¹Hør mig i Tavshed, I fjerne Strande, lad Folkene hente ny Kraft, komme hid og tage til Orde, lad os sammen gå frem for Retten!

¹Tuikulh gahte aw, ka maah dai sisip unla; michihin a hatna uh thaksak nawm uhenla: hongpai nai chiat le uh; huai khit chiangin gen uhen: vaihawm dingin kinaih tuah chiat ni.

²Hvo vakte i Østen ham, hvis Fod går fra Sejr til Sejr, hvo giver Folk i hans Vold og gør ham til Kongers Hersker? Han gør deres Sværd til Støv, deres Buer til flagrende Strå,

²Suahlam akipan mikhat, diktatna jiak a khe bula a sap, kuan ahia kai halh? Aman lah nam chih a maah a piaa, kumpipate tungah vai a hawmsaka; amau leivui bangin a namsau kiangah a piaa, buhsi huih mut leng bangin a thalpeu kiangah leng a pia hi.

³forfølger dem, går uskadt frem ad en Vej, hans Fod ej har trådt.

³Aman amaute a delha, bittakin a pai jela; a khea a pai nailouhna lampi-ah.

⁴Hvo gjorde og virkede det? Han, som længst kaldte Slægterne frem, jeg, HERREN, som er den første og end hos de sidste den samme.

⁴Atunga kipan suan tengteng samin, kuan ahia sema, hih khin? Kei TUOPA, a masapen leh nanungpen kia ka om, a hihpa tak ka hi

⁵Fjerne Strande så det med Gru, den vide Jord følte Rædsel, de nærmede sig og kom.

⁵Tuikulh gamten amu ua; a lau ua; kawlmongte a ling ua: a honnaiha, a hongpai ua.

⁶Den ene hjælper den anden og siger: "Broder, fat Mod!"

⁶Mi chihin amau lawmte a panpih ua; mi chihin a unaute uh kiangah, Khamuang takin om un, a chi chiat uh.

⁷Mesteren opmuntrer Guldsmeden, Glatteren ham, der hamrer; Lodningen tager han god og sømmer det fast, så det står.

⁷Huchiin, a bulhkipna lam thu-ah, A noih hi, chiin, khutsiam miin dangkaeng sekmi a hasuana, seka sekmum sekdou sekmi a hasuana: huan, a linlouhna dingin kilhna tein a kilh kipta.

⁸Men Israel, du min Tjener, Jakob, hvem jeg har udvalgt, - Ætling af Abraham, min Ven -

⁸Himahleh nou Isrealte ka sikha, Jakopte kamitel, ka lawm Abraham suante aw,

⁹hvem jeg tog fra Jordens Grænser og kaldte fra dens fjerneste Kroge, til hvem jeg sagde: "Du min Tjener, som jeg valgte og ikke vraged":

⁹Nou, lei tawpna akipana ka mi pi, a nawl akipana ka mi sap, ka sikhate na hi ua, honpaikhe louin ka hontel jaw hi, ka honchihte aw,

¹⁰Frygt ikke, thi jeg er med dig, vær ej rådvild, thi jeg er din Gud! Med min Retfærds højre styrker, ja hjælper, ja støtter jeg dig.

¹⁰Lau kei un, kei lah na kiang uah ka om ngala; mangbang kei un, kei lah na Pathian uh ka hi ngala: ka honhatsak dinga; ahi, ka honpanpih ding; ahi, ka diktatna khut taklamin ka honlen gige ding.

¹¹Se, Skam og Skændsel får alle, som er dig fjendske, til intet bliver de, der trætter med dig, de forgår.

¹¹Ngaiin, na tung ua lungkimlou tengtengzahlak tak leh zum takin a om ding uh: nou honselte lah bangmahlou bang ahi ding ua, a mang ding uh.

¹²Du søger, men finder ej dem, der kives med dig, til intet, til Luft bliver de, der strides med dig.

¹²Nou honselte na zong ding ua, namu tuan kei ding uh: nou hon doute lah bangmah lou bang ahi ding ua, thil omlou bang lel ahi ding uh.

¹³Thi jeg, som er HERREN din Gud, jeg griber din Hånd, siger til dig: Frygt kun ikke, jeg er din Hjælper.

¹³Kei TOUPA na Pathian un, Lau kei un, ka honpanpih ding, chiin, na khut taklam ulah ka len sin ngala.

¹⁴Frygt ikke, Jakob, du Orm, Israel, du Kryb! Jeg hjælper dig, lyder det fra HERREN, din Genløser er Israels Hellige.

¹⁴Nou Jakob tangtel leh Isreal mite aw, lau kei un, ka honpanpih ding, TOUPAN a chi, nou hon tanpa tuh Isrealte Mi Siangthou a hi

¹⁵Se, jeg gør dig til Tærskeslæde, en ny med mange Tænder; du skal tærske og knuste Bjerge, og Høje skal du gøre til Avner;

¹⁵Ngaiin, buhsukna khawl thak mahmah, hiam mahmah, ha neiin ka honbawl ding; tangte khawng chilin na khen jan ding ua, mualpawngte lah buhsi bangin na bawl ding uh.

