¹Ve de genstridige Børn så lyder det fra HERREN som fuldbyrder Råd, der ej er fra mig, slutter Forbund, uden min Ånd er med, for at dynge Synd på Synd,

¹TOUPAN, ta helhatte a tung uh a gik hi! huaiten lah mi a dong ua, kei lah hon dong kei uh, a khelhna tung ua khelhna a behlapna ding un, khuhnain a khuh ua, ka kha thuin lah a khuh tuan kei uh;

²de, som går ned til Ægypten uden at spørge min Mund for at værne sig ved Faraos Værn, søge Ly i Ægyptens Skygge!

²Pharo hatnaa kihatsak dingin leh, Aigupta lim bel dingin, ka kam dong tuan louin Aigupta gama paisuk tumin a kuan uh.

³Faraos Værn skal blive jer til Skam og Lyet i Ægyptens Skygge til Skændsel.

³Huaijiakin Pharo hatna noute zahlakna a hita dinga, Aigupta lim na na belh uhlah na maizumna uh a hita ding.

⁴Thi er end hans Fyrster i Zoan, hans Sendebud nået til Hanes,

⁴A mi liante lah Zoan khuaah a om ua, a palaite lah Hanes khua a tungta ngal uhi.

⁵enhver skal få Skam af et Folk, der ikke kan bringe dem Hjælp, ej være til Gavn eller Hjælp, men kun til Skam og Skændsel.

⁵Amau adia phattuamna himhim neilou mi, huhna hilou, phattuamna nei mi leng hi lou, maizumna leh minsiatna hizote, a vek un a zumpih sin uh, achi a.

⁶Et Udsagn om Sydlandets Dyr: Gennem Angstens og Trængselens Land, hvor Løvinde og Løve har hjemme, Giftsnog og vinget Slange, fører de på Æslers Ryg deres Gods, på Kamelers Pukkel deres Skatte til et Folk, der ikke kan hjælpe.

⁶Sim gama sate puakgik, Buaina leh lunglauna gam, humpinelkainu leh humpinelkaipa, ngandekpak leh gul kuang leng thei pawtna, a sum uh sa bengtung nou tungte ah, a gou uh sangawngsau nungvumte ah po sakin, amau adia phattuamna neilou mite kaingah piak dingin, a pai ton dapdap uh.

⁷Ægyptens Hjælp er Vind og Luft. Derfor kalder jeg det "Rahab, der hytter sig."

⁷Aiguptain lah phatuamlou tak leh pannaneilou takin a panpih jel ngala; huaijiakin ahi, amah, Rahab tu kinkennu, ka chih.

⁸Gå nu hen og skriv det på en Tavle i deres Påsyn og optegn det i en Bog, at det i kommende Tider kan stå som Vidnesbyrd evindelig.

⁸Tuin pai inla, huaite ama ua lai gelhna pekah gelh inla, laibu ah leng gelhin, tu nunga khantawn dong adig a hih theihna din.

⁹Thi det er et stivsindet Folk, svigefulde Børn, Børn, der ikke vil høre HERRENs Lov,

⁹Huaite lah mi helhatte, ta juautheite, ta TOUPA dan ngaikhe nuamloute ahi ngal ua;

¹⁰som siger til Seerne: "Se ingen Syner!" til fremsynte: "Skuer os ikke det rette! Tal Smiger til os, skuer os Blændværk,

¹⁰Mutheimite kianga, Mu kei un, jawlneite kianga, Thil dikte honhilh khol kei un, thil nuam lam ka kiang uah gen un, khemna thu gen un, khemna thu gen khol un;

¹¹vig bort fra Vejen, bøj af fra Stien, lad os være i Fred for Israels Hellige!"

¹¹Lam lou ah pai un, lam sikah pial un, Israelte Mi Saingthou ka ma ua kipan hihmang un, chi ngitnget-te

¹²Derfor, så siger Israels Hellige: Siden I ringeagter dette Ord og stoler på krumt og kroget og støtter jer til det,

¹²Huaijiakin Israelte Mi Siangthouin hichiin ahi a. hiai thu na muhsit jiakun leh nuaisiahna leh phengphitna na muan ua, a tung ua na kingak jiak un.

¹³derfor skal denne Brøde blive for eder som en truende, voksende Revne i en knejsende Mur, hvis Fald vil indtræffe brat, lige i et Nu;

¹³Hiai thulimlouhna noute adingin suangbang sangpi selai, chim dekdek, puak engong, thakhata mitphialkal lou-a se gawp ding bang ahi ding hi.

