¹Ve dig, Ariel, Ariel, Byen, hvor David slog lejr! Lad år blive føjet til år, lad Højtid følge på Højtid,

¹Ariel, Ariel, David puanin kaihna mun! kuamah kum gawm inla; ankuangluinate hongtung nawn hen;

²da bringer jeg Ariel Trængsel, da kommer Sorg og Kvide, da bliver du mig et Ariel,

²Huai hun chiangin Ariel ka lungjing sak dinga, huchiin sunna leh kahna a om ding; huan amah kei adingin Ariel bang ahi ding.

³jeg lejrer mig mod dig som David; jeg opkaster Volde om dig, og Bolværker rejser jeg mod dig.

³Huan, nangmah sual tumin na kimah kon giah khum dinga, nangmah sual dingin umsuakna insangte ka bawl ding.

⁴Da taler du dybt fra Jorden, dine Ord er Mumlen fra Støvet; din Røst fra Jorden skal ligne et Genfærds, dine Ord er Hvisken fra Støvet.

⁴Huchiin, puksakin na om dinga, leinuaia kipanin thu na gen dinga, na aw lah leivui lakah awlawlin a gingkhe ding; na aw lah dawi aisansiam jawl aw bang lelin leinuaia kipanin a pawt ding hi, na pau lah leivui laka kipanin a hongpawt siausiau ding hi.

⁵Dine Fjenders Hob skal være som Sandstøv, Voldsmændenes Hob som flyvende Avner. Brat, i et Nu skal det ske:

⁵Himahleh nang hondou mipite jaw leivui nel mahmah bangin a om ding uh, mi kihtakhuai mipite leng buhsi mangthang sekte bangin a om ding uh; ahi, huai tuh mitphiatkal louin a hongom guih ding.

⁶hjemsøges skal du af Hærskarers HERRE under Torden og Brag og vældigt Drøn, Storm og Vindstød og ædende Lue.

⁶Van gingte, jinlingte, ging thupi mahmahte, pingpeite huihpite, hul mang thei meiin amah lah sepaihte TOUPA gawtin a om ding hi.

⁷Som et natligt Drømmesyn bliver Hoben af alle de Folk, som angriber Ariel, af alle, der angriber det og dets Fæstning og trænger det;

⁷Huchiin Ariel dou nam tengteng mi pite, amah leh a insang sualmi tengteng leh amah hihlungjingte tengteng, ihmu mang bang lel ahi ding uh, jana kilakna bang lel.

⁸som når den sultne drømmer, at han spiser, men vågner og føler sig tom, som når den tørstige drømmer, at han drikker, men vågner mat og vansmægtende, således skal det gå Hoben af alle de Folk, der angriber Zions Bjerg.

⁸Mi gilkialin mang a neihin an a ne a, ahihhangin a khangloua a bah lailaiin tui a duh lailai bang ahi ding hi; Zion tang sual, nam tengteng mipiute, huchibang ahi ding uh.

⁹Undres og studs, stir jer kun blinde, vær drukne uden Vin og rav uden Drik!

⁹Ding kinken unla, lamdang sa un, kituam unla, mittawin om un; a kham ua, himahleh uain jiak ahi kei; a hoi hoi ua, himahleh ju jiak ahi kei.

¹⁰Thi HERREN har udgydt over jer en Dvalens Ånd, tilbundet eders Øjne (Profeterne), tilhyllet eders Hoveder (Seerne).

¹⁰TOUPAN ihmut limna kha na tunguah a sung buaa, na mit uh, jawlneite, a mitsi saka, na lu uh, mutheite, a khuhta ngala.

¹¹Derfor er ethvert Syn blevet eder som Ordene i en forseglet Bog; giver man den til en, som kan læse, og siger: "Læs!" så svarer han: "Jeg kan ikke, den er jo forseglet;"

¹¹Huchiin kilakna himhim nou adingin laibu bilh khum bikbek bang a hita, huailah miten laisiammi kiangah, Hehpihtakin huai simin, chiin a pe sek ua, aman, ka sim theikei, bilh khum bikbek ahi, a chi seka;

¹²og giver man den til en, som ikke kan læse, og siger: "Læs!" så svarer han: "Jeg kan ikke læse."

¹²Huan, laibu tuh laisiam loumi kiangah, Hehpihtakin hiai simin, chiin a pia ua, huan aman, Lai ka siam kei a chi hi.