¹⁶du kaster dem, Vinden tager dem, Stormen hvirvler dem bort. Men du skal juble i HERREN, rose dig af Israels Hellige.

¹⁶Na jap ding ua, huihin a mut leng dinga, pingpeiin a hih dalh ding: huan, noute TOUPA ah na kipak ding ua, Isrealte Mi Siangthoupa na hon suang ding uh.

¹⁷Forgæves søger de arme og fattige Vand, deres Tunge brænder af Tørst; jeg, HERREN, vil bønhøre dem, dem svigter ej Israels Gud.

¹⁷Mi genthei leh tagahten tui a zong jel ua, a om ngal keia, a lei uh dangtakin a hul khinjel; kei TOUPAIN amau ka dawng dinga, kei Isrealte Pathianin amaute ka paisan kei ding.

¹⁸Fra nøgne Høje sender jeg Floder og Kilder midt i Dale; Ørkenen gør jeg til Vanddrag, det tørre Land til Væld.

¹⁸Tangsang giau-ahte luite ka luangkhesak dinga, guam laizangahte tuinakte ka suaksak ding: gamdai dilin ka bawl dinga, gam keu leng tuinakin ka bawl ding hi.

¹⁹I Ørkenen giver jeg Cedre, Akacier, Myrter, Oliven; i Ødemark sætter jeg Cypresser tillige med Elm og Gran,

¹⁹Gamdaiah sidar singte, singgite, muite, thau singte ka suan dinga, gam keuah meilah singte, phante, singgelh chite ka suan khawm vek ding:

²⁰at de må se og kende, mærke sig det og indse, at HERRENs Hånd har gjort det, Israels Hellige skabt det.

²⁰TOUPA khutin huaite a hih ahi chih leh Isrealte Mi Siangthouin a siam ahi chih a muh ua, a theih ua, a ngaihtuah ua, a theisiam theina ding un.

²¹Fremlæg eders Sag, siger HERREN, kom med Bevis! siger Jakobs Konge.

²¹Na thu uh hong gen un, TOUPAN achi; Pathianin na chihna sanpen uh sulang un, Jakopte Kumpipan a chi.

²²De træde nu frem og forkynde os, hvad der herefter skal ske. Sig frem, hvad I har forudsagt, at vi kan granske derover og se, hvad Udfald det fik; eller kundgør os, hvad der kommer!

²²Huaite sulang uhenla, thil hong tung dingte I kiang uah gen uhen; I ngaihtuah theina ding leh a tawpna ding I theih theina dingin, tuma thilte bang ahia gen un; ahihkeileh, thil hongtung dingte hontheisak un.

²³Forkynd, hvad der siden vil ske, at vi kan se, I er Guder! Gør noget, godt eller ondt, så måler vi os med hinanden!

²³Pathian na hi uh chih ka theih theihna ding un tunungchianga thil hongtung dingte gen un; ahi, I mangbat chiatna ding un leh I et chiat ding un thil hoih hiam thil hoihlou hiam hih dih ua le.

²⁴Se, I er intet, eders Gerning Luft, vederstyggelig, hvo eder vælger.

²⁴Ngai un, bangmah nana hi kei uhi, na thil hih u leng bangmah ahi sam kei: nou hontelte lah mi kihhuaipi na hi uhi.

²⁵Jeg vakte ham fra Norden, og han kom, jeg kaldte ham fra Solens Opgang. Han nedtramper Fyrster som Dynd, som en Pottemager ælter sit Ler.

²⁵Mal lama kipan mi khat ka ding saka, amah a hontunga; ni suahna akipan ka min loupa; aman suang bulhkipna bawl bangin vaihawmmite a bawl dinga, belvelmiin bellei a chil mah bangin a chil ding hi.

²⁶Hvo forkyndte det før, så vi vidste det, forud, så vi sagde: "Han fik Ret!" Nej, ingen har forkyndt eller sagt det, ingen har hørt eders Ord.

²⁶I theih theihna ding un kuan ahia a tunga kipan gen ngei? Amah jaw a dik hi, I chih theihna ding un kuan ahia gen khol ngei? A hi gen himhim a om kei uh, ahi, theisak him him a omkei uh, ahi, na thugente uh za himhim a om kei uh.

²⁷Først jeg har forkyndt det for Zion, sendt Jerusalem Glædesbud.

²⁷Ken Zion kiangah, Enin amau en dih, ka chi masa dinga, Jerusalem kiangah tanchin hoih hontunmi khat ka pe ding.

²⁸Jeg ser mig om der er ingen, ingen af dem ved Råd, så de svarer mig på mit Spørgsmål.

²⁸Huan, ka etin leng mi himhim a om kei ua; amau ka dotin leng. A lak ua lemtheimi, thu khat leng dawng thei, kua mah him him leng a om kei uh.En un, a vek un, a nasepte uh bangmah lou ahi a, thil om lou himhim ahi: a milim sunte u lah huaih leh huihkhua lel ahi hi.

²⁹Se, alle er de intet, deres Værker Luft, deres Billeder Vind og Tomhed.

²⁹En un, a vek un, a nasepte uh bangmah lou ahi a, thil om lou himhim ahi: a milim sunte u lah huaih leh huihkhua lel ahi hi.