia hia? Singatnain a atmi a nuaisiah dia hia? Khetbukin a dommite a lik zosop diam aw, chiangin sing lah hi lou a lik zomah bang phet ahi.

¹⁶Derfor sender Herren Hærskarers HERRE, Svindsot i hans Fedme, og under hans Herlighed luer en Lue som luende Ild;

¹⁶Huaijiakin TOUPA, Sepaihte, TOUPAN, a mi thaute lakah gawnna a sawl dinga; a thupina nuaiah mei kuang lai lel bangin mei tohin a om ding.

¹⁷Israels Lys bliver til Ild og dets Hellige til en Flamme, og den brænder og fortærer hans Tidsel og Torn på een Dag;

¹⁷Huan, Israelte vakna mei a honghi dinga, a Mi Siangthou mah uleng meikuang ahi ding; huaiin ni khat thuin loulingneite leh khaulingneite a kangsakin a hihmangthang ding.

¹⁸hans Skovs og Frugthaves Herlighed skal den rydde Rub og Stub, og han bliver som en syg, der hentæres.

¹⁸A gammang leh a lei hoih mun thupina leng, kha leh sa nasanin, a hihmang ding; huchiin, chiamtehna tawipen kia hun lai bang ahi ding.

¹⁹De Træer, som levnes i hans Skov, bliver det let at tælle; et Barn kan skrive dem op.

¹⁹A gammanga sing om sek laite naupang gelh tham pheta tawm a hita ding.

²⁰På hin Dag skal Israels Rest og det, som undslipper af Jakobs Hus, ikke mere støtte sig til den, der slår det, men til HERREN, Israels Hellige, i Sandhed.

²⁰Huan, huainiin hichi ahi dinga, Israelte omzek laite leh Jakob inkuanpihte laka a damlaiten amaute thatpa a muang nawnta kei ding ua; TOUPA Israelte Mi Singthou, chihtaktakin a muang zota ding uhi.

²¹En Rest skal omvende sig, Jakobs Rest, til den vældige Gud.

²¹A om zek lai. Jakob om zeklaite, Pathian hattak kiang ah a kik nawn ding uh.

²²Thi var end dit Folk som Sandet ved Havet, Israel, kun en Rest deraf skal omvende sig. Ødelæggelse er fastslået, og med Retfærdighed vælter den frem;

²²Na mi Israelte tuipi piaunel zahin om mah le uh, a om zek laite kia a kik nawn sin ngal ua; diktatna luan letna suksiatna lah tung dinga vaihawmpuk ahi.

²³thi Ødelæggelse og fastslået Råd fuldbyrder Herren, Hærskarers HERRE, over al Jorden.

²³TOUPA, Sepaihte TOUPAN, tawpna, tawpna tung ngei dinga vaihawmpuk lah, lei tengteng laizangah a bawl sin ngala.

²⁴Derfor, så siger Herren, Hærskarers HERRE: Frygt ikke, mit Folk, som bor i Zion, for Assyrien, når det slår dig med Kæppen og løfter sin Stok imod dig som fordum Ægypten!

²⁴Huaijiakin, TOUPA, Sepaihte TOUPAN, hichiin a chi, Ziona om ka mite aw, Aigupta gama a hih bang un khetbuk a nou honvuain achiang na tunguah lik mah leh, Asuria mi jaw kihta kei un.

²⁵Thi end om en føje Stund er Vreden ovre, og min Harme vender sig til deres Fordærv.

²⁵Sawtlou chik nungin ka lungkimlouhna hongbei dia, ka hehna leng amaute hihmanthatna dia heiin a omta ding hi.

²⁶Så svinger Hærskarers HERRE Svøben imod det, som da Midjan blev slået ved Orebs Klippe; hans Stok er udrakt imod Havet, og han løfter den som fordum mod Ægypten.

²⁶Ireb suangpia Midiante a thah lai bang un sepaihte tOUPAN amah sual dingin jepna a pei dinga; achiang lah tuipi tung lamah a om dinga Aigupta gama a pei bangin a pei ding hi.

²⁷På hin Dag tager han Byrden af din Skulder og Åget af din Nakke, ja, Åget brister for Fedme.

²⁷Huai niin hi chi ahi dinga, puakgik na liangjanga kipana lakmangin a om dinga, a hakkol leng na ngawngnga kipana lakmangin a om lai ding hi; thau nilh jiakin hakkol lah hihsiatin a omta dinga, chiin.

²⁸Han rykker mod Ajjat, drager uden om Migron, i Mikmas lader han Trosset blive;

²⁸Rimon akipan Aiath khua a tungta Migron khuaah a pai suakta; Mikmas khuaah a van a koihta.

²⁹de går over Passet: "I Geba holder vi Natterast!" Rama ryster, Sauls Gibea flyr.

²⁹Kuam ah a tumta uh; Geba khuaah a giakta uh; Ramah khuate a lingling ua; Saula, Gibeah khote a taimangta uhi.

³⁰Skrig højt, Gallims Datter! Lyt til, Lajsja! Stem i, Anatot!

³⁰Gallim kho tanu aw! na awin ngaihtakin kikou in; Laishah khua aw! ngaikhiain; Anathoth aw, hehpihhuai na lawmlawm chia!

³¹Madmena flyr, Gebims Folk bjærger deres Gods.

³¹Madmenah khote taimangin a omta uh; Gebim khuaa omte taimang tumin a kidelh luailuai uh.

³²Endnu i Dag står han i Nob; han svinger Hånden mod Zions Datters Bjerg, Jerusalems Høj -

³²tuni mahmahin Nob khuaah a tam sin; Zion tanu tang, Jerusalem mual pawng a khut a sin khum hi.

³³Se, Herren, Hærskarers HERRE, afhugger hans Grene med Gru; de knejsende Stammer fældes, de stolte Træer må segne.

³³Ngai dih, TOUPA, sepahte TOUPAN, thil mulkimhuaitakin ahiangte a sat khe dinga, sang pipite lah phuk in a om dinga, a dawk tuamte leng gawi niamin a om ding.Sikin gamnuai sing sahte a phuk dinga, LEbanon sidar singte mi thupi pukin a puk juajua ding uh.

³⁴Med Jernet gør han lyst i Skovens Tykning, og Libanon falder for den Herlige.

³⁴Sikin gamnuai sing sahte a phuk dinga, LEbanon sidar singte mi thupi pukin a puk juajua ding uh.