¹Trøst, ja trøst mit Folk, så siger eders Gud,

¹Lungmuan un, ka mite lungmuan un, na Pathian un a chi.

²tal Jerusalem kærligt til og råb kun til det, at nu er dets Strid til Ende, dets Skyld betalt, tvefold Straf har det fået af HERRENs Hånd for alle sine Synder.

²Jerusalemte kiangah lungmuan lamsangin thugen unla, a galdouna uh hih zoh a hitaa, a khelhna uh ngaihdam ahi a, a thil hih khelh tengteng gun ding in Toupa khutta kipan amunihin a muta uh chih hilh un.

³I Ørkenen råber en Røst: "Ban HERRENs Vej, jævn i det øde Land en Højvej for vor Gud!

³Tua! Kikou awin, Gamdaiah Toupa lampi bawl unla, gam keu-ah I Pathian adingin lamlian kilualsak un.

⁴Hver Dal skal højnes, hvert Bjerg, hver Høj, skal sænkes, bakket Land blive fladt og Fjeldvæg til Slette.

⁴Guam chih sansak ahivek dinga, tang chih mual chih niamsak ahi ding: lampi kawite tansak ahi dinga, a phokna lailai hihlual ahi ding:

⁵Åbenbares skal HERRENs Herlighed, alt Kød til Hobe skal se den. Thi HERRENs Mund har talet."

⁵Huan, Toupa thupina hihlat ahi dinga, mi tengtengin huai a mu diamdiam chiat ding uh: Toupa kamin lah a genta ngala, a chi a.

⁶Der lyder en Røst, som siger: "Råb!" Jeg svarer: "Hvad skal jeg råbe?" "Alt Kød til Hobe er Græs, al dets Ynde som Markens Blomst;

⁶Tua! awin, Kikou in, a chi. Huan, miin, bang thu gen din kaki kou dia? a chi-a. Mi tengteng loupa bang ahi ua, a thupina tengteng uleng pawna pak bang ahi.

⁷Græsset tørres, Blomsten visner, når HERRENs Ånde blæser derpå; visselig, Folket er Græs,

⁷Toupa huin a mut jiakin loupa a vuaia, a pak a tul nak: mite jaw loupa bang ahi mahmah uhi.

⁸Græsset tørres, Blomsten visner, men vor Guds Ord bliver evindelig."

⁸Loupa a vuaia, a pak a tul jel: i Pathian thu ubel khantawn in a om gige ding, chiin, a chi a.

⁹Stig op på højen Bjerg, du Zions Glædesbud, løft din Røst med Kraft, du Jerusalems Glædesbud, løft den uden Frygt og sig til Judas Byer: "Se eders Gud!"

⁹Zion kianga a tanchin hoih hilh mi aw, tangsang mahmahte khawngah vahoh tou un; Jerusalem kianga tanchin hoih hilh mi aw, ngaihtakin na aw suahin; suahin, lau ken; Juda khuate kiangah, En un, na Pathiah uh!

¹⁰Se, den Herre HERREN kommer med Vælde, han hersker med sin Arm. Se, hans Løn er med ham, hans Vinding foran ham,

¹⁰En un, Toupa Pathian mi hattak bang in a hongpai sin hi; a banin a sikin vai a hawm ding: en un, a kipahman lah a kiangah a om hi, a ditna leng amaah a om.

¹¹han vogter sin Hjord som en Hyrde, samler den med Armen, bærer Lammene i Favn og leder de diende Får.

¹¹Aman belamchingpa bangin a belamhon a vak dinga, belamnoute a banin a pomkhawm dinga, a ang sunga koihin a paipih dinga, noukailaite bel awlawl in a pi hiathiat ding, chiin.

¹²Hvo måler Vandet i sin Hånd, afmærker med Fingerspand Himlen, måler Jordens Støv i Skæppe og vejer Bjerge med Bismer eller i Vægtskål Høje?

¹²Kuan ahia tuite a khutpek kuak lela teha, tunga van khap lela teh a, leia leivui tehna khat lel a thun veka, tangte lah khaina lel a khaia, mualpawngte lah bukna lela buk?

¹³Hvo leder HERRENs Ånd, råder og lærer ham noget?

¹³Kuan ahia Toupa kha thilhih dan ding kawkmuh? ahih keileh kua ahia amah lemsehsak hi-a amah chi?

¹⁴Hos hvem får han Råd og Indsigt, hvem lærer ham Rettens Vej, hvem kan give ham Kundskab, hvem kundgør ham indsigts Vej?

¹⁴Aman kua a dong a, kuan ahia amah theisaka, vaihawm lampi ensaka, theihna hilha, theihsaimna lampi ensak ngei?

¹⁵Se, som Dråbe på Spand er Folkene, at regne som Fnug på Vægt, som et Gran vejer fjerne Strande.

¹⁵Ngaiin, namchih lah baltina tui tak khat bang lel ahi ua, buknaa banghiam nen bang lela seh ahi ua, ngaiin, aman lah tuikulh gante thilneu neuchikte bangin a dom jel hi.

¹⁶Libanon giver ej Brændsel, dets Dyr ej Brændoffer nok.

