¹Men hør nu, Jakob, min Tjener, Israel, hvem jeg har udvalgt:

¹Tuin jaw, Jakobte, ka sikhate aw, ka tel Israealte aw, ngaikhia unla:

²Så siger HERREN, som skabte dig og fra Moders Liv danned dig, din Hjælper: Frygt ikke, min Tjener Jakob, Jesjurun, hvem jeg har udvalgt!

²toupa, nou honsiampa, sul akipana nou hon bawlpa, nou honpanpih ding pan hichiin a chi: Ka sikha Jakobte aw, ka tel nou Jesurunte aw, lau kei un.

³Thi jeg udgyder Vand på det tørstende, Strømme på det tørre Land, udgyder min Ånd på din Æt, min Velsignelse over dit Afkom;

³Dangka tungah tui ka sung dinga, lei keu ah tuiluangte ka sung ding; na suante uh tungah ka kha ka sung dinga, na tate uh tungah ka vualzawlna ka sung ding hi:

⁴de skal spire som Græs mellem Vande, som Pile ved Bækkenes Løb.

⁴Huchiin amau, tui luanna kianga singhiangkaite a pou bangin, loupa lakah a pou ding uh.

⁵En skal sige: "Jeg er HERRENs", en kalde sig med Jakobs Navn, en skrive i sin Hånd: "For HERREN!" og tage sig Israels Navn.

⁵Mi khatin, toupa A ka hi, achi dinga; mi dang Jakob minin a kilou dinga; mi dangin a khuta, toupa, chi-a gelhin, Israel min a chi minin a zang ding chiin, a chi hi.

⁶Så siger HERREN, Israels Konge, dets Genløser, Hærskarers HERRE: Jeg er den første og den sidste, uden mig er der ingen Gud.

⁶toupa, Israelte Kumpipa, amau tanpa sepaihte TOUPAIN hichiin a chi: Kei masapenpa ka hi a, nanungpenpa leng ka hi; keimah loungal Pathian himhim a om kei uh.

⁷Hvo der er min Lige, træde frem, forkynde og godtgøre for mig: Hvo kundgjorde fra Urtid det kommende? De forkynde os, hvad der skal ske!

⁷Nidanglaia mite ka seh nungsang kei hih bangin kuan a sam dia, huaite kuan a gen dia, kuan ahia kei sika kizom jela hihlang ding? Thil hontung dingte leh hongon dingte gen hen.

⁸Ræddes og ængstes ikke! Har ej længst jeg kundgjort og sagt det? I er mine Vidner: Er der Gud uden mig, er der vel anden Klippe? Jeg ved ikke nogen.

⁸Lau kei unla, kihta sam kei un; tumalamin na kiang uah ka gen khinin ka hontheihsak khin hi lou hia? Huchiin noute ka palaite na hi uhi. Keimah lou Pathian himhim a om ua hiam? A hi, Suangpi himhim a omkei; khat lel leng a om ka theikei.

⁹De, der laver Gudebilleder, er alle intet, og deres kære Guder gavner intet; deres Vidner ser intet og kender intet, at de må blive til Skamme.

⁹Milim bawl tawm bawlmite jaw a vek un huihkhua lel ahi un; a thil deihlam un a phatuam kei ding; a zahlakna ding himhim un amau palaite un leng a mu theikei ua, a thei sam kei uh.

¹⁰Når nogen laver en Gud og støber et Billede, er det ingen Gavn til;

¹⁰Kuan ahia pathian bawl mahmah? Ahihkeileh, kuan ahia bangmah dinga phatuam loupi milim bawl tawm sung mahmah?

¹¹se, alle dets Tilbedere bliver til Skamme; Mestrene er jo kun Mennesker lad dem samles til Hobe og træde frem, de skal alle som een forfærdes og blive til Skamme.

¹¹Ngaiin, a pawlpi tengteng a zahlak ding ua; na semmite leng mihingte laka mi ahi uh: a vek un kikhawm vek uhenla, ding uhen; a lau ding ua, a zahlak khawm ding uh.

