¹Ve dig, du Hærværksmand, selv ikke hærget, du Ransmand, skånet for Ran! Når dit Hærværk er endt, skal du hærges, når din Ranen har Ende, skal der ranes fra dig!

¹Nang loh tuak ngei lou pi-a, aloka pang, lepchiah taka bawl tuak ngeilou pi-a, lepchiah taka pang, na tung a gik hi, Mi loh na tuak sam ding hi; lepchiah taka na hih khit chianain, na tungah lepchiah takin a hih ding uh.

²HERRE, vær os nådig, vi bier på dig, vær du vor Arm hver Morgen, vor Frelse i Nødens Stund!

²Toupa aw, hon hehpihin; ka hon ngak nilouh uhi; jingsang tengin a ban uh honghi inla, buai hun chiangin leng hon hondampa honghi in.

³For Bulderet må Folkeslag fly; når du rejser dig, splittes Folkene.

³Lum vengvung husain mi chih a taimang ta ua; nang na kisak hial chiangin nam chih hihdalhin a omta uh.

⁴Som Græshopper bortriver, bortrives Bytte, man styrter derover som Græshoppesværme.

⁴Na sum uh gallaka lak ding lungin thil a kaihkhawmin a om ding; khaupete a tawm duamduam uh bangin amaute tuh sum tungah a tawm duamduam ding uh.

⁵Ophøjet er HERREN, thi han bor i det høje, han fylder Zion med Ret og Retfærd.

⁵Toupa tawisangin a omta; tunglamah lah a om ngala; aman Zion lah vaihawm diktakna leh diktatnain a dimsak ta hi.

⁶Trygge Tider skal du have, en Frelsesrigdom er Visdom og Indsigt, HERRENs Frygt er din Skat.

⁶Na dam sungin om kipna a om dinga. hotdamnate, pilnate, theihna te a om kikeih ding; TOUPA launa lah a gou ahi a.

⁷Se, deres Helte skriger derude, Fredens Sendebud græder bittert;

⁷Ngaiin, a pasalphate uh polamah a kikou ua; kituahna palaite lah a kap hohhoh uhi.

⁸Vejene er øde, vejfarende borte. Han brød sin Pagt, agted Byer ringe, Mennesker regned han ikke.

⁸Lamliante lah a mualta ua, mi zin vialvakte lah a om nawn kei uh; amah lah thukhun a bohsiaa, khuate lah a musita, mi khawk a sa ta kei.

⁹Landet blegner og sygner, Libanon skæmmes og visner; Saron er som en Ørken, Basan og Karmel uden Løv.

⁹Gam lah a kapin a gima; Lebanon tuh a zumin a vuaia; Sharon lah gamdai bang a hita; Bashan leh Karmelin a nah uh a sing khia uh.

¹⁰Nu står jeg op, siger HERREN, nu vil jeg rejse mig, nu træde frem!

¹⁰TOUPAN, Tun ka thou dinga, tun ka kisa dinga, tun tawi sangin ka omta ding.

¹¹I undfanger Strå og føder Halm, eders Ånde er Ild, der fortærer jer selv;

¹¹Lou keu na pai ding ua, buhpawl na suang ding uh; na hu uh noumau kang mang ding mei ahi.

¹²til Kalk skal Folkene brændes som afhugget Torn, der brænder i Ild.

¹²Mi chih lah chinai suang hal bang, loulingnei vat sa meia a paih bang uh, a chi ding uh, a chi a.

¹³Hvad jeg gør, skal rygtes til fjerne Folk, nære skal kende min Vælde.

¹³Gamlapi-a omte aw, ka thil hih bilin na ja un; naichika omte aw, ka thilhihtheihdan thei un.

¹⁴På Zion skal Syndere bæve, Niddinger gribes af Skælven: "Hvem kan bo ved fortærende Ild, hvem kan bo ved evige Bål?"

