¹Thi HERREN forbarmer sig over Jakob og udvælger atter Israel. Han lader dem fæste Bo i deres eget Land, og fremmede skal slutte sig til dem og føjes til Jakobs Hus.

¹TOUPAN Jakobte a hehpih dinga, Israelte telin amau gam ngeingeiah lah a omsak sin ngala; Huan, gam dang miten amau a jui ding ua, Jakob inkuanpihte a lenkip ding uhi.

²Folkeslag skal tage dem og bringe dem hjem igen; og Israels Hus skal i HERRENs Land tage Folkeslagene i Eje som Trælle og Trælkvinder; de skal gøre dem til Fanger, hvis Fanger de var, og herske over deres Bødler.

²Huan, mi chihin amaute a pi ding ua, a mun ding uh a tun ding uhi; huchiin Israel inkuanpihten TOUPA gamah amau salpa leh salnuin a nei ding ua; amau sala neimite salin a honman ding ua; amaute simmohte tungah vai a honhawm ding uhi.

³På den Dag HERREN giver dig Hvile for din Møje og Uro og for den hårde Trældom, der lagdes på dig,

³Huan, na lungkhamnaa kipan bang, na buainaa kipan bang, nasep haksapipi a honsepsakna ua kipante bangin TOUPAN nang a honkhawlsak ni chiangin hichi ahi ding hi.

⁴skal du istemme denne Spottevise om Babels Konge: Hvor er dog Bødlen stille, Tvangshuset tyst!

⁴Hiai pauel thu Babulon kumpipa kikoukhumin na gen ding. Bangchidan ahia, simmohhatpa daita na e! bangchi dan ahia, dangkaeng khopi daita na tele!

⁵HERREN har brudt de gudløses Stok, Herskernes Kæp,

⁵TOUPAN mi gilousalou chiang a hihtanta, vaihawmmite lal chiang;

⁶som slog i Vrede Folkeslag, Slag i Slag, og tvang i Harme Folk med skånselsløs Tvang.

⁶Mi chih heh kawma vo jiakjiak jel, mi chih thangpai kawma kuamah kham ngei louh sawinaa vaihawm sak jel.

⁷Al Jorden har Fred og Ro, bryder ud i Jubel;

⁷Lei pumpi a khawla, a dai vungvunga; thakhatin la a sa khe guih uh.

⁸selv Cypresserne glæder sig over dig, Libanons Cedre: "Siden dit Fald kommer ingen op for at fælde os!"

⁸A hi, na tungthu jiakin meilahte a nuam ua, Lebanon tanga sidar singte toh, Hihniama na om nungsiah phukpaitu ding himhim ka kiang uah a hongtou ngei nawn kei uh, chiin,

⁹Dødsriget nedentil stormer dig heftigt i Møde, vækker for din Skyld Dødninger, al Jordens store, jager alle Folkenes Konger op fra Tronen;

⁹Nuailama kipan Sheol nang hongtung dawn dingin, nangmah jiakin a buai lutlut hi; misi, leia makai tengteng nangmah jiakin a tokthou a; nam chih kumpipa tengteng a laltutphah ua kipanin a kaidingta.

¹⁰de tager alle til Orde og siger til dig: "Også du blev kraftløs som vi, du blev vor Lige!"

¹⁰Huai tengtengin nangmah biain, na kiangah hichiin a gen ding uh. Nang leng kou banga hatta lou na hi maw?

¹¹Til Dødsriget sendtes din Højhed, dine Harpers Brus, dit Leje er redt med Råddenskab, dit Tæppe er Orme.

¹¹Na thupi mahmahna Sheola pi khiaksuk a hita, na kaihging lunglungte toh; tangtel na nuaiah a phah ua, thanin nang a honkhuhta uhi, chiin.

¹²Nej, at du faldt fra Himlen; du strålende Morgenstjerne, fældet og kastet til Jorden, du Folkebetvinger!

¹²Sun Aksi aw, Jingsanglam tapa, bangchi dangin ahia vana kipan na kiaktak maimah! nam chih hihpukpa, bangchi danin ahia leia sat khiak suka na ommai mah.

¹³Du, som sagde. i Hjertet: "Jeg stormer Himlen, rejser min, Trone deroppe over Guds Stjerner, tager Sæde på Stævnets Bjerg i yderste Nord,

¹³Na lungtangin, Van ah ka kah dinga, Pathian aksitetunglamah ka laltutphah ka tawisang ding; huan, kikhopna tang, mal tawpa omah, ka tu dinga;

¹⁴stiger op over Skyernes Højder, den Højeste lig" -

¹⁴Meipi sanga sangah ka kah dinga; Tungnungpen bang maiin ka om ding, na chi nak viala.

¹⁵ja, ned i Dødsriget styrtes du, nederst i Hulen!

¹⁵Himahleh, Sheolah, kokhuk tawpah, pi khiak sukin lah na om sin ngala,

¹⁶Ser man dig, stirrer man på dig med undrende Blikke: "Er det ham, som fik Jorden til at bæve, Riger til at skælve,

¹⁶A honmu peuhin hon lim et ding ua, Hiai mi maw lei hihlinga, gam chih kisingsaka,

¹⁷ham, som gjorde Verden til Ørk og jævnede Byer, ikke gav Fangerne fri til at drage mod Hjemmet?"

¹⁷Khovel gamdai banga bawla, a kho omte hihmanga, a salte a inlam ua pai dia pawtsak ngei lou? chiin, na tanchin a sut ding uh.