¹⁴den sønderbrydes som Lerkar; der skånselsløst knuses; blandt Stumperne finder man ikke et Skår, hvori man kan hente en Glød fra Bålet eller øse Vand af Brønden.

¹⁴Huchiin belvelmi bel a kitam gawp sak bang un, hawi om het lou-a kek nenin, a themnen lakah belpei thuka mei lakna ding hiam aw, tuikhuka tui dipna ding hiam aw, omlou khopin, a kitm nen sak ding, chiin.

¹⁵Thi således sagde den Herre HERREN, Israels Hellige: Ved Omvendelse og Stilhed skal I frelses, i Ro og Tillid er eders Styrke.

¹⁵TOUPA PATHIAN Israelte Mi Siangthouin lah hichiin a chi ngala. Kik nawna khawla omin hotdamin na om ding ua; muang taka omna ah leh upna omnaah na hatna uh a om ding, chiin; himahleh nou lah na ut kei ua.

¹⁶Men I vilde ikke; I sagde: "Nej, vi jager på Heste" I skal derfor jages!"Vi rider på Rapfod" I skal derfor forfølges af rappe.

¹⁶Hi lou e, sakol tunga tuangin i tai zozot ding uh, na chi zosop ua, huaijiakin na tai zozot ngei ding uh; Thil hat tak tungah i tuang ding, na chi ua; huaijiakin nou hondelh ding lah hat tak ahi ding uh.

¹⁷Tusind skal fly for een, som truer; Flugten skal I tage for fem, som truer, til I kun er en Rest som Stangen på Bjergets Tinde, som Banneret oppe på Højen.

¹⁷Mi khat phawnin sang khat a taikek dudup ding ua; mi nga phawn in na taikek dudup ding uh; a tawpin mualvuma puankhai khai bang leh, tang tunga chiamtehna om banga nutsiatin na om ding uhi.

¹⁸Derfor længes HERREN efter at vise eder Nåde, derfor står han op for at forbarme sig over eder. Thi Rettens Gud er HERREN; salige alle, der længes efter ham!

¹⁸Huaijiakin noute TOUPAN a honhehpih theihna dingin a hongak dinga, huaijiakin noute a honlainat theihna dingin pahtawiin a om ding; TOUPA lah vaihawm diktatna Pathian ahi ngala; amah ngakte teng tengin nuam a sa uhi.

¹⁹Ja, du Folk i Zion, du, som bor i Jerusalem, lad ikke Gråden overmande dig! Nådig vil han vise dig Nåde, når du råber; så snart han hører dig, svarer han.

¹⁹Mite lah Jerusalema Zion ah a omsin ngal ua; na kap nawn kei ding uh; na kahna husa uah aman a hon hehpih mahmah ding a; a jak takin a hon dawng ding hi.

²⁰Herren skal give eder Trængselsbrød og Fængselsdrik; men så skal din Vejleder ikke mere dølge sig, dine, Øjne skal skue din Vejleder;

²⁰TOUPAN lungkhamna an leh haksatna tui noute honpe mahleh, nou honsinsakmite a kibu nawn kei ding ua, na mit un nou honsinsakmite a mu zota ding;

²¹dine Ører skal høre det Ord bag ved dig: "Her er Vejen, I skal gå!" hver Gang I er ved at vige til højre eller venstre.

²¹Huan, taklama na pial un hiam, veilama na pial un hiam, na bil un na nunglam ua thu, Hiai lampi ahi, hiai-ah pai un, chiin, a za jel ding hi.

²²Da skal du holde dine Sølvbilleders Overtræk og dine Guldbilleders Klædning for urene; du skal slænge dem bort som Skarn. "Herud!" skal du sige til dem.

²²Huan na dangka uh milim bawl dangka chi-a zepna leh, na dangkaeng uh, milim sun dangkaeng tuia luanna lah na buahsak ding ua; thil nin bangin na paita ding ua, a kiangah, Pai mangin! na chi ding uh.

²³Da giver han Regn til Sæden, du,sår i din Jord; og Brødet, som din Jord bærer, skal være kraftigt og nærende. På hin Dag græsser dit Kvæg på vide Vange;

²³Huchiin, aman na buh chi uh leia na tuh ding uh adingin vuahtui a pe dinga; leia thil poute leng an din a pe ding, huailah hoihtak pung tak ahi ding; huai ni chiangin na ganta uh gantatna mun za pi ah a ta ding uh.

