¹Og HERREN sagde til mig: "Tag dig en stor Tavle og skriv derpå med Menneskeskrift: Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov!,

¹Huan, TOUPAN ka kiangah, Lai gelhna pek lianpi la inla, mihing kolomin a tungah Maher-shalal-hash-baz ading, chiin, gelh in.

²Og tag mig pålidelige Vidner, Præsten Urija og Zekarja, Jeberekjahus Søn!"

²Huchiin theipih muanhuai, Siampu Uria leh Jaberekia tapa Zerkaria theihpihpa dingin ka bawl ding a chi hi.

³Og jeg nærmede mig Profetinden, og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn. Så sagde HERREN til mig: "Kald ham Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov!

³Huan, jawlneinu kiangah ka hoha, huchiin aman nau a paia, tapa a neita hi. Huchiin TOUPAN ka kiangah A minin Maher-shalal-hash-baz sain.

⁴Thi før Drengen kan sige Fader og Moder, skal Rigdommene fra Damaskus og Byttet fra Samaria bringes til Assyrerkongen!"

⁴Naupangin, Nu, Pa, chihna dan a thieh ma inleng Damaska hauhsaknate leh Asuria kumpipa maah lah a pai mangpih sin ngal ua, a chi hi.

⁵Fremdeles sagde HERREN til mig:

⁵Huan, TOUPAN ka kiangah a gen nawna,

⁶Eftersom dette Folk lader hånt om Siloas sagte rindende Vande i Angst for Bezin og Remaljas Søn,

⁶Hiai chiten Siloah tui awla luang diahdiahte a deihlouh jiak un leh, Rezin leh Remalia tapa tunga akipah un,

⁷se, så lader Herren Flodens Vande, de vældige, store, oversvømme dem, Assyrerkongen og al hans Herlighed; over alle sine Bredder skal den gå, trænge ud over alle sine Diger,

⁷Ngaiin, TOPAN Luipi tui, khuah mahmahte leh tem mahmahte (Asuria kumpipa leh a thupina tengteng), a tunguah a luang sak ding: huchiin a piau tengteng leng a let zoizoi ding:

⁸styrte ind i Juda, skylle over, vælte frem og nå til Halsen; og dens udbredte Vinger skal fylde dit Land, så vidt det når Immanuel!

⁸Huan, Judate gam tuamin a luang lut dawdaw dinga; ngawng leng a tumpha hial ding; huan, a kha jakin, Immanuel aw, na gam vailam tengteng a khak vek ding.

⁹I Folkeslag, mærk jer det med Rædsel, lyt til, alle fjerne Lande: Rust jer, I skal ræddes, rust jer, I skal ræddes.

⁹Chi chihte aw, buai vengvung ta unla, kitamjaka om ding na hi uhi; gam gamlapi-a mi tengteng aw, bil doh un; kigalthuam un, kitamjaka om ding na hi uhi; kigalthuam un, kitamjaka om ding na hi uhi.

¹⁰Læg Råd op, det skal dog briste, gør Aftale, det slår dog fejl, thi - Immanuel!

¹⁰Thu kikum unla, bangmah hi peuh kenteh; thugen unla, piching peuh kenteh: Pathian i kiangah a om ngala, chiin.

¹¹Thi så sagde HERREN til mig, da hans Hånd greb mig med Vælde, og han advarede mig mod at vandre på dette Folks Vej:

¹¹TOUPA khut hattakin hichiin ka kiangah a gen, hiai chite lampi-a ka pai tei louhna dingin honthuzoh ei ve:

¹²Kald ikke alt Sammensværgelse, hvad dette Folk kalder Sammensværgelse, frygt ikke, hvad det frygter, og ræddes ikke!

¹²Hiai chiten, Sawm a nei uh, a chih sek teng uh, Sawm a nei uh, chihpih kei un, a kihtak sek teng uzong nou jaw kihta kei unla, lau leng laupih sam kei un.

¹³Hærskarers HERRE, ham skal I holde hellig, han skal være eders Frygt, han skal være eders Rædsel.

¹³Sepaihte TOUPA, amah mah na siangthou sak ding uhi; amah na kihtak uh hi henla, amah na lau uh hi hen.

¹⁴Han bliver en Helligdom, en Anstødssten og en Klippe til Fald for begge Israels Huse og en Snare og et Fangegarn for Jerusalems Indbyggere,

¹⁴Huan, amah mun siangthou ahi dinga; Israel inkuanpih nihte adingin bel pukna suang leh dalna suangpi ahi zo dinga, Jerusalema omte adingin thang leh pial ahi lai ding hi.

¹⁵og mange iblandt dem skal snuble, falde og kvæstes, fanges og bindes.

¹⁵Huchiin mi tampiin huai a sui ding ua a puk ding uh, kitapsakin a om ding ua, a awk ding ua, matin a om ding uh. chiin.

¹⁶Bind Vidnesbyrdet til og sæt Segl for Læren i mine disciples Sind!

¹⁶Theihsakna thu jial gak inla, dan thu ka sinsakte lakah bilhin.

¹⁷Jeg bier på HERREN, han, som dølger sit Åsyn for Jakobs Hus, til ham står mit Håb:

¹⁷Huan, ken Jakob inkuanpihte laka a mai selpa TOUPA ka ngak dinga, amah ka en nilouh ding.

¹⁸Se, jeg og de Børn, HERREN gav mig, er Varsler og Tegn i Israel fra Hærskarers HERRE, som bor på Zions Bjerg.

¹⁸Ngaiin, kei leh TOUPA honpiak naupangte, Israelte lakah sepaihte TOUPA Zion tanga om laka chiamtehna adingte leh thillamdang adingte i hi uhi.

¹⁹Og siger de til eder: "Søg Genfærdene og Ånderne, som hvisker og mumler!" skal et Folk ikke søge sin Gud, skal man søge de døde for de levende?

¹⁹Huan, min, Dawi aisansiam jawl leh bumsiam ham tualtual leh phun nom nomte dongin, a honchih chiang un hichiin dawng un: Min a Pathian uh a dot jawk ding uh hilou hia? Mihingte adingin misi a dong ding ua hia?

²⁰Nej! Til Læren og Vidnesbyrdet! Således skal visselig de komme til at tale, som nu er uden Morgenrøde.

²⁰Dan Thu leh Theihsakna Thu dot ding ahi, chiin, Huai thu bangbanga a gen kei uleh amau adingin khua himhim a vak zok sin kei hi.

²¹Han skal vanke om i Landet, trykket og hungrig. Og når han hungrer, skal han blive rasende og bande sin Konge og sin Gud. Vender han sig til det høje,

²¹Lungkham tak leh gilkial kawmin gam a tuan suak ding ua; huan hichi ahi dinga, a gil uh a kial chiangin a heh mahmah ding ua, a kumpipa uleh a Pathian uh a sam juju ding ua, vanlam a nga vuanvuan ding uh:Huan, lei lam a en ding ua, ngaiin, lungkhamna leh mialna, lungluana nguina ahi ding; huchiin mial bikbekah delh mangin a om ding uh.

²²eller skuer han ud over Jorden, se da er der Trængsel og Mørke, knugende Mulm; i Bælgmørke er han stødt ud.

²²Huan, lei lam a en ding ua, ngaiin, lungkhamna leh mialna, lungluana nguina ahi ding; huchiin mial bikbekah delh mangin a om ding uh.