¹⁶Lebanon nangawn khul tham ahi keia, a gama gante leng halmanga kithoihnatham ahi sam kei hi.

¹⁷Alle Folk er som intet for ham, for Luft og Tomhed at regne.

¹⁷Namchihte lah a maah bangmahlou bang ahi ua, amah ngaihtuahin bangmahlou sanga tawm jaw, huihkhua lel ahi uhi.

¹⁸Med hvem vil I ligne Gud, hvad stiller I op som hans Lige?

¹⁸Pathian kua toh teh dia kisa na hi ua? Ahihkaleh, bang lim ahia amah toh na teh ding uh?

¹⁹Et Billede det støber en Mester, en Guldsmed lægger Guld derpå, og Sølvkæder støber en anden.

¹⁹Milim bawltawm zaw, nasem miin a sunga, dangkaeng sek min dangkaeng in a luan khum a, huai adingin dangka khainiangte a sunsak jel

²⁰Den, som vil rejse en Afgud, vælger sig Træ, som ej rådner; han søger sig en kyndig Mester til at rejse et Billede, som står.

²⁰Huchibang thilpiak pe zou lou-a, genthei lo mahmahin sing muat lou ding a tel jel, milim bawl tawm, ling lou ding, amah adia bawlkhiak sak ding khutsiam mi a zongjel hi.

²¹Ved I, hører I det ikke, er det . ikke forkyndt jer for længst? Har I da ikke skønnet det, fra Jordens Grundvold blev lagt?

²¹Na lungsim un na theingei kei ua hia? Na bil un na za ngei kei ua hia? a tunga kipan in hon hilh kei ua hia? Lei pian chila kipanin na theisiam kei ua hia?

²²Han troner over Jordens Kreds, som Græshopper er dens Beboere; han udbreder Himlen som en Dug og spænder den ud som et Teltbo.

²²Amah jaw lei kualkhumna tunga tupa ahi, amah mitmuhin leitunga omte khaupe bang lel ahi uh, amah jaw tunga van puanin tung banga kai palha, Puan in omna ding a jak a, miliante bangmahlou suaksakpa ahi.

²³Fyrster gør han til intet, Jordens Dommere til Luft.

²³Amah leitunga vaihawmmite bangmahlou-a bawl nakpa ahi.

²⁴Knap er de plantet, knap er de sået, knap har Stiklingen Rod i Jorden, så ånder han på dem, de visner; som Strå fejer Storm dem bort.

²⁴Ahia, suan ahi kei ua; ahi, a tuh ahi kei uh; ahi, a kung un leiah zung a kai kei: huailouin aman amau a muta, a vuai ua, pingpeiin buhsi a lak mang bangin a la mang nak hi.

²⁵Hvem vil I ligne mig med som min Ligemand? siger den Hellige.

²⁵Kua toh honteha, kua kimpih lela honsep dek na hi ua? Mi siangthouin a chi

²⁶Løft eders Blik til Himlen og se: Hvo skabte disse? Han mønstrer deres Hær efter Tal, kalder hver enkelt ved Navn; så stor er hans Kraft og Vælde, at ikke en eneste mangler.

²⁶Tunglam khawngah na mit uh haksak unla, huai thilte khawng kua siam hiam en un; aman tuh sepaihte kizomzom in a pi khe jela, a min chiat un a sam jela; a hatna thupina jiak leh thilhihtheihna lama a hat jiakin khat lel leng kimlo a om ngei kei uhi.

²⁷Hvorfor siger du, Jakob, hvi taler du, Israel, så: "Min Vej er skjult for HERREN, min Ret gled min Gud af Hænde."

²⁷Jakobte aw, Bangchia hichibanga chi na hi ua, Isrealte aw, bangchia, hichibanga thugen na hi ua, Ka lampi jaw Toupa laka sel ahi a, a honvaihawmsakna ka Pathian laka lak mang ahi, chih?

²⁸Ved du, hørte du ikke, at HERREN er en evig Gud, den vide Jord har han skabt? Han trættes og mattes ikke, hans Indsigt udgrundes ikke;

²⁸Na lungsim in na theingei kei ua hia? Na bil un na za ngei kei ua hia? Khantawn Pathian. TOUPA kawlmong Siampa, a bah ngei keia, a gim ngei sam louhdan; a theihsiamdan zon khiak vual ahi kei hi.

²⁹han giver den trætte Kraft, den svage Fylde af Styrke.

²⁹Bahte kiangah thilhitheihna a pe jela; hatna him him neiloute a hatsak naknak hi.

³⁰Ynglinge trættes og mattes, Ungersvende snubler brat,

³⁰Tuailaite nangawn leng a bah un a gim ding ua, tangvalte leng a puk zou ding uh:TOUPA ngakten jaw a hatna uh a thaksak nawn ding ua; muvanlaite bangin khain a leng tou ding ua; gim louin a tai ding ua; bah louin khein a pai ding uhi.

³¹ny Kraft får de, der bier på HERREN, de får nye Svingfjer som Ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes.

³¹TOUPA ngakten jaw a hatna uh a thaksak nawn ding ua; muvanlaite bangin khain a leng tou ding ua; gim louin a tai ding ua; bah louin khein a pai ding uhi.