¹Se min Tjener, ved hvem jeg min udvalgte, hvem jeg har kær! På ham har jeg lagt min Ånd, han skal udbrede Ret til Folkene.

¹Ka sikha, ka let gige, ka tel, ka lungin a pahtak mahmah en dih ua: a tungah ka kha ka koihta: Jentelte kiangah piak dingin vaihawmna thu a hong pawt ding.

²Han råber og skriger ikke, løfter ej Røsten på Gaden,

²A kikou kei dinga, a aw leng a suaksak sam kei ding, kongzing ah a aw a kiza sak sam kei ding.

³bryder ej knækket Rør og slukker ej rygende Tande. Han udbreder Ret med Troskab,

³Sialluang gawpsa a kitan siangsak kei dinga, pat khu a mitsak kei ding: vaihawmna thutakin a la kei ding.

⁴vansmægter, udmattes ikke, før han får sat Ret på Jorden; og fjerne Strande bier på hans Lov.

⁴Lei tunga vaihwmna a omsak masiah, amah a bah kei dinga, a lungdong sam kei ding; huan, tuikulh gamten a dan thu a ngak nilouh ding uhi.

⁵Så siger Gud HERREN, som skabte og udspændte Himlen, udbredte Jorden med dens Grøde, gav Folkene på den Åndedræt og dem, som vandrer der, Ånde.

⁵Pathian, toupa. van siampa leh phalhpa, lei leh a sunga kipana pawt tengteng hihlianpa, a tunga mite kiangah hatna pepa leh a tunga paite kiangah kha pepan hichiin a chi:

⁶Jeg, HERREN, har kaldet dig i Retfærd og grebet dig fast om Hånd; jeg vogter dig, og jeg gør dig til Folkepagt, til Hedningelys

⁶Kei toupain diktatnain ka honsama, na khut ka len dinga, ka honhumbit dinga, mite thukhun ding leh Jentelte hihvakpa dingin ka honsep dinga:

⁷for at åbne de blinde Øjne og føre de fangne fra Fængslet, fra Fangehullet Mørkets Gæster.

⁷Mitdelte mit hihvak ding leh. mi tengte suangkulha kipan pi khe ding leh, mial laka tute suangkulh akipana pi khe dingin.

⁸Jeg er HERREN, så lyder mit Navn. Jeg giver ej andre min Ære, ej Gudebilleder min Pris.

⁸TOUPA ka hi; huai tuh ka min ahi: ka thupina mi dang kiangah ka pe kei dinga, phat ka lohna leng milim bawl tawmte kiangah ka pe sam kei ding.

⁹Hvad jeg forudsagde, se, det er sket, jeg forkynder nu nye Ting, kundgør dem, før de spirer frem.

⁹Ngai un, tuma thilte a hongtungta, thil thakte gen ka hi: a pou main a thachin ka honhilh hi.

¹⁰Syng HERREN en ny Sang, hans Pris over Jorden vide; Havet og dets Fylde skal juble, fjerne Strande og de, som bebor dem;

¹⁰Tuipi-a hohsukte leh, a sunga om tengteng leh, tuikulh gamte leh, a tunga om tengteng aw, TOUPA pahtawiin la thak sa unla, kawlmong akipanin leng amah phatna lasa un.

¹¹Ørkenen og dens Byer stemmer i, de Lejre, hvor Kedar bor; Klippeboerne jubler, råber fra Bjergenes Tinder;

¹¹Gamdai leh a khoiten a aw uh suaksak uhen, Kedarte omna khuaten; Suangpi khuaa omten nuamsain lasa uhenla, mual dawna kipanin kikou uhen.

¹²HERREN giver de Ære, forkynder hans Pris på fjerne Strande.

¹²TOUPA hih thupi uhenla, tuikulh gamten a phatna thu gen uhen.

¹³HERREN drager ud som en Helt, han vækker som en Stridsmand sin Kamplyst, han udstøder Krigsskrig, han brøler, æsker sine Fjender til Strid.

¹³toupa lah mihat mahmah bangin a pawt dinga, galdoumi bangin mulitna a tokthou ding: a kikou dinga, ahi, ngaih takin a kikou ding; amah doute tungah hat takin a gamtang ding.

¹⁴En Evighed lang har jeg tiet, været tavs og lagt Bånd på mig selv; nu skriger jeg som Kvinde i Barnsnød, stønner og snapper efter Luft.

