¹Hør dette, du Jakobs Hus, I, som kaldes med Israels Navn og er rundet af Judas Kilde, som sværger ved HERRENs Navn og priser Israels Gud - dog ikke redeligt og sandt -

¹Jakob inkuan aw, Israel min kikoppiha, Juda tuite akipana pawt, thutakah lah hi lou, diktatnaah leng lah hi sam lou, Toupa min lou-a kichiama, Israelte Pathian min lou jelte aw, hiai ngaikhia un.

²fra den hellige By har de jo Navn, deres Støtte er Israels Gud, hvis Navn er Hærskarers HERRE:

²Khopi siangthou-a mi a kichi ngal ua, Israel Pathian tungah ginna a nga ua; A min sepaihte Toupa ahi.

³Jeg forudsagde det, som er sket, af min Mund gik det ud, så det hørtes, brat greb jeg ind, og det indtraf.

³A tunga kipanin thil masate ka gena; ahi, ka kama kipanin a pawta, ka theisaka; thakhatin ka tangtung sak guiha, a hongtung hi.

⁴Thi stivsindet er du, det ved jeg, din Nakke et Jernbånd, din Pande af Kobber.

⁴Mi genhak na hi uh, na ngawng uh sik tha ahi, na tal uh dal ahi chih ka theih jiakin,

⁵Jeg sagde det forud til dig, kundgjorde det, førend det indtraf, at du ikke skulde sige: "Det gjorde mit Billede, mit skårne og støbte bød det."

⁵Nidanglaia kipanin na kiang uah ka genta; a hongtun main leng na kiang uah ka hontheisakta hi: huchilouin jaw, Ka milimin a hih ahi, ka milim bawl tawm leh ka milim sunin thu a piak ahi, na chi kha ding uh.

⁶Du hørte det, se det nu alt! Og vil I mon ikke stå ved det? Fra nu af kundgør jeg nyt, skjulte Ting, du ej kender;

⁶Na zata uh; hiaite tengteng en un; noumau na genta kei ding ua hia? Tua kipanin thil thak ka hontheisak ding, thil kisel na theih ngei louhte uh.

⁷nu skabes det, ikke før,før i Dag har I ikke hørt det, at du ikke skulde sige: "Jeg vidste det."

⁷Huaite nidanglaia siam hilouin, tua siam ahi; tuni main na bil un na za ngei kei uh; huchilouin jaw, Ngaiin, huaite I theihsa ahi, na chi kha ding uh.

⁸Hverken har du hørt eller vidst det, det kom dig ej før for Øre. Thi jeg ved, du er gennemtroløs, fra Moders Liv hed du "Frafalden";

⁸A hi, na bil un na za ngei kei ua; ahi, na lungsim un leng na thei ngei sam kei uh; ahi, nidanglaia kipanin na bil uh honin a om ngei kei himhi: lepchiah taktakin na hih jel uh chih leh, sul akipanin talekmi a honchi him uh chih lah ka thei ngala.

⁹for mit Navns Skyld holder jeg Vreden hen, for min Ære vil jeg skåne, ej udrydde dig.

⁹Ka honhihman louhna dingin ka min jiakin ka hehna ka hawi lai dinga, phat ka lohna dingin na tunguah ka kidek ding.

¹⁰Se, jeg smelted dig Sølv blev det ikke prøved dig i Lidelsens Ovn.

¹⁰Ngai un, ka honhih siang ahi, himahleh dangka hihsiang bangin ahi kei; haksatna haltuina meiah ka hon chian ahi.

¹¹For min egen Skyld griber jeg ind; thi hvor krænkes dog ikke mit Navn! Jeg giver ej andre min Ære.

¹¹Kei leh kei jiakin, ahi, kei leh kei jiak lelin ahi ka hih ding; bang dingin ka min suksiatin a om dia? ka thupina midang kiangah ka pe kei ding.