¹²En smeder Jern til en Økse og arbejder ved Kulild, tildanner den med Hamre og gør den færdig med sin stærke Arm; får han ikke Mad, afkræftes han, og får han ikke Vand at drikke, bliver han træt.

¹²Siksekin heipi a sek jela, meihol ah a tholha sek ding bangin a seka, a ban hattakin a sek je; ahi, a gil a hong kiala, tha a hong zo jel; tui himhim a dawn keia, a bah nak hi.

¹³Så fælder ban Træer, udspænder Målesnoren, tegner Billedet med Gravstikken, skærer det ud med Kniven og sætter det af med Cirkelen; han laver det efter en Mands Skikkelse, efter menneskelig Skønhed, til at stå i et Hus.

¹³Singlem bawl miin khau a kai gaka, pensilin a hiding a bawla, nawt mamnain a hidingdan a bawla, bem bawlnain a hiding a bawla, mihing lim bangin a bawla, ina om dingin mihing kilawmna bangin a bawl jel hi.

¹⁴Han fældede sig Cedre, tog Elm og Eg og arbejdede af al sin Kraft på Skovens Træer, som Gud havde plantet og Regnen givet Vækst.

¹⁴Sidar singte a kiphuka, se sing leh tosaw a laa, gammang sing laka khat amah tuama om dingin a hihkipa; meilahsing a suana, vuahin a vak hi.

¹⁵Det tjener et Menneske til Brændsel, han tager det og varmer sig derved; han sætter Ild i det og bager Brød - og desuden laver han en Gud deraf og tilbeder den, han gør et Gudebillede deraf og knæler for det.

¹⁵Huainungin mi adinga meia khul ding a hita ding; huaia kipanin a laa, a kihihlum jel; ahi, a kuangsaka, tanghou a hai jel hi: ahi, pathian a bawla, a be jel hi; huai sing pen milim bawl tawm dingin a bawla, huai khupbohin chibai a buk hi.

¹⁶Halvdelen brænder han i Ilden, og over Gløderne steger han Kød; han spiser Stegen og mættes; og han varmer sig derved og siger: "Ah, jeg bliver varm, jeg mærker Ilden" -

¹⁶Huai sing khenkhat meiah a khula; a khenkhat sa nekna dingin a zanga; sa a ema, a tai hi; ahi, mei lum a awia, Nuame, ka lumta, mei mel ka muta e. a chi a;

¹⁷og af Resten laver han en Gud, et Billede; han knæler for det, kaster sig ned og beder til det og siger: "Frels mig, thi du er min Gud!"

¹⁷A val pathian dingin a bawla, a bawltawm milim mah: huai khupboha chibai bukin a biaa, a kiangah athuma, Honhondamin, ka pathian lah na hi ngala, a chi jel hi.

¹⁸De skønner ikke, de fatter ikke, thi deres Øjne er lukket, så de ikke ser, og deres Hjerter, så de ikke skønner.

¹⁸A theikei ua, a ngaihtuah sam kei uh; aman lah a mit uh a mitsisakta ngala; a theihsiam louhna dingun a lungtang uh leng a khaksakta hi.

¹⁹De tænker ikke over det, de har ikke Indsigt og Forstand til at sige sig selv: "Halvdelen brændte jeg i Bålet, over Gløderne bagte jeg Brød, stegte Kød og spiste; skulde jeg da af Resten gøre en Vederstyggelighed? Skulde jeg knæle for en Træklods?"

¹⁹Huchiin kuamahin a theikhe nawn kei ua, Khenkhat lah meiah ka khul ngala; ahi, a vamah leng tanghou bang ka hai a; sa leng ka ema, lah ka ne ngala: a val thil kihhuai dingin ka bawl ding hia? Singa suak khupbohin chibai ka buk ding hia? Hih dingin amauah theihna leh theihsiamna a om tuan kei hi.

²⁰Den, som tillægger Aske Værd, ham har et vildfarende Hjerte dåret; han redder ikke sin Sjæl, så han siger: "Er det ikke en Løgn, jeg har i min højre Hånd?"

