¹Hør mig, I fjerne Strande, lyt til, I Folk i det fjerne! HERREN har fra Moders Liv kaldt mig, fra Moders Skød nævnet mit Navn;

¹Tuikulh-ate aw, ka thu ngaikhia unla, gamla pi-a mi chih aw, ngaikhia un: Toupan sul akipana hon sap him ka hi; ka nu gilsunga kipan him in ka min a nagenta hi:

²til et skarpt Sværd gjorde han min Mund og skjulte mig i Skyggen af sin Hånd, til en sleben Pil har han gjort mig og gemt mig i sit Kogger,

²Ka kam namsau hiam mahmah bangin a bawla, a khutah a honsela; thal nawttet vilvelin a honbawla, a thalbawmah a hnkhum a:

³sagt til mig: "Du er min Tjener, Israel, ved hvem jeg vinder Ære."

³Huan, ka kiangah, Nang jaw ka sikha na hi a; Israel pahtawia ka omna ding, na hi, a chi a.

⁴Jeg sagde: "Min Møje er spildt, på Tomhed og Vind sled jeg mig op dog er min Ret hos HERREN, min Løn er hos min Gud."

⁴Ken bel, A thawn lelin ka semgima, bangmah lou ding leh huihkhua lel dingin ka tha pai: himahleh pellouin ka tunga vaihwamna ding Toupa kiangah ahi a om, hon ditna ding leng ka Pathian kiangah ahi a om, ka chi.

⁵Og nu siger HERREN, som danned mig fra Moders Liv til sin Tjener for at hjemføre Jakob til ham og samle Israel til ham og i HERRENs Øjne er jeg æret, min Gud er blevet min Styrke -

⁵Huan, tuin Toupa, Jakobte a kianga pi nawnna ding leh, Israelte a kianga pi khawma a omna ding un, a sikhaa om dinga sula kipana honbawlpan a gen (Toupa mitmuhin mi zahtakhuai ka hi ngala, ka Pathian lah ka hatna ahi behlapta hi)

⁶han siger: "For lidt for dig som min Tjener at rejse jakobs Stammer og hjemføre Israels frelste! Jeg gør dig til Hedningers Lys, at min Frelse må nå til Jordens Ende."

⁶A hi, aman, Jakobte namte tundingna ding leh Israelte laka humbitte a omsak naawna dingin, ka sikhaa na om jaw, thil neuchik mahmah a hilai: Jentelte vaksakpa dingin leng ka honsep ding, kawlmong phaa ka hondampa dia na om theihna dingin, a chi a.

⁷Så siger HERREN, Israels Genløser, dets Hellige, til den dybt foragtede, skyet af Folk, Herskernes Træl: Konger skal se det og rejse sig, Fyrster skal kaste sig ned for HERRENs Skyld, den trofaste, Israels Hellige, der udvælger dig.

⁷Toupa, Israelte tanpa leh a Mi Siangthou un, mite muhsitpa, namte kihtuntun, vaihawmmite sikha kiangah hichiin a chi: Muanhuai Toua, Israelte Mi Siangthou, nang hontelpa jiakin kumpipaten a mu ding ua, a thou ding uh; mi lianten leng chibai a buk ding uh, chiin.

⁸Så siger HERREN: Jeg hører dig i Nådens Stund, jeg hjælper dig på Frelsens Dag, vogter dig og gør dig til Folkepagt for at rejse Landet igen, udskifte øde Lodder

⁸Toupan hichiin a chi, Hun kipahhuaiah ka hondawngtaa, hotdamna ni ah ka hon panpihta: ka honhawi dinga, mipite thukunna dingin ka honpe ding, lei dingkipsak ding, gouluah nutsiatsa luahsak dingin;

⁹og sige til de bundne: "Gå ud!" til dem i Mørket: "Kom frem!" Græs skal de finde langs Vejene, Græsgang på hver nøgen Høj;

⁹Suangkulh tangte kianga, Pawt un, miala omte kianga, Hongkilang un, na chih theihna dingin. Lampi-ahte a ne jel ding ua, tangsang mai pengpong ahte a tatna mun uh a om ding hi.

¹⁰de hungrer og tørster ikke, dem stikker ej Hede og Sol. Thi deres Forbarmer fører dem, leder dem til Kildevæld;

¹⁰A gil kial un a dangtak kei ding ua; kholuma bawlgimin niin leng a hai sam kei ding hi: amaute itpain a pi ding a ahi ngala, tui naknei kiang ngeiah te a pi sin ngala.

