¹Men nu, så siger HERREN, som skabte dig, Jakob, danned dig, Israel: Frygt ikke, jeg genløser dig, jeg kalder dig ved Navn, du er min!

¹Tuin jaw, Jakobte aw, Toupa nou honsiampa leh, Isrealte aw, nou honbawlpan, hichiin a chi; laukei un, ka hontanta hi; na min un ka honsama, keia na hi uhi.

²Når du går gennem Vande, er jeg med dig, gennem Strømme, de river dig ikke bort; når du går gennem Ild, skal du ikke svides, Luen brænder dig ikke.

²Tuite na ngah tan lai un leng na kiang uah ka om dinga; luite na ngah tan lai un leng a hontum kei ding hi: meia na pai tan lai un leng ka honhun kei dinga; meikuangin leng a honliau kei ding hi.

³Thi jeg er din Gud, jeg, HERREN, Israels Hellige din Frelser. Jeg giver Ægypten som Løsesum, Ætiopien og Seba i dit Sted,

³Kei Toupa na Pathian uh, Israelte Mi Siangthou, nou honhumbitpa ka hi ngala; noute tatna ding in Aigupta gam ka piaa, Ethiopia leh Seba gamte na sik ding un ka pia hi.

⁴fordi du er dyrebar for mig, har Værd, og jeg elsker dig; jeg giver Mennesker for dig og Folkefærd for din Sjæl.

⁴Ka ngaihin manpha mahmah na hi ua, mizahtakhuai mahmah leng na hi uh hi, itleng ka honit jiakin, na sik un mite ka pe dinga, na hinna sik ding un mi chih ka pe ding hi.

⁵Frygt ikke, thi j eg er med dig! Jeg bringer dit Afkom fra Østen, sanker dig sammen fra Vesten,

⁵Lau kei un, na kiang uah lah ka om ngala: na suante uh suahlam akipanin ka honpi dinga, tumlam akipanin ka honpi khawm ding hi;

⁶siger til Norden: "Giv hid!" til Sønden: "Hold ikke tilbage! Bring mine Sønner fra det fjerne, mine Døtre fra Jordens Ende,

⁶Mal lam kiangah, Khah un, ka chi dinga; sim lam kiangah, Len kei un, ka chi ding; ka tapate gamlapi akipanin honpi unla, ka tanute kawlmong akipanin honpi un;

⁷enhver, der er kaldt med mit Navn, hvem jeg skabte, danned og gjorde til min Ære!"

⁷Ka min popeuhmahte leh ka thupina dinga ka siam peuhmahte; amau ka bawla, ahi, amau ka suktuah ahi uh hi.

⁸Før det blinde Folk frem, der har Øjne, de døve, der dog har Ører!

⁸Mit nei ngala mittote leh, bil nei ngala bengngongte, pi khia un.

⁹Lad alle Folkene samles, lad Folkefærdene flokkes! Hvo blandt dem kan forkynde sligt eller påvise Ting, de har forudsagt? Lad dem føre Vidner og få Ret, lad dem høre og sige: "Det er sandt!"

⁹Nam chih kikhawm uhenla, mi chih om khawm uhen: a lak ua kua ahia hiai gen theia, tumalam thilte hontheisak thei? Siamtansaka a om theihna ding un a palaite uh honpi uhen: ahihkeileh bilin ja uhenla, thutak ahi, chi uhen.

¹⁰Mine Vidner er I, så lyder det fra HERREN, min Tjener, hvem jeg har udvalgt, at I må kende det, fro mig og indse, at jeg er den eneste. Før mig blev en Gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen;

¹⁰Mi theiha, mi upa, amah kahi chih na theih theihna ding un, noute ka palaite na hi uh, ka tel ka sikha leng, Toupan a chi: ka om main Pathian himhim bawl a om keia, ka om nungin leng a om sak kei uh.

¹¹jeg, jeg alene er HERREN, uden mig er der ingen Frelser.

¹¹Kei, keimahmah, toupa ka hi; keimah loungal hondampa himhim a om kei.

¹²Jeg har forkyndt det og frelser, kundgjort det, ej fremmede hos jer; I er mine Vidner, lyder det fra HERREN. Jeg er fra Evighed Gud,

¹²Ken ka gena, ka hondama, ka theisaka, na lak uah gamdang Pathian himhim a omkei hi: huaijiakin noute ka palaite na hi uh, TOUPAN a chi, huan kei lah Pathian ka hi.

¹³den eneste også i Fremtiden. Ingen frier af min Hånd, jeg handler - hvo gør det ugjort?

¹³A hi, ni om nungsang kei amah ka hi; huchiin ka khuta kipan honkhe thei himhim kuamah a om kei uh; na ka sema, kuan ahia huai hei ding?