¹⁸Folkenes Konger hviler med Ære hver i sit Hus,

¹⁸Nam chih kumpipa tengteng, a vek un, amau in chiat uah thupi takin a ihmu ua,

¹⁹men du er slængt hen uden Grav som et usseligt Foster, dækket af faldne, slagne med Sværd og kastet i Stenbruddets Hul som et nedtrådt Ådsel.

¹⁹Nang bel a hunlou-a piang kihhuaitak bangin leh, gal thah, namsaua sut pailet, kokhuka thante laka pai sukte puansilh bangin na han in akipan gamlapi-a paihkhiakin na omzota hi; luang sikden bang maiin.

²⁰I Graven samles du ikke med dine Fædre, fordi du ødte dit Land og dræbte dit Folk. Ugerningsmændenes Afkom skal aldrig nævnes.

²⁰Na gam na hihsiata, na khua na tuite na thah jiakin a lak ua vuiin nang jaw na om kei ding hi. Thil hoihlou hihmite suante min khantawnin a lou ngei kei ding uh.

²¹Bered hans Sønner et Blodbad for Faderens Brøde! De skal ikke stå op og indtage Jorden og fylde Verden med Sfæder.

²¹A kisak ua, lei a neih ua, leitung khopia a dimsak louhna ding un, a pipute uh khelhna jiakin a tate uh thah ding ngaihtuah un, chiin.

²²Jeg står op imod dem, lyder det fra Hærskarers HERRE, og udrydder af Babel Navn og Rest, Skud og Spire, lyder det fra HERREN;

²²Huan, amaute sual dingin ka kisa ding, sepaihte TOUPAN a chi, Babulon akipan min leh, a om zek sunte leh, tapa leh tapa tapa kahih mang ding, TOUPAN a chi.

²³jeg gør det til Rørdrummers Eje og til side Sumpe; jeg fejer det bort med Undergangens Kost, lyder det fra Hærskarers HERRE.

²³Sakuh adingin gouin ka bawl dinga, dil khawngahte leng ka bawl ding; hihmanna munphiatin ka phiat lai ding, sepaihte TOUPAn a chi.

²⁴Hærskarers HERRE har svoret således: Visselig, som jeg har tænkt det, så skal det ske, og som jeg satte mig for, så står det fast:

²⁴Sepaihte TOUPAN hichi banga genin a kichiamta, Pellouin ka ngaihtuah bang takin a hongtung ding; ka seh bang takin leng a om ding;

²⁵Jeg knuser Assur i mit Land, ned tramper ham på mine Bjerge, hans Åg skal vige fra dem, hans Byrde skal vige fra dets Skuldre.

²⁵Ka gamah Asuria mi ka hihse dinga, ka tangte ah ka chil ek dinga, chih bangin; huai hun chiangin a hakkol uh amau akipan a mang ta dinga, a puakgik uh a liangjang ua kipanin a mang sam ding hi.

²⁶Det er, hvad jeg satte mig for imod al Jorden, det er den Hånd, som er udrakt mod alle Folk.

²⁶Huai ahi, lei pumpi-a thuseh, huaimah ahi, nam chih tunga khut jak.

²⁷Thi Hærskarers HERREs Råd, hvo kuldkaster det? Hans udrakte Hånd, hvo tvinger vel den tilbage?

²⁷Sepaihte TOUPAN a septa ngala, kuan a sut dia? a khut lah jakin a omta, kuan a lak nawn sak dia? chiin.

²⁸I Kong Akaz's Dødsår kom dette Udsagn:

²⁸Kumpipa Ahaz sih kumin hiai puakgik a hongomta.

²⁹Glæd dig ej, hele Filisterland, at kæppen, der slog dig, er brudt! Thi af Slangerod kommer en Øgle, dens frugt er en flyvende Drage.

²⁹Philistia gam pumpi aw, nangmah vuakna chiang a kitantak jiakin kipak ken: gul zunga kipanin guldekpak a pawt sin ngala, a gah tuh gul kuang leng thei a honghi ding hi.

³⁰På min Vang skal de ringe græsse de fattige lejre sig trygt; men jeg dræber dit Afkom ved Sult; hvad der levnes, slår jeg ihjel.

³⁰Mi genthei ta masaten a ne un a ta ding ua, mi tangahte leng bit takin a om ding uh; huan, nang a zung bel kialin ka hihlum dinga, nanga om sunte thahin a om dng uh.

³¹Hyl, Port, skrig, By, Angst gribe dig, hele Filisterland! Thi nordenfra kommer Røg, i Fjendeskaren nøler ingen.

³¹Kongkhak aw, mau tuaituai in; khopi aw, kikouin; Philistia aw, na pumin na zulmang khinta; mal lama kipanin lah meikhu a hongpawt ngala, a hun seh uah tuantual himhim a om ngei kei uh.Philistia nam palaite bangchi bangin i dawng ding ua? TOUPAN Zion lah a tungdinga, a mite laka gentheiten bitna a mu uh, chi ve hang.

³²Og hvad skal der svares Folkets Sendebud? At HERREN har grundfæstet Zion, og de arme i hans Folk søger Tilflugt der.

³²Philistia nam palaite bangchi bangin i dawng ding ua? TOUPAN Zion lah a tungdinga, a mite laka gentheiten bitna a mu uh, chi ve hang.