¹²Hør mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte: Mig er det, jeg er den første, også jeg er den sidste.

¹²Jakopte leh ka sap Israel aw, ka thu ngaikhia un: kei amah ka hi; amasapen ka hi, a nanungpen leng ka hi.

¹³Min Hånd har grundlagt Jorden, min højre udspændt Himlen; så såre jeg kalder på dem, møder de alle frem.

¹³Ahi, ka khutin lei kingakna a phuma, ka khut taklamin a vante a kaipalh a: ka sap takin a ding khawm jel uh.

¹⁴Samler jer alle og hør: Hvem af dem forkyndte mon dette? Min Ven fuldbyrder min Vilje på Babel og Kaldæernes Æt.

¹⁴Noute tengteng aw, kikhawm unla, ngaikhia un; a lak uah kuan hiai thil a gen dia? Toupan lah amah a ita: aman Babulon tungah a deihlam a hih dinga, a ban Kaldaite tungah likin a om ding.

¹⁵Jeg, jeg har talet og kaldt ham, fik ham frem, hans Vej lod jeg lykkes.

¹⁵Kei, keimah ngeiin, thu ka genta; ahi, amah ka sama, ka pia, a lampi zangsak ding.

¹⁶Kom hid til mig og hør: Jeg taled ej fra først i Løndom, jeg var der, så snart det skete. Og nu har den Herre HERREN sendt mig med sin Ånd.

¹⁶Nouten honnaih unla, hiai ngaikhia un; atung akipanin asimin thu ka gen ngei kei; a om tung lai akipanin huaiah ka om: tuin Toupa Pathianin kei leh a Kha a honsawlta hi.

¹⁷Så siger HERREN, din Genløser, Israels Hellige: Jeg er HERREN, din Gud, som lærer dig, hvad der båder, leder dig ad Vejen, du skal gå.

¹⁷Toupa, nou hantanpa, Israelte Mi Siangthouin hichiin a a chi: Kei, Toupa na Pathian uh, na hoihna ding ua noute honchilpa, na paina ding lampi ua honpipa ka hi.

¹⁸Ak, lytted du til mine Bud! Da blev din Fred som Floden, din Retfærd som Havets Bølger,

¹⁸Aw nouten ka thupiakte na ngaikheta hi le uchin, na tung ua lemna lui bang maia om dinga, na diktatna uh lah tuipi kihawtte bang maia om ding hi ven maw:

¹⁹da blev dit Afkom som Sandet, din Livsfrugt talløs som Sandskorn; dit Navn skulde ej slettes ud og ej lægges øde for mit Åsyn.

¹⁹Na suante u leng piaunel zah pha ding ua, na gil ua gahte leng piaunel mal neu chikchik zah pha ding hive un maw; a min uh ka maa kipan thai mangin a om kei ding, hihmanin leng a om sam kei ding, chiin.

²⁰Gå ud af Babel, fly fra Kaldæa, kundgør, forkynd det med jublende Røst, udspred det lige til Jordens Ende, sig: "HERREN har genløst Jakob, sin Tjener,

²⁰Babulon akipan pawt unla, Kaldaite taimang san un; hiai lasak husain genjak unla, hilh unla, kawlmong tanphain leng gingsak unla, Toupan a sikha Jakopte a tanta, chi un.

²¹lod dem gå gennem Ørk, de tørstede ikke, lod Vand vælde frem af Klippen til dem, kløvede Klippen, så Vand strømmed ud."

²¹Gamdaia a pi laiin a dangtak kei ua: suangpi akipanin amau adingin tuite a luangkhe saka: suangpi a phelkhapa, huchiin tui a hongpawt hokhok hi.Toupan, Mi thulimlote a dingin a muanna himhim a om kei, a chi.

²²De gudløse har ingen Fred, siger HERREN.

²²Toupan, Mi thulimlote a dingin a muanna himhim a om kei, a chi.