¹⁴Sawtpi ka daitaa; ka om kinkenin ka kidek teitei; tun jawm numei nauvei bangin ka kikou tuaituai dinga; ka nak honhonin ka nak huhu ding.

¹⁵Jeg gør Bjerge og Høje tørre, afsvider alt deres Grønt, gør Strømme til udtørret Land, og Sumpe lægger jeg tørre.

¹⁵Tangte leh mualpawngte ka hihse dinga, a niam tengteng ka keusak vek ding; luite khawng tuikulh gamin ka bawl dinga, dilte ka kangsak ding.

¹⁶Jeg fører blinde ad ukendt Vej, leder dem ad ukendte Stier, gør Mørket foran dem til Lys og Bakkelandet til Slette. Det er de Ting, jeg gør, og dem går jeg ikke fra.

¹⁶Mittote a theih ngei louh uh lam ah ka honpi dinga; a theih ngei louh uh lampi ah ka pi ding: a ma uah mial vakin ka bawl dinga, lam kawinate leng ka tangsak ding. Huai thilte ka hih dinga, amau leng ka nuse kei ding.

¹⁷Vige og dybt beskæmmes skal de, som stoler på Billeder, som siger til støbte Billeder: "I er vore Guder!"

¹⁷Milim bawl tawmte muanga, milim sunte kianga, Ka Pathian uh na hi uh. chite kihei sakin a om ding ua, nakpitakin a zahlak ding uhi.

¹⁸I, som er døve, hør, løft Blikket, I blinde, og se!

¹⁸Bengngongte aw, bilin ja unla; mittote aw na muh theihna ding un en un.

¹⁹Hvo er blind, om ikke min Tjener, og døv som Budet, jeg sendte? Hvo er blind som min håndgangne Mand, blind som HERRENs Tjener?

¹⁹Ka sikha loungal kua mit a tawa? Ahihkeileh, ka sawltak sawl bangin kua beng a ngonga? Hon kithuah pihmi bangin kua mit a tawa? TOUPA dikha bangin kua mit a tawa?

²⁰Meget så han, men ænsed det ikke, trods åbne Ører hørte han ej.

²⁰Thil tampi na mu-a, himahleh na lungsimin na vom gige kei; a bilte lah a kihonga, himahleh a za kei jel hi.

²¹For sin Retfærds Skyld vilde HERREN løfte Loven til Højhed og Ære.

²¹Dan lah a diktatna jiaka letsaka zah kaisaka om TOUPAN hoih a saa.

²²Men Folket er plyndret og hærget; de er alle bundet i Huler, skjult i Fangers Huse, til Ran blev de, ingen redder, til Plyndring, ingen siger: "Slip dem!"

²²Himahleh hiaite jaw guta guk sak leh loh tuak mite ahi ua; guama ahi vek ua, suangkulha khum mangte ahi ua; sal ding ahi ua, kuamahin lah a humbit ngal kei ua, gallaka lak ding ahi ua, kuamahin, penawnin, a chi tuan kei uhi.

²³Hvem af jer vil lytte til dette, mærke sig og fremtidig høre det:

²³Na lak uah huaitea bildoh ding kua na om ua? Hun hongtung ding adia ngaikhiaa za ding kua na om ua?

²⁴Hvo hengav Jakob til Plyndring, gav Israel hen til Ransmænd? Mon ikke HERREN: mod hvem vi synded, hvis Veje de ej vilde vandre, hvis Lov de ikke hørte?

²⁴Kuain ahia Jakobte gallak dia lak dinga piaa, Isreal gutate kianga pia? TOUPA, a tunga I khelhnapa un, a piak hilou hia? Amah lampi ah lah a pai nuam ngal kei ua. A dan thu lah a mang sam kei uh.Huaijiakin a heh mahmahna leh kibawlna tha amau tungah a sung buaa; huaiin amaute a kanga, himahleh a thei sam kei uh; huaiin amaute a hula, himahleh a lungsim un a ngaihtuah tuan kei uhi.

²⁵Han udgød over det Harme, sin Vrede og Krigens Vælde; den luede om det, det ænsed det ej, den sved det, det tog sig det ikke til Hjerte.

²⁵Huaijiakin a heh mahmahna leh kibawlna tha amau tungah a sung buaa; huaiin amaute a kanga, himahleh a thei sam kei uh; huaiin amaute a hula, himahleh a lungsim un a ngaihtuah tuan kei uhi.