¹Kom hid, I Folk, og hør, lån Øre, I Folkefærd! Jorden og dens Fylde høre, Jorderig og al dets Grøde!

¹Nam chihte aw, bila za dingin hong nai un; mi chihte aw, ngaikhia un; leitung leh a sunga om tengtengin bilin ja uhen; khovel leh a sunga pata pawt tengteng toh.

²Thi HERREN er vred på alle Folkene, harmfuld på al deres Hær; han slår dem med Band og giver dem hen til at slagtes;

²TOUPAN nam chiteng tunga lungkimlouhna neiin a sepaihte uh tengteng tungah lah hehna a nei ngala; amau tuh a hihmang veka, thah din a peta hi.

³henslængt ligger de dræbte, Stank stiger op fra Ligene, Bjergene flyder af Blodet;

³A lak ua thaha omte paih khiakin a om ding ua, a luang namsia uh a paitou vutvut dinga, tangte tuh a sisan ua zulsakin a om ding uh.

⁴al Himlens Hær opløses; som en Bog rulles Himlen sammen, og al dens Hær visner hen som Vinstokkens visnende Blad, som Figentræets visnende Frugt.

⁴Vana omte tengteng hihmanin a om ding ua, van tuh laibu jialchi a jial bang un jialin a om dinga, a omte tengteng tuh, grep gui akipan a nah a vuia a pulh jel bangin leh, theipi kung akipana a nah vuai a pulh jel bangin a vuai khin ua a pulh vek ding uh.

⁵Thi på Himlen kredser HERRENs Sværd, og se, det slår ned på Edom, det Folk, han har bandlyst til Dom.

⁵Ka namsauin vanah taitakin a dawnta ngala, ngaiin, huai tuh vaihawm dingin Edomte tungah leh ka hamsiat mite tungah a ke ding.

⁶HERRENs Sværd er fuldt af Blod, det drypper af Fedt, af Fårs og Bukkes Blod, af Fedt fra Vædres Nyrer. Thi HERREN slagter Offer i Bozra har vældig Slagtning i Edom;

⁶TOUPA namsau tuh sisanin a tai dinga, thaunaa thausakin a omta belam noute leh kelte sisanin, belampa gilthautein; TOUPAN Bozrah khuaah kithoihna a neia, Edom gamah leng thahna thupitak a nei hi.

⁷Urokser styrter med dem, Ungkvæg sammen med Tyre. Landet svælger i Blod, Jorden drypper af Fedt.

⁷Gambawngtalte leng kituaka sat paihin a om ding ua, bawngpate bawngtalte toh, a gam un sisan a kham dinga, a leivui uh thaunaa thausakin a om ding.

⁸Thi en Hævndag har HERREN til Rede, Zions Værge et Gengældsår.

⁸TOUPA phulak ni lah a hita ngala, Zion selna lam thu-a thukna kum.

⁹Dets Bække forvandles til Tjære, dets Jord til Svovl, og Landet bliver til Tjære, der brænder ved Nat og ved Dag,

⁹A lui tuite long nai dia suahsakin a om dinga, a gam tuh longnai kang luahluah a suak ding hi.

¹⁰det slukkes aldrig; evigt stiger Røgen op, det er øde fra Slægt til Slægt, ingen skal færdes der.

¹⁰Sun leh janin mihsak ahi kei dinga; a meikhu lah khantawnin a tungkah ngoingoi ding; suan om lai siah a siain a om nilouh dinga; khantawn in leng kuamahin a ngap kei ding uhi.

¹¹Pelikan og Rørdrum arver det, Ugle og Ravn skal bo der. HERREN spænder Tomheds Snor og Ødelæggelses Blylod derover.

¹¹Tuivagik leh sakuhin huai gam a tang ding ua; simbu leh va-ak huaiah a om ding uh; siatna khau leh pomna sikmumkhat a tungah a khai ding hi.

¹²Der skal Bukketrolde bo, dets ypperste bliver til intet, til Kongevalg kaldes ej der, det er ude med alle dets Fyrster.

¹²A mi hoihte uh gam uk dingin a sam ding ua, himahleh huailaiah kuamah sap ding a om kei ding uh; a mi lian tengteng uh bangmah ahi kei ding uh.

¹³Dets Paladser gror til i Tom, dets Borge i Tidsel og Nælde, et Tilholdssted for Hyæner og Enemærke for Strudse.

¹³A kumpipa un inah loulingneite a pou dinga, a kulhpi sung uah dailing leh lingnok a pou ding; sehalte omna ding leh vasa ngawngsaute adingin inumsung intual ahi ding hi.

¹⁴Der mødes Sjakal med Vildkat, og Bukketrolde holder Stævne; kun der skal Natteheksen raste og lægge sig der til Ro;

¹⁴Huan, gamdaia, gam sate ngiate toh a kituak ding ua, sathakin a lawm a sam ding; ahi, jan thil lauhuai piin huai laiah omna a bawl dinga, amah adingin khawlna mun ding a mu ding.

¹⁵der bygger Pilslangen Rede, lægger Æg og samler dem og ruger. Kun der skal Gribbene flokkes, ej savner den ene den anden.

¹⁵Huailaiah simbu thupiin bu a bawl dinga, a tui dia, a keuh dinga, a op khawm ding; ahi, huaiah mute koppih nei chiatin a om khawm ding ding uh.

¹⁶Se efter i HERRENs Bog og læs: Ej fattes en eneste af dem, ej savner den ene den anden. Thi HERRENs Mund, den bød, hans Ånd har samlet dem sammen;

¹⁶TOUPA laibu-ah zong unla, sim un; huaite lakah khat leng kimlou a om kei dinga, khat leng koppih neilou a om kei ding; ka kam ngeiin thu a piaa, a kha ngeiin huaite a pi khawmta ngala.Aman lah amau adingin ai a sansaka, a khuta khaua tehin huai gam a hawmsak chiata; khanawnin a nei ding ua, suan om laiteng huailaiah a om ding uhi.

¹⁷han kastede Loddet for dem, hans Hånd udskifted dem Land med Snoren; de tager det evigt i Eje, bor der fra Slægt til Slægt.

¹⁷Aman lah amau adingin ai a sansaka, a khuta khaua tehin huai gam a hawmsak chiata; khanawnin a nei ding ua, suan om laiteng huailaiah a om ding uhi.