¹I Knæ er Bel, og Nebo er bøjet, deres billeder gives til Dyr og Fæ, de læsses som byrde på trætte Dyr

¹Bel a kuna, Nebo a kihihniama; a milimte uh gamsa tung leh gan tungah a naomta ua: na thil vak pih vialvialte uh vanpuak lela bawl ahia, gamsa bah adingin vanpuak gik dia bawl ahi lel hi,

²De bøjes, i Knæ er de alle, de kan ikke frelse Byrden, og selv må de vandre i Fangenskab.

²A nakihihniam un, a nakunta chiat ua, vanpuak gik lah a humbit thei ngal kei ua, amau mah lah sala piin a omzo ta uhi.

³Hør mig, du Jakobs Hus, al Resten af Israels Hus, løftet fra Moders Liv, båret fra Moders Skød.

³Jakob inkuanoihte leh, Israel inkuanpihte laka om sun tengteng aw, gil akipana kon puaka, sul akipana ka kithuahpihte aw, ka thu ngaikhia un:

⁴Til Alderdommen er jeg den samme, jeg bærer jer, til Hårene gråner; ret som jeg bar, vil jeg bære, jeg, jeg vil bære og redde.

⁴Tekkuna na om tan pha un leng amah ka hi dinga, na lu ua kelsam a pou vek hun chiang in leng ka honpom ding hi: ken ka bawla, keimah mahin ka po ding; ahi, ken ka pom dinga, ka humbit ding.

⁵Med hvem vil I jævnstille ligne mig, hvem vil I gøre til min Lige?

⁵Kibanga seh ka hihna dingun kua toh non teha, kua kimpihin non bawla, kua toh nonteh ding?

⁶De øser Guld af Pung, Sølv får de vejet på Vægt, de lejer en Guldsmed, som gør det til en Gud, de bøjer sig, kaster sig ned;

⁶Zaip akipan dangkaeng bung khe jel, dangka buknaa buk jelten, dangkaeng sekmi achial ua, aman pathianin a bawla, huchiin, a khupboh ua, ahi, chibai a buk jel uhi.

⁷de løfter den på Skuldren og bærer den, sætter den på Plads, og den står, den rører sig ikke af Stedet råber de til den, svarer den ikke, den frelser dem ikke i Nød.

⁷A liangjang uah a pua ua, a paipih uh; a omnaa kipan a suan nawn kei ding: ahi, min amah a sam ding ua, himahleh a dawng theikei ding, a mangbatna ua kipan a honkhe theikei ding hi.

⁸Kom dette i Hu, lad jer råde, I frafaldne, læg jer det på Sinde!

⁸Talekmite aw, huai theigige unla, kipasalsak unla, theikhe nawn un,

⁹Kom i Hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg,

⁹Nidanga thil masate theigige un: kei Pathian ka hia, adang himhim a om kei uh; kei Pathian ka hi, kei bang himhim a om kei uh;

¹⁰der forud forkyndte Enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: "Mit Råd står fast, jeg fuldbyrder al min Vilje,"

¹⁰Ken a tawpna ding uh a tung akipanin ka gen a; Pha ka sak a ding suak dinga, ka deihlam tengteng ka hih vek ding, ka chi a:

¹¹som fra Øst kalder Ørnen hid, fra det fjerne mit Råds Fuldbyrder. Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder det.

¹¹Suahlam akipan vasa duhgawl tak, gamlapi-a kipanin ka mi seh ka sam ding a; ahi, ka genta, ka tangtungsak ding; ka na tumta, kahih ding.

¹²Hør på mig, I modløse, som tror, at Retten er fjern:

¹²Lungsim ki-uangsak, diktatna toh kigamlate aw, ka thu ngaikhia un:Ka diktatna ka hontawi naia, gamlaah a om kei ding, ka hondamnain leng sawt a hal kei ding; huchiin ka thupina Israelte adingin hotdamna Zion ah ka koih ding

¹³Jeg bringer min Ret, den er ej fjern, min Frelse tøver ikke; jeg giver Frelse på Zion, min Herlighed giver jeg Israel.

¹³Ka diktatna ka hontawi naia, gamlaah a om kei ding, ka hondamnain leng sawt a hal kei ding; huchiin ka thupina Israelte adingin hotdamna Zion ah ka koih ding