¹Men engang skal der ikke længer være Mørke i det Land, hvor der nu er Trængsel; i Fortiden bragte han Skændsel over Zebulons og Naftalis Land, Men i Fremtiden bringer han Ære over Vejen langs Søen, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Kreds.

¹Himahleh lungluaua omkhinnu adingin nguina himhim a omta kei ding. Nidanglaiin Zebulun gam leh Naphtali gam simmohhuaiin a omsaka, himahleh hun nanungah jaw thupitakin a omsakta, dil geiah, Jordan galah, nam chih Galili mah.

²Det Folk, som vandrer i Mørke, skal skue så stort et Lys; Lys stråler frem over dem, som bor i Mulmets Land.

²Mi mial nuaia vakten vak thupitak a mutu ua: sihna lim gama omte tung mahmah ah vak a hongvakta hi.

³Du gør Fryden mangfoldig, Glæden stor, de glædes for dit Åsyn, som man glædes i Høst, ret som man jubler, når Bytte deles.

³Nam lah na tamsaktaa, a nopsakna uleng na khangsakta hi: buhlak laia nuamsa bangin na maah nuam a sata ua, min gallak sum a hawm ua nuam a sa bang mai un.

⁴Thi dets tunge Åg og Stokken til dets Ryg, dets Drivers Kæp, har du brudt som på Midjans Dag;

⁴A puakgik puakna hakkol leh a liangjanga jawnna jawl, amah nuaisiahte khetbuk mah, Midiante zohni bangin na suktansakna ngala.

⁵ja, hver en Støvle, der tramper i Striden, og Kappen, der søles i Blod, skal brændes og ende som Luernes Rov.

⁵Chiak vengvunga mi galthuama a kithuamna tengteng u leh puansilh sisan toh kidiah niaunuau tengteng, hala, meia khul ding phet lah ahi ngala.

⁶Thi et Barn er født os, en Søn er os givet, på hans Skulder skal Herredømmet hvile; og hans Navn skal være: Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste.

⁶Ei dingin naupang a hongpianga, tapa piakin in omta; vaihawmna a liangjangah a tuang dinga; a min Lamdang, Lemthei, Pathian Hat, Khantawn Pa, Lemna Lal lah a chi sin ngal ua.

⁷Stort bliver Herredømmet, endeløs Freden over Davids Trone og over hans Rige, at det må grundes og fæstnes ved Ret og Retfærd fra nu og til evig Tid. Hærskarers HERREs Nidkærhed gør det.

⁷David tutphah tungah leh a gam tungah a vaihawmna khandan leh lemnain tawpni a neikei ding, hihkip ding leh tua kipana khantawn tana leng vaihawmna leh diktatna tungding dingin, Sepaihte TOUPA phatuamngaihnain huaite a hih ding.

⁸Et Ord sender Herren mod Jakob, i Israel slår det ned;

⁸TOUPAN Jakobte gamah thu a khaka, Israelte tungah a keta.

⁹alt Folket får det at kende, Efraim og Samarias Borgere. Thi de siger i Hovmod og Hjertets Stolthed:

⁹Huchiin mi tengteng, Ephraimte leh Samaria om, kisatheitak leh lungsima ki-uangsak.

¹⁰"Teglsten faldt, vi bygger med Kvader, Morbærtræer blev fældet, vi får Cedre i Stedet!"

¹⁰Tekleite jaw chim mahleh, suangtak sekin i lemna ding; theipi singte sattanin om mahleh, sidar singtein i kheng na ding, chiten a thei ding uh.

¹¹Da rejser HERREN dets Uvenner mod det og ægger dets Fjender op,

¹¹Huaijiakin TOUPAN Rezin doumite amah dou dingin a tawisang dinga;

¹²Syrerne forfra, Filisterne bagfra, de æder Israel med opspilet Gab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdeles rakt ud.

¹²A melma, suahlama Suriate, tumlama Philistiate, a tokthou ding; huchiin kam kain Israelte a ne khin ding uh. Huchi lawmlawma hihin leng a hehna a dai keia, a khut a lik lailai hi.

¹³Men til ham, der slår det, vender Folket ej om, de, søger ej Hærskarers HERRE.

¹³Himahleh miten amaute vopa lam a nga tuan kei ua, Sepaihte TOUPA lah a zong tuan kei uhi.

¹⁴Da hugger HERREN Hoved og Hale af Israel, Palme og Siv på en eneste Dag.

¹⁴Huaaijiakin TOUPAN Israelte akipanin a lutang leh a mei, tum hiang leh pumpeng ni khat thuin a bantan ding.

¹⁵Den ældste og agtede er Hoved, Løgnprofeten er Hale.

¹⁵Upa leh mizahtakhuaite, a lutang ahi ua; juauthu sinsak sek jawlneite, a mei ahi uh.

¹⁶De ledende i dette Folk leder vild, og de, der ledes, opsluges.

¹⁶Hiai mite piten a pi khial nak uhi, a pite uh hihmanthatin a om nak uhi.

¹⁷Derfor glædes ej Herren ved dets unge Mænd, har ej Medynk med dets faderløse og Enker. Thi alle er Niddinger og Ugerningsmænd, og hver en Mund taler Dårskab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdeles rakt ud.

¹⁷Huaijiakin TOUPa a tangvalte uh tungah a kipak kei dinga, a tagahte uleh a meithaite uleng a hehpih sam kei ding; a vek un Pathian zahlou mi leh thil hoihlou hihmite ahi chiat un, kam tengtengin lah thuginalou a gen chiat ngal a. Hichi lawmlawma a hih inleng, a hehna lah a dai keia, a khut a lik lailai hi.

¹⁸Thi Gudløshed brænder som Ild, fortærer Torn og Tidsel, sætter Ild på det tætte Krat, så det hvirvler op i Røg.

¹⁸Gitlouhna lah mei bangin a kuang luahluah sek ngala, lou lingnei leh khaulingneite a kangmang sek; ahi, gammang nong lak khawngah a kang lualuaa, a khu tou ngoingoi.

¹⁹Ved Hærskarers HERREs Vrede står Landet i Brand, og Folket bliver som Føde for Ilden; de skåner ikke hverandre.

¹⁹Sepaihte TOUPA heh jiakin gam a kang siaa, mite leng meia khulding sing bang ahi ua; kuamahin amau unau leng a hawi kei uhi.

²⁰Man snapper til højre og hungrer, æder om sig til venstre og mættes dog ej. Hver æder sin Næstes Kød,

²⁰Huchiin min a taklam ua mi a tuh ding ua, himahleh a tai tuan kei ding uh; mi chihin amau ban sa a ne chiat ding uh.Manasiten Ephraimte a ne ding ua, Ephraimten Manasite a ne ding ua; huan, a nih un Judate a dou khawm ding uh. Huchi lawmlawma a hihin leng, a hehna lah a dai keia, a khut a lik lailai hi.

²¹Manasse Efraim, Efraim Manasse, og de overfalder Juda sammen. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdeles rakt ud.

²¹Manasiten Ephraimte a ne ding ua, Ephraimten Manasite a ne ding ua; huan, a nih un Judate a dou khawm ding uh. Huchi lawmlawma a hihin leng, a hehna lah a dai keia, a khut a lik lailai hi.