¹Et Udsagn om Damaskus. Se, Damaskus går ud af Byernes Tal og bliver til Sten og Grus;

¹Damaska kho puak gik, Ngaiin, Damaska hi khopi hi nawn lou dinga lakmang a hita, huchiin in chim khawm lel a hita ding hi.

²dets Stæder forlades for evigt og bliver Hjordes Eje; de lejrer sig uden at skræmmes.

²Aroer khote taisanin a omta; belam honte omna ding ahi mai ding, huaite lah a om ngei ding ua, kuamahin a lausak kei ding uh.

³Det er ude med Efraims Værn, Damaskus's Kongedømme, Arams Rest; det går dem som Israels Sønners Herlighed, lyder det fra Hærskarers HERRE.

³Ephraim akipanin kulhpi a mang dinga, Damaska akipan gam a mang ding, Suria gama om sunte leng a mang ding uh; Israel suante thupina bang lelin a om ding uh, sepaihte TOUPAN a chi hi.

⁴Og det skal ske på hin Dag: Ringe bliver Jakobs Herlighed, Huldet på hans Krop svinder hen;

⁴Huai ni chiangin hichi ahi dinga, Jakob thupina hihgawnin a om dinga, a sa thauna leng a honggawngta ding hi.

⁵det skal gå som når Høstkarlen griber om Korn og hans Arm skærer Aksene af, det skal gå, som når Aksene samles i Refaims Dal.

⁵Huchiin buh lapan buh a laka, a vuite a lak bang mai ahi dinga, ahi, Rephaim guamah min buh maihkhakte a tom bang mai uh ahi ding hi.

⁶En Efterslæt levnes deraf, som når Olietræets Frugt slås ned, to tre Bær øverst i Kronen, fire fem på Frugttræets Grene, så lyder det fra HERREN, Israels Gud.

⁶himahleh, oliv sing sin khita a jikpi sangpen dawna gah nihtou thumtou hiam, singgah mahmah hiang saupentea litou ngathou hiam a om sek bangin, huaiah maihkhak top ding a om laiding, Toupa Pathian in a chi hi.

⁷På hin Dag skal Menneskene se hen til deres Skaber, og deres Øjne skal skue hen til Israels Hellige;

⁷Huai ni chiangin min a Bawlpa uh lam a enta ding ua, a mitte un Israelte Mi Siangthou a zahtakta ding uh.

⁸og de skal ikke se hen til Altrene, deres Hænders Værk, eller skue hen til, hvad deres Fingre har lavet, hverken til Asjerastøtterne eller Solstøtterne.

⁸Maitam, amau khut suak lamte khawng a en nawnta kei ding ua, amau khuta bawl Asherim hiam, gimlim maitamte hiam a zahtakta kei ding uhi.

⁹På hin Dag ligger dine Byer forladt som de Tomter, Hivviter og Amoriter forlod for Israels Børn; og Landet skal blive en Ørk.

⁹Huai ni chiangin a kho kip takte uh gammang leh tang vuma mun taisan sa, Israel maa a taisan sa bang uh, ahi ding; huchiin mun loih ahita ding hi.

¹⁰Thi du glemte din Frelses Gud, slog din Tilflugtsklippe af Tanke. Derfor planter du yndige Plantninger og sætter fremmede Skud;

¹⁰Nang honhondampa Pathian na mangngilha, na hatna Suangpi lah na theigige ngal keia; huaijiakin kung kilawm taktakte na suan seka, a sungah hiang tuamte na vut tang niaunuau seka:

¹¹hver Dag får du din Plantning i Vækst, hver Morgen dit Skud i Blomst - indtil Høsten på Sotens, den ulægelige Smertes Dag.

¹¹Na suan niin na khang sak a, jingsangin thil chi lah na paksak seka; ahihhangin gah loh lah lungngaihna leh natna thupi tak niin a mang sek hi.

¹²Hør Bulder af mange Folkeslag! De buldrer som Havets Bulder. Drøn af Folkefærd! De drøner som vældige Vandes Drøn.

¹²A, mipi tampi ging nuanua, tuipite ging nuanua banga ging nuanuate leh nam chih ging hawhaw, tui thupitakte ging hawhaw banga ging hawhawte tel o!

¹³Folkefærdene drøner som Drønet af mange Vande. Men truer han ad dem, flygter de bort, vejres hen som Avner på Bjerge for Vinden, som hvirvlende Løv for Stormen.

¹³Nam chih lah tuipi tam pi ging hawhaw bangin a ging hawhaw ding ua; himahleh aman a taihilh dinga, huchiin gamla pi-ah a taimang ding ua, tanga buhsi huih mut bang leh leivui huihpi mut leng lunglung bang in delhin a om ding uh.Nitaklamin, ngaiin, thil mulkimhuai tak a om a; huan, khovak main lah a om nawn kei uh. Huailah gallaka honlak sakmite tan ahi a, hon guksakmite tuam leng ahi hi.

¹⁴Ved Aftenstid kommer Rædsel; før Morgen gryr, er de borte. Det er vore Plyndreres Del, det er vore Ransmænds Lov

¹⁴Nitaklamin, ngaiin, thil mulkimhuai tak a om a; huan, khovak main lah a om nawn kei uh. Huailah gallaka honlak sakmite tan ahi a, hon guksakmite tuam leng ahi hi.