¹Ve Efraims berusedes stolte og dets herlige Smykkes visnende Blomster på Tindingen af de druknes fede Dal!

¹Ephraimte zu khamhatte kisaktheihna lallukhu tung leh, a kilawmna uh thupi pak tul laitak, uain thazoha omte guam hausa tak lutang tunga om a tung a gik hi!

²Se, Herren har en vældig Kæmpe til Rede; som Skybrud af Hagl, som hærgende Storm, som Skybrud af mægtige skyllende Vande slår han til Jorden med Vælde.

²Ngaiin, TOUPAN mi hat thilhihthei tak a neia: aman, gial thupi tak ke phuakphuak, huihpi thil hihse lemlum bang leh, tuilian thupi let juajua bang maiin, leiah a pai ek ding.

³Med Fødderne trampes de ned, Efraims berusedes stolte Krans

³Ephraimte zu khamhatte kisaktheihna lallukhu lah sik denin a om dinga:

⁴og dets herlige Smykkes visnende Blomster på Tindingen af den fede bal; det går den som en tidligmoden Figen før Frugthøst: Hvo der får Øje på den, plukker den, og knap er den i Hånden, før han har slugt den.

⁴A kilawmna uh thupi paktul laitak, guam hausa tak lutang tunga om, nipi maa theipi min masapen, a enmiin a muha, a khuta a om taka a nek khit mai sek bang ahi ding hi.

⁵På hin bag bliver Hærskarers HERRE en smuk Krans og en herlig Krone for sit Folks Rest

⁵Huai ni chiangin sepaihte TOUPA tuh, thupina lallukhu leh, kilawmna lukhu te, a mi om sunte adingin ahi ding:

⁶og en Rettens Ånd for dem, som sidder til Doms, og Styrke for dem, der driver Krigen tilbage til Portene.

⁶Vaihawm dinga tu adingin vaihawmna kha te, kulh kongkhak bula hon sualte nangkikmite adingin hatna ahi ding.

⁷Også disse raver af Vin, er svimle af Drik, Præst og Profet, de raver af Drik, fra Samling af Vin og svimle af Drik; de raver under Syner, vakler, når de dømmer.

⁷Himahleh huaite leng uain jiakin a kipek a kipek ua, ju jiakin a hoihoi ua: siampute leh jawlneite lah ju jiakin a kipek pek ua, uain valh khitin a om ua, ju jiakin a hoihoi ua: kilakna thu-ah a kipekpek ua, vaihawmna thu-ah a hoihoi uh.

⁸Thi alle Borde er fulde af Spy, Uhumskhed flyder på hver en Plet.

⁸Mun siang mahmah om lou khopin dohkan tengteng lah luak leh thil ninin a dim hi.

⁹"Hvem vil han belære, hvem tyder han Syner mon afvante Børn, nys tagne fra Brystet?

⁹Theihna lam aman kua ahia a sinsak sin laitei? thukhah leng aman kua ahia a theihsak sin laitei? nawinek tawp tungte leh nawi neksak nawnlouhte ahi ding uam?

¹⁰Kun hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!"

¹⁰Thuzohna thu tunga thuzohna thu chian touh, thuzohna thu tunga thuzohna thu chian touh: dan tunga dan chiantouh, dan tunga dan chiantouh: hiaiah tawmchik, huaiah tawmchik chih ngenta a hih jiakin.

¹¹Ja, med lallende Læber, med fremmed Mål vil han tale til dette Folk,

¹¹A hi, muk lamdang pumi zangin, pau tuamin hiai mite kiangah thu a gen zota ding:

¹²han, som dog sagde til dem: "Her er der Hvile, lad den trætte hvile, her er der Ro!" men de vilde ej høre.

¹²Hiai lah khawlna ahi hi, tawlte khawlsak un: hiai lah kihihhalhna ahi hi, a chihte: himahleh amau lah a ngaikhe nuam ngal kei ua.

¹³Så bliver for dem da HERRENs Ord: "Hakke og rakke, rakke og bakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!" så de går hen og styrter bagover, sønderslås, fanges og hildes.

¹³Huaijiakin, a pai ua, a thala a puk ua, a kitap gawp ua, thanga a awk ua, mata a om theihna ding un, TOUPA thu lah amaute adingin, thuzohna thu tunga thuzohna thu chian touh, thuzohna thu tunga thuzohna thu chian touh, dan tunga dan chian touh: hiaiah tawm chik buaah tawm chik chih ngetna ahi mai ding.

¹⁴Hør derfor HERRENs Ord, I spotske Mænd, I Nidvisens Mestre blandt dette Jerusalems Folk!

¹⁴Huaijiakin, mi muhsithatte aw, hiai mite, Jerusalem khuaa omte, vaihawmsakte aw, TOUPA thu ja un:

¹⁵Fordi I siger: "Vi slutted en Pagt med Døden, Dødsriget gjorde vi Aftale med; når den susende Svøbe går frem, da når den ej os, thi Løgn har vi gjort til vort Ly, vi har gemt os i Svig;"

¹⁵Sihna toh thu i khungte Sheol ah thu i kichiamta; vuakna tuilian a luan suak hun chiangin lei phain jaw a luang kei ding; juauthute i kihumbitna dingin i zang ua, huau nuaiah lah i buta ngal ua, na chih jiakun.