¹³Og Herren sagde: Eftersom dette Folk kun holder sig nær med sin Mund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig, og fordi deres Frygt for mig blev tillærte Menneskebud,

¹³Huan, TOUPAN, Hiai miten a hongnaih ua, a kam un leh a muk un a honpahtawi ua, himahleh a lungtang uh keia kipanin a gamlaa, a honlauna uleh mihingte thupiak min a sinsak lel uh ahi;

¹⁴se, derfor handler jeg fremdeles sært og sælsomt med dette Folk; dets Vismænds Visdom forgår, de kloges Klogskab glipper.

¹⁴Hiai mite lakah thillamdang ka hih behlap ding, thillamdang, thillamdang mahmah; huchiin a mipilte uh pilna a mangta dinga, a mi teite uh teina selin a omta ding, a chi a.

¹⁵Ve dem, der dølger deres Råd i det dybe for HERREN, hvis Gerninger sker i Mørke, som siger: "Hvem ser os, og hvem lægger Mærke til os?"

¹⁵A thutup uh TOUPA laka sel dinga thuktaka zongmit a tung uh agik hi! a thilhihte u lah jial nuaiah a oma, Kuan a honmu dia? kuan a honthei dia? a chi uh.

¹⁶I Dårer, regnes Ler og Pottemager lige, så Værk kan sige om Mester: "Han skabte mig ikke!" eller Kunstværk om Kunstner: "Han fattes Forstand!"

¹⁶Thilte na lumlet vek sek uh! Belvelpa bellei bang lela sehin a om sin ahia. thil bawlin a bawlpa tungthu-ah. Amah honbawl ka hi sama, a chih? a hih keileh, thil suktuaha omin a sutuahpa tungthu ah. Theihna himhim a neikei, a chih?

¹⁷Se, end om en liden Stund skal Libanon blive til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.

¹⁷Sawtlou chik nungin ahi ka hia. Lebanon lah lei hoih tak muna suahsakin a om sina, lei hoih tak mun lah gammanga seha a om sin?

¹⁸På hin Dag hører de døve Skriftord, og friet fra Mulm og Mørke kan blindes Øjne se.

¹⁸Huai niin bengngongten laibu thute a bil un a zata ding ua, mittoten mial nuai leh mial lak akipanin a muta ding uh.

¹⁹De ydmyge glædes end mere i HERREN, de fattige jubler i Israels Hellige.

¹⁹Thunuailutten leng TOUPA ah a nopna uh a khangsakta ding ua, mihingte laka gentheite Israelte Mi siangthou ah a kipakta ding uh,

²⁰Thi Voldsmand er borte, Spotter forsvundet, bortryddet hver, som er vågen til ondt,

²⁰Mi lauhuai lah bangmahlou-a bawlin a omtaa, misimmohhat lah a daita, thulimlouhna ngaklahte tengteng lah hihmanthatin a omta ngal ua;

²¹som med Ord får et Menneske gjort skyldigt, lægger Fælde for Dommeren i Porten og kuer en retfærdig ved Opspind.

²¹Huaiten lah mi thupoi thu-ah thilhihkhialin a bawl sek ua, kulh kongpi ah taihilhmi awkna dingin thang a kam sek ua, mi diktat lah bangmahlou tohin a nawlkhin nak uhi.

²²Derfor, så siger HERREN, Jakobs Huses Gud, han, som udløste Abraham: Nu høster Jakob ej Skam, nu blegner hans Åsyn ikke;

²²Huaijiakin TOUPA, Abraham tan pen. Jakob inkote tungthu ah hichin a chi hi: Jakobte jaw tuin a zahlak ta kei ding ua, a mai uh a mual nawn sam kei ding.

²³thi når han ser mine Hænders Værk i sin Midte, da skal han hellige mit Navn, holde Jakobs Hellige hellig og frygte Israels Gud;

²³A ta uh, ka khut suakte, a lak ua a muh un, ka min a siangthousak zota ding uh; ahi, Jakobte Mi Siangthou a siangthousak ding ua, Israelte Pathian lah a kihtata ding uh.Khaa vakmangten leng a hontheisiam ta ding ua mi phunhatten sinsak thu a sinta ding uh.

²⁴de, hvis Ånd for vild, vinder Indsigt, de knurrende tager mod Lære.

²⁴Khaa vakmangten leng a hontheisiam ta ding ua mi phunhatten sinsak thu a sinta ding uh.