²⁰Vuk kia a ne jela: a lungtang khema omin, a hinna a kihumbit theihlouhna ding leh, Ka khut taklamah juau a om ka hia? Achih theihlouhna dingin, amah a kalsuansakta hi.

²¹Jakob, kom dette i Hu, Israel, thi du er min Tjener! Jeg skabte dig, du er min Tjener, ej skal du glemmes, Israel;

²¹Jakobte aw, huai thilte theihgige un, Israelte aw, nou leng theigige un ka sikhate lah na hi ngal ua; kei bawl na hi ua; ka sikhate na hi uh: Israelte aw, ka mangngilhin na om kei ding uh.

²²jeg sletted som Tåge din Misgerning og som en Sky dine Synder. Vend om til mig, thi jeg genløser dig!

²²Na tatleknate uh meipi hihmang bangin ka hihmang taa, na khelhnate uh mei hihmang bangin ka hihmang na lai hi; ka kiangah hongkik nawn un, nou lah ka hontanta ngala, chiin.

²³Jubler, I Himle, thi HERREN greb ind, fryd jer, I Jordens Dybder, bryd ud i Jubel, I Bjerge, Skoven og alle dens Træer, thi HERREN genløser Jakob og herliggør sig ved Israel.

²³Vante aw, nuamsa takin lasa un, TOUPAN lah huaite a hihta ngala; lei nuailamte aw, kikou un, tangte aw, gamnuai leh a sunga sing om chiteng aw, lasa khe guih un: TOUPAN Jakobte a tantaa, Israelteah a kipahtawi sin ngala.

²⁴Så siger HERREN, din Genløser, som danned dig fra Moders Liv: Jeg er HERREN, som skabte alt, som ene udspændte Himlen, udbredte Jorden, hvo hjalp mig?

²⁴toupa, noumau hontanpa, sul akipana nou honbawlpan hichin a chi: Kei jaw toupa, thil tengteng siampa, keimah kiaa van kaipalhpa, liansakpa ka hi; kua ahia ka kianga om?

²⁵som tilintetgør Løgnernes Tegn og gør Spåmænd til Dårer, som tvinger de vise tilbage, beskæmmer deres Lærdom,

²⁵Kei lah juautheite chiamtehnate bangmahlou-a bawla, aisansiamte mi haia bawlpa, mi pilte nunglam ngasaka, a theihna uh haihuaia bawlpa.

²⁶stadfæster sine Tjeneres Ord, fuldbyrder sine Sendebuds Råd, Jeg siger om Jerusalem: "Det skal bebos!" om Judas Byer: "de skal bygges!" Ruinerne rejser jeg atter!

²⁶A sikha thu hihkipa, a palaite lentheih tangtungsakpa, Jerusalem tungthu-a, Huailaiah mi a om nawn ding uh, chipa leh Juda gam kho tung thu-a, Bawlin a om nawn chiat ding uh, a siatna lailai ka bawl nawn ding, chipa.

²⁷Jeg siger til Dybet: "Bliv tørt, dine Floder gør jeg tørre!"

²⁷Tui thuk mahmah kiangah, Kangtatin, na luite keng ka kangtat sak ding, chipa.Kura tungthu-a, Amah jaw ka belamchingpa a hi-a, Jerusalem tungthu-a, Bawlin a om nawn ding, chih leh, Pathian biakin kianga, Na suangphum lepin a om nawn ding, chi khop hialin ka deihlam tengteng a hih ding, chipa ka hi, chiin.

²⁸Jeg siger om Kyros: "Min Hyrde, som fuldbyrder al min Vilje!" Jeg siger om Jerusalem: "Det skal bygges!" om Templet: "Det skal grundes "

²⁸Kura tungthu-a, Amah jaw ka belamchingpa a hi-a, Jerusalem tungthu-a, Bawlin a om nawn ding, chih leh, Pathian biakin kianga, Na suangphum lepin a om nawn ding, chi khop hialin ka deihlam tengteng a hih ding, chipa ka hi, chiin.