¹Dette er, hvad Esajas, Amoz's Søn, skuede om Jerusalem:

¹Amoz tapa Isaiin Judate leh Jerusalem tungtang thu a muh.

²Det skal ske i de sidste Dage, at HERRENs Huses Bjerg, grundfæstet på Bjergenes Top, skal løfte sig op over Højene. Did skal Folkene strømme

²Ni nanungte ah hichi ahi dinga, TOUPA in omna tang tuh tang lian tung te ah hihkipin a om dinga, tangneu khakhate tungah leng tawisanin a om ding; huailaiah nam chihte tuh a hoh juajua ding uhi.

³og talrige Folkeslag vandre: "Kom, lad os drage til HERRENs Bjerg, til Jakobs Guds Hus; han skal lære os sine Veje, så vi kan gå på hans Stier; thi fra Zion udgår Åbenbaring, fra Jerusalem, HERRENs Ord:"

³Huan, chi tampite a hoh ding ua, Hongpai unla, TOUPA tangah, Jakob Pathian in ah, i hohtou ding uh; huchiin aman a lamte tanchinte a honsinsak dinga, a lampite ah ia ai ding, a chi ding uh; Zion akipanin dan thu lah a hongpawt sin ngala, TOUPA thu Jerusalem akipanin a hongpawt sin hi.

⁴Da dømmer han Folk imellem, skifter Ret mellem talrige Folkeslag; deres Sværd skal de smede til Plovjern, deres Spyd til Vingårdsknive; Folk skal ej løfte Sværd mod Folk, ej øve sig i Våbenfærd mer.

⁴Huan, aman nam chih laka vai a hawm dinga, chi tampi tak leng a taihilh ding: huan, a temsaute uh leilahna muksum dingin a sek ding uh: nam dangin nam dang tungah tamsau a likta kei dinga, kidou dan leng a kisinta kei ding uhi.

⁵Kom, Jakobs Hus, lad os vandre i HERRENs Lys!

⁵Jakob inkuanpihte aw, hongpai un TOUPA vakah i vak ding uh.

⁶Thi du forskød dit Folk, Jakobs Hus; de er fulde af Østens Væsen og spår, som var de Filistre, giver Folk fra Udlandet Håndslag.

⁶Suahlam akipana dan hongpawttea a nadim ua, Philistiate banga aisansiamte a hih ua, gam dang mite tate toh khut a kilet jiak un, Na mi, Jakob inkuanpihte, lah na paisanta ngala.

⁷Deres Land er fuldt af Sølv og Guld, talløse er deres Skatte; deres Land er fuldt af Heste, talløse er deres vogne;

⁷A gam uh dangka leh dangkaengin a dima, a sumte uhlah simseng vual ahi kei; a gam uh sakolin a dima, a kangtalaite ulah simseng vual ahi kei.

⁸deres Land er fuldt af Afguder, de tilbeder Værk af deres Hænder, Ting, deres Fingre har lavet.

⁸A gam uh milimin a dima; a khut ua a sep khiak uh, a khutzungte ua a bawl uh, a be sek uhi.

⁹Men bøjes skal Mennesket, Manden ydmyges, tilgiv dem ikke!

⁹Mi neute hihniamin a om ua, mi liante leng niamsakin a om uh: huaijiakin amau ngaidam ken.

¹⁰Gå ind i Klippen, skjul dig, i Støvet for HERRENs Rædsel, hans Højheds Herlighed!

¹⁰TOUPA kihtakhuaina akipan leh a kilawmna thupina akipan suangpi ah lut unla, leivui ah bu un.

¹¹Sine stolte Øjne skal Mennesket slå ned, Mændenes Hovmod skal bøjes, og HERREN alene være høj på hin Dag.

¹¹Mihing kideihnate hihniamin a om dinga, mite kisaktheihna niamsakin a om ding, huai niin TOUPA kia tawisanin a om ding hi.

¹²Thi en Dag har Hærskarers HERRE mod alt det høje og knejsende, mod alt ophøjet og stolt,

¹²Sepaihte TOUPA ni lah kingaisang leh kisathei tengteng tungah leh tawisanga om tengteng tungah a om sin ngala; huchiin, niamsakin a om ding uh:

¹³med alle Libanons Cedre, de knejsende høje, og alle Basans Ege,

¹³Lebanon tanga sidar sing sang pipite leh tawisanga om tengteng tungah, Bashan gama tosaw tengteng tungah,

¹⁴mod alle knejsende Bjerge og alle høje Fjelde,

¹⁴Tang lian sangpipite tungah, tang neu tawisanga om tengteng tungah,

¹⁵mod alle stolte Tårne og alle stejle Mure,

¹⁵In sang sangpipite tungah, kulh bang tengteng tungah

¹⁶mod alle Tarsisskibe og hver en kostelig Ladning.

¹⁶Tarsish long lian tengteng tungah, thil lim deihhuai tengteng tungah leng hong om sin hi.

¹⁷Da skal Menneskets Stolthed bøjes, Mændenes Hovmod ydmyges. og HERREN alene være høj på hin Dag.

¹⁷Mihing kideihnate hihniamin a om dinga, mite kisaktheihna niamsakin a om ding. Huainiin TOUPA kia tawisangin a om ding.

¹⁸Afguderne skal helt forsvinde.

¹⁸Huan, milimte a mang vengveng ding hi.

¹⁹Og man skal gå ind i Klippehuler og Jordhuller for HERRENs Rædsel, hans Højheds Herlighed når han står op for at forfærde Jorden.

¹⁹Huan, lei nakpipi-a lingsak dinga a thoh hun chiangin, TOUPA kihtakhuaina akipan leh a kilawmna thupina a kipanin mite suangpi hawmte leh lei kohawmte ah a lut ding uh.

²⁰På hin Dag skal Mennesket slænge sine Guder af Sølv og Guld, som han lavede sig for at tilbede dem, hen til Muldvarpe og Flagermus

²⁰Huai niin miten a dangka milimte uleh a dangkaeng milimte uh, biak dinga a bawlsak uh, buite leh bakte kiangah a pai ding uh;

²¹for at gå ind i Klipperevner og Fjeldkløfter for HERRENs Rædsel, hans Højheds Herlighed, når han står op for at forfærde Jorden.

²¹Lei nakpipi-a lingsak dinga a thoh hun chiangin, TOUPA kihtakhuaina akipan leh a kilawmna thupian akipanin, suangpihawmte leh kawl suangpi hawmte ah a lut ding uh.A nak vang ua hu om mihing muan tawpsanta un: Banglamah ahia muan tak a hih mahmah?

²²Slå ikke mer eders Lid til Mennesker, i hvis Næse der kun er flygtig Ånde, thi hvad er de at regne for?

²²A nak vang ua hu om mihing muan tawpsanta un: Banglamah ahia muan tak a hih mahmah?