²⁴Okserne og Æslerne, der arbejder på Marken, skal æde saltet Blandfoder, renset med Kasteskovl og Fork.

²⁴Bawngtal leh sabengtungnou leiletten an chisoh, ninluahna leh phajaha hihsiangsa a ne ding uh.

²⁵På hvert højt Bjerg og hver knejsende Banke skal Kilder vælde frem med rindende Vand på det store Blodbads Dag, når Tårne falder.

²⁵Huan, kithahna thupitak ni-a galvenna singte a chip niin, tang sang teng ah leh mual vum sang tengah luipite leh luite tui luang khawng a hong om ding.

²⁶Månens Lys skal blive som Solens, og Solens Lys skal blive syvfold stærkere, som syv Dages Lys, på hin Dag da HERREN forbinder sit Folks Brud og læger dets slagne Sår.

²⁶Huailou leng TOUPAN a mite kihehna a tuama, a liamna ma uh a damsak ni chiangin, kha vak ni vak phain a omta dinga, ni vak a mun sagihin, ni sagih vak phain a omta ding hi.

²⁷Se, HERRENs Navn kommer langvejsfra i brændende Vrede, med tunge Skyer; hans Læber skummer af Vrede, fortærende Ild er hans Tunge,

²⁷Ngaiin, TOUPA min tuh, a hehna kuang juajuain, meikhu sah moimoiin jamtou ngoingoi lakah, gamla pi-a kipanin a hongpai hi; a mukte khawng lunghihlouhnain a dima, a lei lah thil kat mang hat mei bang ahi.

²⁸hans Ånde som en rivende Strøm, der når til Halsen. Folkene ryster han i Undergangens Sold, lægger Vildelsens Bidsel i Folkeslags Mund.

²⁸A hu lah, manna lohpi-a nam chih sep dingin, lui ngawng chiang pha hiala a kuanga let nawnaw bang ahi; huan mi chih kamah pi khelhsakna kaihgingna khau a om ding.

²⁹Sang skal der være hos eder som i Natten, når Højtid går ind, en Hjertens Glæde som en Vandring til Fløjte mod HERRENs Bjerg, mod Israels Klippe.

²⁹Huan, jana zehtan siangthou-a zeh a tan lai ua la a sak bangun, la a sa ding ua; TOUPA tanga Israelte Suangpi kiang tung dinga tamngai toh a pai lai ua lungtang nopsakna leng a nei ding uh.

³⁰HERREN lader høre sin Højheds Røst og viser sin Arm, der slår ned med fnysende Vrede, ædende Lue, Skybrud, skyllende Regn og Hagl.

³⁰Huan, TOUPAN a aw thupitak a kijasakta dinga, a hehna thupitak leh thil kat mang ching mei kuangin, a huihpi leh vuahpi leh gialin, a khut khak dana ensakta ding.

³¹For HERRENs Røst bliver Assur ræd, med Kæppen slår han;

³¹TOUPA aw jiakin Assuria mi, khetbuka mi khen nakpa, kitapjan sakin a om ding a hita ngala.

³²hvert et Slag af Tugtelsens Stok, som HERREN lader falde på Assur, er til Paukers og Citres Klang; med Svingnings Kampe kæmper han mod det.

³²Amah lah chiang sehsaa TOUPAN a jep peuhmah chiangin khuangtate leh kaihgingte toh a jep ding; achiang lika kisuaknate ah amau a sual ding.Tophet lhat lah tumaa nana bawlkholhsa ahi ngala; ahi, kumpipa adingin bawlzoh siang ahi a; thu tak za takin a bawla; a thil sek khawm tuh mei leh sing tamtak ahi a; TOUPA a hu, kat lui luang bangin, a kang sak juajua hi.

³³Thi for længst står et Alter rede mon det og er rejst for Molok? han gjorde dets Ildfang dybt og bredt, bragte Ild og Ved i Mængde; HERRENs Ånde sætter det i Brand som en Strøm af Svovl.

³³Tophet lhat lah tumaa nana bawlkholhsa ahi ngala; ahi, kumpipa adingin bawlzoh siang ahi a; thu tak za takin a bawla; a thil sek khawm tuh mei leh sing tamtak ahi a; TOUPA a hu, kat lui luang bangin, a kang sak juajua hi.