1Ve dem, som går ned til Ægypten om hjælp og slår Lid til heste, som stoler på Vognenes mængde, på Rytternes store Tal, men ikke ser hen til Israels Hellige, ej rådspørger HERREN.
1Aigupta gama panpihna zong dinga hoh suka, sakolte tunga muanga, a tam jiak ua kangtalaite leh a hat mahmah jiak ua sakol tungtuang mite muanga Israelte Mi Siangthou lam bel en lou-a, TOUPA leng dong loute jaw a tung uh a gik hi!
2Men viis er og han, lader Ulykke komme og går ej fra sit Ord. Han står op mod de ondes Hus og mod Udådsmændenes Hjælp.
2Dong kei mahle uh amah leng pil tak ahi, thil hoihlou a hontung sak dinga, a thute laha khel nawn kei ding, thil hoihlou hihmite inkuan sual dingin a thou zo dinga, khialte panpihna dou dingin a thou ding.
3Ægypterne er Mennesker, ikke Gud, deres Heste er Kød, ikke Ånd. Når HERREN udrækker Hånden, snubler Hjælperen, den hjulpne falder, de omkommer alle til Hobe.
3Aigupta mite jaw, PAthian ahi kei ua, mi lel ahi uh; huchiin TOUPAN a khut a jak hun chiangin a panpihtu pen a pai ekek dinga, a panpihpen leng a puk dinga, a vek un a mangthang chiat ding uh.
4Thi så sagde HERREN til mig: Som en Løve knurrer, en Ungløve over sit Rov, og ikke, når Hyrdernes Flok kaldes hid imod den, skræmmes af Skriget eller viger for Larmen, så stiger Hærskarers HERRE ned til Kamp på Zions Bjerg og Høj.
4TOUPAN lah hichiin ka kiangah a chi ngala. Humpinelkai leh humpinelkai lun laiin sa a kham laiin belam chingmi tamtak a sual dingin a sap khiakin om mah le uh, a aw uh a lau kei ding ua, a bilap jiakun a kihta tuan kei ding bangin, sepaihte TOUPA jaw Zion tangah a mual pawnga sual dingin a hong paisuk ding hi.
5Som svævende Fugle så skærmer Hærskarers HERRE Jerusalem, skærmer og frier, skåner og redder.
5Vasate a bu tung ua a leng leng bang un sepaihte TOUPAN Jerusalem khua a veng ding; a veng dia a tankhe dinga, a paikanin a humbit ding hi.
6Vend om til ham, hvem Israels Børn faldt fra så dybt!
6Israel suante aw, nakpi taka na helsan sa lam uh nga nawnta un.
7Thi på hin Dag vrager enhver sine Guder af Sølv sine Guder af Guld, eders Hænders syndige Værk.
7Huai niin mi chihin amau dangka milimte, amau dangkaeng milimte, khelhna dinga noumau khuta na kibawltawmte uh lah a pai mang uh ahi ngala,
8Assur falder for Sværd, men ikke en Mands, et Sværd fortærer det, ikke et Menneskes. Og han skal fly for Sværdet, til Hoveriarbejde tvinges hans Stridsmænd;
8Huai hun chiangin Assuria mi bel, mi namsaua puk sak hi louin, nam sau hih puk sak hi louin, namsau hihpukin a om dinga; namsau mi te-a hi louin, amah a gai ding; huan, namsau laka kipan a tai mang dinga, a tangvalte lah siah liaumi a honghita ding uh.Huan, a suangpi lah thil mulkimhuai jiakin a mang dinga, a miliante lah chiamtehna jiakin a buaita ding, chiin, TOUPA, a mei Ziona omin leh, a haltuina mei Jerusalema omin, ahi.
9hans Klippe viger bort af Rædsel, hans Fyrster skræmmes fra Fanen. Så lyder det fra HERREN, hvis Ild er i Zion, som har sin Ovn i Jerusalem.
9Huan, a suangpi lah thil mulkimhuai jiakin a mang dinga, a miliante lah chiamtehna jiakin a buaita ding, chiin, TOUPA, a mei Ziona omin leh, a haltuina mei Jerusalema omin, ahi.