¹Så siger HERREN til sin Salvede, til Kyros, hvis højre jeg greb for at nedstyrte Folk for hans Ansigt og løsne Kongernes Gjord, for at åbne Dørene for ham, så Portene ikke var stængt:

¹Toupan a thaunilh, Kura, namte a maa phukpai ding leh, kumpipate kawnggakte phelsak ding leh, a maa kongkhakte honsak ding leh, kulh kongkhakte khak louha omsak dingpa, a khut taklam ka letpa kiangah, hichiin a chi:

²Selv går jeg frem foran dig, Hindringer jævner jeg ud; jeg sprænger Porte af Kobber og sønderhugger Slåer af Jern.

²Kei na maah ka pai dinga, a phok lailai ka kibang sak ding: dal kongkhak ka hihse vek dinga, a kalhna siktawnte ka tansak ding:

³Jeg giver dig Mulmets Skatte, Rigdomme gemt i Løn, så du kender, at den, der kaldte dig ved Navn, er mig, er HERREN, Israels Gud.

³Huan, Toupa, na mina honsampa, Israelte Pathian ngei ka hi chih na theihtheihna dingin mial laka goute ka honpe dinga, mun daia sum selte leng ka honpe ding.

⁴For Jakobs, min Tjeners, Skyld, for min udvalgtes, Israels, Skyld kalder jeg dig ved dit Navn, ved et Æresnavn, skønt du ej kender mig.

⁴Jakobte ka sikhate leh Israelte ka telte jiakin na minin ka honsama; honthei ngei kei mahle chin na min ka honphuahsak hi.

⁵HERREN er jeg, ellers ingen, uden mig er der ingen Gud; jeg omgjorder dig, endskønt du ej kender mig,

⁵Keimah Toupa kahi, adang himhim a om kei; keimah loungal Pathian himhim a om kei: hon thei ngei keimahlechin na tai ka honggaksak ding hi:

⁶så de kender fra Solens Opgang til dens Nedgang: der er ingen uden mig. HERREN er jeg, ellers ingen,

⁶Keimah loungal a dang himhim a om kei chih ni suahna lama kipan leh tum lama kipana a theih theihna ding uh: kei jaw Toupa ka hi, a dang himhim a om kei.

⁷Lysets Ophav og Mørkets Skaber, Velfærds Kilde og Ulykkes Skaber: Jeg er HERREN, der virker alt.

⁷Vak ka bawla, mial leng ka siam hi; kituahna ka bawla, gilou leng ka siam hi; kei jaw Toupa, huchibang thil tengteng hihjelpa ka hi, chiin.

⁸Lad regne, I Himle deroppe, nedsend Retfærd, I Skyer, Jorden åbne sit Skød, så Frelse må spire frem og Retfærd vokse tillige. Jeg, HERREN, lader det ske.

⁸Vante aw, tunglam akipanin takkhe sak un, van dumten diktatna hon sung suk uhen: hotdamna a dotkhiak sak theihna ding un lei kihong henla, diktatna toh pou khawm sak hen; kei Toupan huaite ka siam ahi.

⁹Ve den, der trættes med sit Ophav, et Skår kun blandt Skår af Jord! Siger Ler til Pottemager: "Hvad kan du lave?" hans Værk: "Du har ikke Hænder!"

⁹Amah Bawlpa kinakpih mi tung a gik hi! Belleiin a velmi kiangah, Bang bawlna hia? A chi dia hia? Ahihkeileh, na nasepin, A khutin siam himhim a neikei? A chi dia hia?

¹⁰Ve den, der siger til sin Fader: "Hvad kan du avle?" til sin Moder: "Hvad kan du føde?"

¹⁰A pa kianga, Bang suang na hia? Chimi tung hiam, a nu kianga, Bang ahia na suan ding? chimi tung hiam a gik hi!

¹¹Så siger HERREN, Israels Hellige, Fremtidens Ophav: I spørger mig om mine Børn, for mine Hænders Værk vil I råde!

¹¹Toupa, Israelte Mi Siangthou, amau Bawlpan hichiin a chi: Thil hongtung ding thu hondong unla; ka tapate thu leh ka khut nasep thu ah thu hon pia un.

¹²Det var mig, som dannede Jorden og skabte Mennesket på den; mine Hænder udspændte Himlen, jeg opbød al dens Hær;

¹²Lei ka bawla, a tunga mihing om leng ka bawla: keimahin ka khut ngeiin, van ka kai palha, a sepaihte leng thu ka pia,

¹³det var mig, som vakte ham i Retfærd, jeg jævner alle hans Veje; han skal bygge min By og give mine bortførte fri ikke for Løn eller Gave, siger Hærskarers HERRE.

¹³Kura diktatna neiin ka ding saka, a lampi tengteng ka tangsak ding: aman ka khopi a bawl nawn dinga, a tatna man uh deih jiakin hi louin, kipahman deih jiak leng hi louin, ka salte a pawt sak ding, sepaihte Toupan a chi, chiin.