¹⁴Så siger HERREN, eders Genløser, Israels Hellige: For eder gør jeg Opbud mod Babel og fjerner deres Fængsels Portslåer, mens Kaldæerne bindes i Halsjern.

¹⁴toupa, nou hontanpa, Israelte Mi Siangthouin hichiin a chi: Nou jiakin Babulon khuaah sepaihte ka sawla, huchiin, a vek un, Kaldaite, akipahna longpi uah taimangmi piin ka pi suk ding.

¹⁵Jeg, HERREN, jeg er eders Hellige, Israels Skaber eders Konge.

¹⁵Kei toupa, na Mi Siangthou uh, Israelte siampa, Na Kumpipa uh ka hi, chiin.

¹⁶Så siger HERREN, som lagde en Vej i Havet, en Sti i de stride Vande,

¹⁶Tuipi-a lampi bawlpa leh, tui thupi mahmah te a paina ding bawlpa, TOUPAN hichiin a chi;

¹⁷førte Vogne og Heste derud, Hær og Kriger tillige; de segned og rejste sig ikke, sluktes, gik ud som en Væge:

¹⁷Kangtalai leh sakol, sepaihte leh thilhihtheihna pi khepan (huaite a lum khwm zengzung ua, a thou nawnta kei ding uh; a chimit khin ua, khawnvak puan minsak bangin mihsakin a omta uh), chiin.

¹⁸Kom ikke det svundne i Hu, tænk ikke på Fortidens Dage!

¹⁸Tumalam thilte jaw theihgige kei unla, nidanglai thilte leng ngaihtuah sam kei un.

¹⁹Thi se, nu skaber jeg nyt, alt spirer det, ser I det ikke? Gennem Ørkenen lægger jeg Vej, Floder i, det øde Land;

¹⁹Ngai un, thilthak ka hih sin; tua kipanin a dawn ding; huai na theikei ding ua hia? Gamdai nangawnah lampi ka bawl dinga, gam keu ah leng luite ka bawl ding.

²⁰de vilde Dyr skal ære mig, Sjakaler tillige med Strudse. Thi Vand vil jeg give i Ørkenen, Floder i det øde Land, for at læske mit udvalgte Folk.

²⁰Gamsaten leng honpahtawi ding ua, sehalte, vasa ngawngsaute tanin: gamdai a tuite ka om sak jiak leh, gamkeua luite ka om sak jiakin, ka mi, ka telte kianga dawn dinga piak ding.

²¹Det Folk, jeg har dannet mig, skal synge min Pris.

²¹Hiai mite kei adingin ka bawla; kei phatna a hihlang ding uhi.

²²Jakob, du kaldte ej på mig eller trætted dig, Israel, med mig;

²²Himahleh Jakobte aw, nou jaw non sam kei ua, isarel te aw, noujo nawn chimtak zota uhi.

²³du bragte mig ej Brændofferlam, du æred mig ikke med Slagtofre; jeg plaged dig ikke for Afgrødeoffer, trætted dig ikke for Røgelse;

²³Halmanga na thil lat uh gan noute non lak ngei kei ua; na kithoihnate un lah non pahtawi sam kei uhi. Thil latin na ka honsemsak ngei keia, begawin leng ka honhihgim ngei kei hi.

²⁴du købte mig ej Kalmus for Sølv eller kvæged mig med Slagtofres Fedt. Nej, du plaged mig med dine Synder, trætted mig med din Brøde.

²⁴Kawltu himhim dangkain non leisak ngei kei ua, na kithoihna thaute un leng na hon taisak ngei kei uh: na khelnate uh puak nasepte non sem sak jaw ua, na tatleknate un nou na honhihgim zota uhi.

²⁵Din Misgerning sletter jeg ud, jeg, jeg, for min egen Skyld, kommer ej dine Synder i Hu.

²⁵Kei, kei mahmah, keimah leh keimah jiak lela na tatleknate uh nul mangjelpa ka hi; na khelhnate u leng ka theigige kei ding.

²⁶Mind mig, lad vor Sag gå til Doms, regn op, så du kan få Ret!

²⁶Hon theihpih un; ngaihtuah chiat ni: siam tansaka na om theihna ding un na thu gen un.

²⁷Allerede din Stamfader synded, dine Talsmænd forbrød sig imod mig,

²⁷Na pu masapen un a khiala, na thugenmite uh leng ka tungah a talek uh.Huaijiakin mun siangthou-a mi liante ka hihbuah dinga, huchiin Jakobte hamsethuak dingin ka bawl dinga; Israelte muhdah din ka bawl ding hi.

²⁸så jeg vanæred hellige Fyrster, gav Jakob hen til Band og Israel hen til Spot.

²⁸Huaijiakin mun siangthou-a mi liante ka hihbuah dinga, huchiin Jakobte hamsethuak dingin ka bawl dinga; Israelte muhdah din ka bawl ding hi.