¹⁴Ziona mi gilou omten a lau ua; Pathian zahlou mite linnain a manta hi. I lak ua kua ahia thil kat mang ching mei kianga om ding? i lak uah kua ahia khantawna kang zoizoi kianga om ding?

¹⁵Den, der vandrer i Retfærd og taler oprigtigt, ringeagter Vinding, vundet ved Uret, vægrer sig ved at tage mod Gave, tilstopper Øret over for Blodråd og lukker Øjnene over for det onde -

¹⁵Diktattaka oma diktaka gen jelmi; nuaisiahnate punna himhim bangmaha ngailou-a golhna la nuamlou-a bil huma, gilou himhim en nuamlou-a mitsi jel mi;

¹⁶højt skal en sådan bo, hans Værn skal Klippeborge være; han får sit Brød, og Vand er ham sikret.

¹⁶Huai mi bel tunglamah a om dinga; a kidalna mun sang lah suangpi kidalnate ahi ding; a an lah a kianga piak ahi dinga, a tuite lah a om ngeingei ding.

¹⁷Dine Øjne får Kongen at se i hans Skønhed, de skuer et vidtstrakt Land.

¹⁷Na miten kumpipa lah a kilawmnain a mu dinga, gam kiphalh za tak a hon en ding uhi.

¹⁸Dit Hjerte skal tænke på Rædselen: "Hvor er nu han, der talte og vejede, han, der talte Tårnene?"

¹⁸A simmi koia omta ahia? siahliau tehmi koia omta ahia? galven insangte simmi koia omta ahia? chiin, na lungtangin thil mulkimhuai mahmah na ngaihtuah ding.

¹⁹Du ser ej det vilde Folk med dybt, uforståeligt Mål, med stammende, ufattelig Tunge.

¹⁹Mi hangtak, pau giltak na theihtheih louha pau mite, pau tuam na theihsiam louha pau mite, na mu nawnta kei ding.

²⁰Se på Zion, vore Højtiders By! Dine Øjne skal skue Jerusalem, et sikkert Lejrsted, et Telt, der ej flytter, hvis Pæle aldrig rykkes op, hvis Snore ej rives over.

²⁰I zehtanna khopi Zion en dih; na mitin Jerusalem omna muanhuaitak, puanin chikchianga leng suan louh ding, kaih gakna khet chik chiang aleng boh louh ding, a kaihna khau himhim kitat lou ding bang, a mu ding.

²¹Nej der træder HERRENs Bæk for os i Floders og brede Strømmes Sted; der kan ej Åreskib gå, ej vældigt Langskib sejle.

²¹Huailaiah TOUPA, lui za pipi leh luitate omna mun, thupitakin i kiang uah a omzo ta ding; huai tui tungah kidouna long lianpi kalhna chiang neite himhim a pai kei dinga, long lian thupitak inleng a khen sam kei ding hi.

²²Thi HERREN er vor Dommer, HERREN er vor Hersker, HERREN er vor Konge, han bringer os Frelse.

²²TOUPA lah i vaihawmpa ahi a, TOUPA lah dan hon pepa ahi a, TOUPA lah i kumpipa ahi; aman a honhondam ding hi.

²³Slapt hænger dit Tovværk, det holder ej Råen og spænder ej Sejlet. Da uddeles røvet Bytte i Overflod, halte tager Del i Rovet.

²³Na khaute tuh kolsakin a om dinga; a puanjak peu bul uh lah a kipsak theikei ua, puanjak lah a jak theikei uh; huai laitakin gallak sum tampi hawmin a oma; khebaiten leng gallak sum a lata uhi.Huai khuaa mi omin, ka chi a na, chi kei dinga, a sunga mite tuh khelh ngaihdamin a om ding uhi.

²⁴Ingen Indbygger siger: "Jeg er syg!" Folket der har sin Synd forladt.

²⁴Huai khuaa mi omin, ka chi a na, chi kei dinga, a sunga mite tuh khelh ngaihdamin a om ding uhi.