¹Et Udsagn om Babel, som Esajas, Amoz's Søn skuede:

¹Babulon kho puak gik Amoz tapa Isaiin a muh thu.

²Rejs Banner på et nøgent Bjerg, råb også til dem, vink, så de drager igennem Fyrsternes Porte!

²Mi liante kongpitea a lut theihna ding un tang mai velvul ah chiamtehna tak khia unla, ngaih takin amau sam unla, khutin hihdingdan hilh un.

³Jeg har opbudt min viede Hær til at tjene min Vrede og kaldt mine Helte hid, de jublende, stolte.

³Kei mahmahin ka mi sehte thu ka peta, ahi, ka mi hat tak, ka mi kinuamsakte, ka hehna tangtung sak dingin ka samta hi.

⁴Hør i Bjergene Larm som af talrigt Krigsfolk, hør, hvor det buldrer af Riger, af samlede Folk! Hærskarers HERRE er ved at mønstre sin Krigshær.

⁴Tua! tanga mipi husa, mipi a tamatam husa bang mahmah! Tua! nam chih gama mi om khawmte chiak vengvung husa! sepaihte TOUPAN gal sual dinga sepaihte kaikhawm eive.

⁵De kommer fra fjerne Egne, fra Himlens Grænse, HERREN og hans Vredes Værktøj for at hærge al Jorden.

⁵Amaute, TOUPa leh a lungkumlouhna vanzat, gam gamlapi akipan, kawlmong tawpna mahmah akipanin gam tengteng hihse dingin a hong pai uhi.

⁶Jamrer, thi HERRENs Dag er nær, den kommer som Vold fra den Vældige.

⁶Mau tuaituai un; TOUPA ni lah a naita ngala, Bangkimhihtheia kipan a siatna a hongtung bangin a hongtung sin hi.

⁷Derfor slappes hver Hånd, hvert Menneskehjerte smelter,

⁷Huaijiakin khut tengteng a hat kei ding a, mihing lungtang chiteng leng a zulmang ding:

⁸de ræddes, gribes af Veer og Smerter, vånder sig som fødende Kvinde; de stirrer i Angst på hverandre med blussende røde Kinder.

⁸Huan, a lau ding ua; damlouhna leh lungkumlouhnaten amaute a man dinga; numei nauvei bangmaiin a chi uh a na ding; lamdang kisa tuahin a om chiat ding uh; a melte uh meikuang mel bang ahi ding.

⁹Se, HERRENs Dag kommer, grum, med Harme og brændende Vrede; Jorden gør den til Ørk og rydder dens Synder bort.

⁹Ngaiin, gam hihse ding leh huailaia mikhialte a sunga kipata hihmangthang dingin TOUPA ni thupitakin, thangpaihna leh hehna thupi tak toh, a hongtung sin hi.

¹⁰Thi Himlens Stjerner og Billeder udsfråler ej deres Lys, mørk rinder Solen op, og Månen skinner ikke.

¹⁰Van aksite leh aksimunkipte un a vakna uh a suaksak kei ding ua; ni lah a suah laiin mialsakin a om dinga, khain leng a vakna a vaksak sinta kei ahi.

¹¹Jeg hjemsøger Jorden for dens Ondskab, de gudløse for deres Brøde, gør Ende på frækkes Overmod, bøjer Voldsmænds Hovmod.

¹¹Huan, khovel a gitlouhna jiakin ka gawt ding a, mi gilousaloute a thulimlouhna jiak un ka gawt sam ding. Huan, mi kisathei paukhauh lah ka tawpsak dinga, mi kihtakhuai kisaktheinna lah ka niamsak lai ding hi.

¹²En Mand gør jeg sjældnere end Guld og et Menneske end Ofirs Guld.

¹²Mi tuh dangkaeng siangthou sanga leng hak jawin ka bawl dinga, mihing mahmah lah Ophir dangkaeng siangthou sanga leng hak jawin ka bawl ding.

¹³Derfor bæver Himlen, og Jorden flytter sig skælvende ved Hærskarers HERREs Harme på hans brændende Vredes Dag.

¹³Huchiin tunga van ka kisingsak dinga, sepaihte TOUPA hehna jiakin, a hehna ni thupi tak niin, lei leng a omna mun kisuan thamin linsakin a om ding.

¹⁴Og som en skræmt Gazel, som Får, der ej holdes i Flok, skal hver søge hjem til sit Folk, og hver skal fly til sit Land.

¹⁴Huan, hichi ahi dinga, sakhi delh ek bang leh belam kuamah hawlkhawm louh dingin mi chih amau chipihte lam chiat a nga ding ua, mi chih amau gam lam chiatah a taimang ding uh.

¹⁵Enhver, der indhentes, spiddes, enhver, der gribes, falder for Sværdet;

¹⁵Muha om peuhmah dawt pailetin a om dinga, huan, mata om peuhmah namsaua sat paihin a om ding.

¹⁶deres spæde knuses for deres Øjne, Husene plyndres, Kvinderne skændes.

¹⁶A naungekte uleng a mit muh un jan dimdem khopa lei satnaa zatin a om ding uh; a inte uh lohin a om dia, a jite uh leng mawksual tuakin a om ding uh.

¹⁷Se, imod dem rejser jeg Mederne, som agter Sølv for intet og ej regner Guld for noget.

¹⁷Ngaiin, Mediate amau sual dingin ka tokthou dinga, huaiten dangka a limsak kei ding ua, dangkaeng leng a kipahpih kei ding uh.

¹⁸Deres Buer fælder de unge, Livsfrugt skåner de ej, med Børn har deres Øjne ej Medynk.

¹⁸A thalpeute un tangvalte a ansak dinga; mi gila gah hehpihna himhim a neikei ding uh; a mit un naupangte a hawi kei ding uh.

¹⁹Det går med Babel, Rigernes Krone, Kaldæernes stolte Pryd, som dengang Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra.

¹⁹Huan, Babulon, gam chih thupina, Kaldaite kisaktheihpih thil hoihtak, Pathianin Sodom leh Gomorra a sukman lai bangin a om ding uh.

²⁰Det skal aldrig i Evighed bebos, ej bebygges fra Slægt til Slægt; der telter Araberen ikke, der lejrer Hyrder sig ej;

²⁰Chikchiang inleng huailaiah mi a om nawnta kei ding uh, suan om lai siah inleng a sunga om a om sam kei ding; Arab miten lah huailaiah a puaninte uh a kai sam kei ding ua; belam chingten lah huailaiah a belam honte uh a kualsak sam kei ding uh.

²¹men Vildkatte lejrer sig der, og Husene fyldes med Ugler; der holder Strudsene til, og Bukketroldene springer;

²¹Gamdaia gam sate huailaiah a om ding ua; a inte uh thil hing ngui mahmahtein a dim dinga; vasangawngsaute huailaiah a teng ding ua, sathakte huailaiah a mawl leklek a ding uh.Huan, ngaite a insangte uah a ham ding ua, sihalte leng a inpi nuam mahmahte uah a ham ding uh; huan, a gawt hun ding a tung sinta a, a nite leng a suksauin a om kei ding hi.

²²Sjakaler tuder i Borgene, Hyæner i de yppige Slotte. Dets Time stunder nu til, dets Dage bliver ej mange.

²²Huan, ngaite a insangte uah a ham ding ua, sihalte leng a inpi nuam mahmahte uah a ham ding uh; huan, a gawt hun ding a tung sinta a, a nite leng a suksauin a om kei ding hi.