¹Landets Herrer sender en Gave fra Sela gennem Ørknen til Zions Datters Bjerg.

¹Gam vaihawmmi adingin belam noute Sela khua gamdai lama om akipanin Zion tanu tang ah khak un.

²Og ret som flagrende Fugle, som en opskræmt Rede er Moabs Døtre ved Arnons Vadesteder.

²Huchiin, Moab tanute vasa a bu akipan dalha lengleng bangin Arnon lui kaite ah a om ding uhi.

³"Kom med et Råd, gør Ende derpå, lad din Skygge blive som Natten ved højlys Dag, skjul de bortdrevne, røb ej de flyende!

³Thu honhilh inla, vai hon hawmsak in: na lim sun laiin jan bangin bawl inla; delhkhiakte bu sakin; taimang mansak ken.

⁴Giv Moabs bortdrevne Tilhold hos dig, vær dem et Skjul for den, som hærger! Er først Voldsmanden borte, Ødelæggelsen omme, Undertrykkeren ude af Landet.

⁴Moab laka mi delhkhiaka omte na kiang ah om uhen; amau adingin hihsemi mela kipan bukna mun hi hen: lepgumi lah bangmahlou-a- bawlin a omta ngala, hihsiatna a daitaa, nuaisiahnate gama kipana hihmanthatin a omta uh.

⁵skal en Trone rejses med Mildhed, og på den skal sidde en Dommer med Trofasthed i Davids Telt, ivrig for Ret og øvet i Retfærd."

⁵Huchiin laltutphah hehpihnaa hihkipin a om dinga, huai tungah, David puanin ah, mi khat, vaihawmin, vaihawmna diktat zongin, thil diktat kin taka hih pahin, chih taktakin a tu ding hi.

⁶"Vi har hørt om Moabs Hovmod, det såre store, dets Overmod, Hovmod og Frækhed, dets tomme Snak."

⁶Moabte kisaktheihna thu, a kisathei mahmah uh chih, ka naja ua: a suahngal dan uleh, a kisaktheih dan ulah, a hehdan thu uh; a kiotsaknate uh bangmah ahi kei hi.

⁷Derfor jamrer Moab over Moab, alle jamrer; Kir-Haresets Rosinkager sukker de sønderknust over.

⁷Huaijiakin Moabte tuh Moabte tungah a mau tuaituai ding ua, mi chih a mau tuaituai ding uh: Kirhareseth grep beu khase tuntunin na kah ding uhi.

⁸Thi visne er Hesjbons Marker, Sibmas Vinstok, hvis Druer slog Folkenes Herrer til Jorden; den nåede Ja'zer, famled gennem Ørkenen, dens Ranker bredte sig, overskred Havet.

⁸Hesbon loute lah a tul khinta ngala, Sibmah grep gui toh: nam chih kumpipaten a kung hoih tata akitansak phengphung ua: Jazer kho tantanin a jam ua, gamdai ah a jam lut ua; ahiangte a jam dalh sengsunga, tuipi ah a jam galkah ta.

⁹Derfor græder jeg Ja'zers Gråd over Sibmas Vinstok, væder med min Tåre Hesjbon, og El'ale; thi et Vinperserråb slog ned på,din Frugt og din Høst,

⁹Huaijiakin Sibmah grep gui tuh Jazer kahin ka kah dinga: Heshbon leh Elealeh aw, ka khituiin ka honbuak ding: na nipi gahte tung leh na buh tungah kisual kikou husa a keta ngala.

¹⁰fra Frugthaver svandt både Glæde og Jubel; i Vingårde jubles der ikke, der lyder ej Råb, i Karrene trampes ej Vin, Vinperserråbet er tystnet.

¹⁰Kipahna laksakin a omta, lou hoih taka kipanin leng nopna laksakin a omta a; grep huanah lasak himhim a omta kei dinga, husa noptuak himhim leng a om nawn sam kei ding: grep sukna khukte ah chila sukmi mi himhimin uain a chilkhe ta kei ding uh; grep laa kikou ka daisak ta.

¹¹Derfor bæver mit Indre som Citren for Moab, mit Hjerte for Kir-Heres.

¹¹Huaijiakin ka gilte lah Moab hehpihnain pekging bangin a ginga, ka gilsung lah Kir-heres hehpihnain pekging bangin a ging lai hi.

¹²Og når Moab viser sig på Offerhøjen, når det gør sig Møje og kommer til sin Helligdom for at bede, udretter det intet.

¹²Huan, hichi ahi dinga, Moab a kilat chiangin mun sanga kihihgima, thum dinga a mun siangthou a a hongpai chiangin a vuaksuak ding hi.

¹³Det er Ordet, HERREN fordum talede til Moab.

¹³Huaite Moab tungthu TOUPAN tuma a gen ahi.Tuin bel TOUPAN, Kilohmi kum sima kum thum sungin Moab, thu pina, a mipi thupitakte nasanin, muhsithuaia omsakin a om dinga; a om sunt tawm chik mahmah, gen tham louh ahi ding uh, chiin a genta.

¹⁴Men nu siger HERREN: Om tre År, som Daglejeren regner Året, skal Moabs Herlighed vanæres med al den store larmende Hob. Resten bliver lille, ringe og afmægtig.

¹⁴Tuin bel TOUPAN, Kilohmi kum sima kum thum sungin Moab, thu pina, a mipi thupitakte nasanin, muhsithuaia omsakin a om dinga; a om sunt tawm chik mahmah, gen tham louh ahi ding uh, chiin a genta.