¹⁶derfor, så siger den Herre HERREN: Se, jeg lægger i Zion en prøvet Sten, en urokkelig, kostelig Hjørnesten; tror man, baster man ikke.

¹⁶Huaijiakin TOUPA Pathianin hichiin a chi ding; Ngaiin, suang, suang ettelsa, a kila suang manphatak phum kip mahmah, Zionah suangphum dingin ka lem hi; a gingtami jaw a kin kei ding.

¹⁷Og jeg gør Ret til Målesnor, Retfærd til Blylod; Hagl skal slå Løgnelyet ned, Vand skylle Gemmestedet bort.

¹⁷Vaihawmna diktat a tansakna khau dingin ka zang dinga, diktatna lah a ulumkhai dingin ka zang dinga, gialin kihumbitna juau thute lah a phiat mang vek dinga, tuiten lah bukna a tum ding.

¹⁸Eders Pagt med Døden skal brydes, Aftalen med Dødsriget glippe. Når den susende Svøbe går frem, skal den slå jer til Jorden,

¹⁸Huan, sihna toh na thu khun uh a kiphel dinga, Sheol toh na chiam u leng a piching kei ding, vuakna tuilian a luan suak hun chiangin. Huai hun chiangin a sik denin na om ding uh.

¹⁹jer skal den ramme, hver Gang den går frem; thi Morgen efter Morgen går den frem, ved Dag og ved Nat, idel Angst skal det blive at få Syner tydet.

¹⁹A luan suak peuhmah chiangin nou a honla jel ding; a jingsang a jingsangin, sun leh janin, a luang suak sin ngala; thukhah omdan theihsiam lah thil mulkimhuai ngen ahi ding. chiin.

²⁰Vil man strække sig, er Lejet for kort; vil man dække sig, er Tæppet for smalt.

²⁰Lupna lah khekhuanna dingin a tom jojen ngala, puan thuah lah kilukhuhna dingin a neu lua hi.

²¹Thi som på Perazims Bjerg vil HERREN stå op, som i Gibeons Dal vil han vise sin Vrede for at gøre sin Gerning en underlig Gerning, og øve sit Værk et sælsomt Værk.

²¹A nasep, a nasep lamdang a sep theihna ding leh, a thilhih a thilhih lamdang a zuih theihna dingin, TOUPA tuh Perazim tanga a thou bangin a thou sin ngala, Gibeon guama a heh bangin a heh sin hi.

²²Derfor hold inde med Spot, at ej eders Bånd skal snære; thi om hele Landets visse Undergang hørte jeg fra Herren, Hærskarers HERRE.

²²Huchiin mi muhsit chingte hi nawn kei un, huchiloujaw na kolbutte uh muanhuaitakin a bawl kha ding uh; tawpna tawpna tung ngei dinga seh, lei pumpi tunga a tunsak ding. TOUPA, sepaihte TOUPA akipan inlah ka za ngala.

²³Lyt til og hør min Røst, lån Øre og hør mit Ord!

²³Bil doh unla, ka aw ja un; ngaikhia unla, ka thugen ja un.

²⁴Bliver Plovmanden ved med at pløje til Sæd, med at bryde og harve sin Jord?

²⁴Leiletmiin chi thehna dingin lei tatlaklouin a let ngei ahia? a lei khalte tatloklouin a khenkhamin a hihjan ngei ahia?

²⁵Mon han ikke, når den er jævnet, sår Dild og udstrør Kommen, lægger Hvede, Hirse og Byg på det udsete Sted og Spelt i Kanten deraf?

²⁵A tung a toh tam khitin mohuri te a theh dalh ka hia? Zira te leng a theh ka hia? buhte a vualin, huitbuhte leng a mun sehsaah, vai buh te leng a nawljulah a tuh sek ka hia?

²⁶Hans Gud vejleder ham, lærer ham det rette.

²⁶A Pathianin lah amah diktakin a thuzohin a sinsak ngala.

²⁷Thi med Tærskeslæde knuser man ikke Dild, lader ikke Vognhjul gå over Kommen; nej, Dilden tærskes med Stok og Kommen med Kæp.

²⁷Mohuri lah buh chilna khawlin a chil ngei ngal kei ua, zira tungkah leng kangtalai khe a tuksak ngei kei uh; mohuri jaw chiangin a khen ua, zira bel khetbukin a khen zo sek uhi.

²⁸Mon Brødkorn knuses? Nej, det bliver ingen ved med at tærske; Vognhjul og Heste drives derover man knuser det ikke.

²⁸Tanghou bawlna buh lah gawijanin a om a, aman lah khantawnin a vo sin ngal keia, a kangtalai khe leh a sakolten dalhsak mah leh, a gawijan sak ngei kei hi.Huaite leng sepaihte TOUPA, lemtheihnaa mi lamdang mahmah leh pilnaa mi hoih mahmah akipana pawt ahi hi.

²⁹Også dette kommer fra Hærskarers HERRE, underfuld i Råd og stor i Visdom.

²⁹Huaite leng sepaihte TOUPA, lemtheihnaa mi lamdang mahmah leh pilnaa mi hoih mahmah akipana pawt ahi hi.