¹⁴Så siger HERREN: Ægyptens Løn, Ætiopiens Vinding, Sebæernes granvoksne Mænd, de skal komme og tilhøre dig, og dig skal de følge; de skal komme i Lænker og kaste sig ned for dig og bønfalde dig: "Kun hos dig er Gud, der er ingen anden Gud."

¹⁴Toupan hichin a chi, Aigupta semgimte leh Ethiopia sumsinmi leh Savea-te mi sang pipite na kiang lam uah a hongpai ding ua, nou adingin a omta ding uh; nou a honjui ding ua; khainiang bulhin ahi a hongpai ding uh: huchiin khupbohin nou chibai a honbuk ding uh, Pathian noumauah a om ngut hi; a dang himhim a om kei, pathian dang himhim a om kei, chiin, na kiang uah hehpihna a ngen ding uh, chiin.

¹⁵Sandelig, du er en Gud, som er skjult, Israels Gud er en Frelser!

¹⁵Israelte Pathian aw, Hondampa, Pathian kisel nakpa na hi ngut hi.

¹⁶Skam og Skændsel bliver alle hans Fjender til Del, til Hobe går Gudemagerne om med Skændsel.

¹⁶Zahlaktakin a om ding ua, ahi, a vek un zumtakin a om ding uh: milim bawlmite zumnaah a lut chiat ding uh.

¹⁷Israel frelses ved HERREN, en evig Frelse, i Evighed bliver I ikke til Skam og Skændsel.

¹⁷Israelte bel khantawn hotdamnaa Toupan hotdamin a om ding uh: khantawn tanin leng na zahlak kei ding ua, na zum sak kei ding uhi.

¹⁸Thi så siger HERREN, Himlens Skaber, han, som er Gud, som dannede Jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at bebos: HERREN er jeg, ellers ingen.

¹⁸Toupa van siampan (amah lah Pathian, lei bawla siampa ahi; aman lei a kipsaka, bangmahlou din a bawl keia, mihing omna dingin a bawljaw hi) hichiin a chi ngala: Kei Toupa ka hi; a dang himhim a om kei.

¹⁹Jeg talede ikke i Løndom, i Mørkets Land, sagde ikke til Jakobs Æt: "Søg mig forgæves!" Jeg, HERREN, taler hvad ret er, forkynder, hvad sandt er.

¹⁹A gukin, gam mial munah, thu ka gen ngei keia; Jakob suante kiangah bangmah lou dingin honzong un, ka chi ngei kei: kei Toupan diktatna thu ka gen jela, thudik mahmahte ka gen jel hi.

²⁰Kom samlede hid, træd frem til Hobe, I Folkenes undslupne! Uvidende er de, som bærer et Billede af Træ, de, som beder til en Gud, der ikke kan frelse.

²⁰Kikhawm unla hongpai un; nam chih kala gawtna pelte aw, hongpai nai chiat un: a sing milim bawl tawm tawia, mi hondam theiloupi pathian kianga thum jelten theihna himhim a neikei uh.

²¹Forkynd det, kom frem dermed, lad dem rådslå sammen: Hvo kundgjorde dette tilforn, forkyndte det forud? Mon ikke jeg, som er HERREN? Uden mig er der ingen Gud, uden mig er der ingen retfærdig, frelsende Gud.

²¹Gen unla, hon pawt khe sak un; ahi, kidong uhenla: tumasiah akipan kuan ahia theisak? Nidanglaia kipan kuan ahia gen? kei Toupan ka hih ahi kei maw? Keimah lou ngal Pathian dang himhim a om kei; Pathian diktat leh hondampa ka hi; keimah lou ngal a dang himhim a om kei.

²²Vend dig til mig og bliv frelst, du vide Jord, thi Gud er jeg, ellers ingen;

²²Kawlmonga mi tengteng aw, kei lam hongnga unla, hotdamin om un: kei lah Pathian ka hi ngala, a dang himhim a om kei.

²³jeg svor ved mig selv, fra min Mund kom Sandhed, mit Ord vender ikke tilbage: Hvert Knæ skal bøjes for mig, hver Tunge sværge mig til.

²³Khuk chih ka maah a khukdin ta dia, lei chihin leng ka kiangah kichiam in thu achiamta ding chi in kei lehkei ki lou in ka ki chiam ta, thu lah diktatna ngenin ka kam akipanin a pawttaa, a hongkik nawnta kei ding.

²⁴"Kun hos HERREN," skal man sige, "er Retfærd og Styrke; til ham skal alle hans Avindsmænd komme med Skam."

²⁴Min, Toupa kia ah diktatna leh hatna a om, chiin, ka tanchin a gen ding uh: amah kiang ngeiah mi a hongpai ding ua, a tunga lungkimlou tengteng zahlaktakin a omta ding uh, chiin.Israel suan tengteng Toupa ah ahi, siamtansaka a om ua, Toupa a suan ding uh, chiin.

²⁵Ved HERREN når al Israels Æt til sin Ret og jubler.

²⁵Israel suan tengteng Toupa ah ahi, siamtansaka a om ua, Toupa a suan ding uh, chiin.