¹¹jeg gør alle Bjerge til Vej, og alle Stier skal højnes.

¹¹Huchiin ka tang tengteng lampi din ka bawl dinga, ka lamliante leng sansakin a om ding uh.

¹²Se, nogle kommer langvejsfra, nogle fra Nord og Vest, nogle fra Sinims Land.

¹²Enin, hiaite gamlapi akipanin a hongpai ding ua; enin hiaite mallam akipan te, tumlam akipante in a hongpai sin uh; huaite Sinim gama kipanin a hongpai sin uhi.

¹³Jubler, I Himle, fryd dig, du Jord, I Bjerge, bryd ud i Jubel! Thi HERREN trøster sit Folk, forbarmer sig over sine arme.

¹³Vante aw, nuamtakin lasa un; lei aw, nuamsain omin; tangte aw, lasa khe guih un: Toupan lah mite a lungmuan ngala, a mi haksat thuakte leng a hehpih ding hi.

¹⁴Dog siger Zion: "HERREN har svigtet mig, Herren har glemt mig!"

¹⁴Himahleh Zionin, Jehova-in honpai sana, Toupan ahongmangngilh ta, a chi.

¹⁵Glemmer en Kvinde sit diende Barn, en Moder, hvad hun bar under Hjerte? Ja, selv om de kunde glemme, jeg glemmer ej dig.

¹⁵Numeiin a tapa, a gila gah ngei, hehpih louhna dingin a nau nwinelai a mangngilh thei ahia! Thei e, huaiten jaw a mangngilh uh ahi thei, himahleh ken jaw ka honmangngilh kei ding.

¹⁶Se, i mine Hænder har jeg tegnet dig, dine Mure har jeg altid for Øje.

¹⁶Enin, ka khutpekah ka hon gelh hi; na kulh bangte ka maah a om gige ahi.

¹⁷Dine Børn kommer ilende; de, som nedbrød og lagde dig øde, går bort.

¹⁷Na tate a kin ua, nang honhihmangmite leh nang honhihsemiten a honpawt san ding uh.

¹⁸Løft Øjnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Så sandt jeg lever, lyder det fra HERREN: Du skal bære dem alle som Smykke, binde dem som Bruden sit Bælte.

¹⁸Dak inla, en vialvial inla, en in: hiai tengteng a kikhawm ua, na kiangah a hongpai uhhi. Ka hinna louin, Nang pahtawina kisilh bangin hiaite na kisilha, mou a kigak bangin hiaite in na kigak ngei ding, Toupan a chi hi.

¹⁹Thi dine Tomter og Grusdynger, dit hærgede Land ja, nu er du Beboerne for trang; de, som åd dig, er borte;

¹⁹Na mun sia leh nusiatsate leh na gam hihmansa nung thu ajaw tuin a omte adingin na neu lota ngeingei dinga, nang honvalhte gamla-pi ah aomta ding uhi.

²⁰end skal du høre dem sige, din Barnløsheds Børn: "Her er for trangt, så flyt dig, at jeg kan sidde!"

²⁰Na ta mansak nunga na ta neihnawnten, Mun kei adingin a neu luaa: ka omna dingin mun honpiain, chiin, na bilah a hon gen ding uh.

²¹Da tænker du i dit Hjerte: "Hvo fødte mig dem? Jeg var jo barnløs og gold, landflygtig og bortstødt, hvo fostrede dem? Ene sad jeg tilbage, hvor kommer de fra?"

²¹Huchiin nangna lungsimin; Hiaite honsuaksak ahi ua eita? ka tate ka mangsaka, keimah kiaa, sala, vialvak ka hi ngala: huchiin hiaite kuan kem ahia eita? Ngaiin, keimah kiaa nutsiatin lah ka om ngala, hiaite koia na om uh ahia eita? na chi ding, chiin.

²²Så siger den Herre HERREN: Se, jeg løfter min Hånd for Folkene, rejser mit Banner for Folkeslag, og de bringer dine Sønner i Favnen, dine Døtre bæres på Skulder.

²²Toupa Pathianin hichiin a chi, Ngaiin, nam chih adingin ka khut ka jakin, mi chih a dingin ka chiamtehna ka tat khe ding: huchiin na tapate a poma pomin na kiangah a honpi ding ua, na tanute te leng liangkolou-a suana piin a om ding uh.

²³Konger bliver Fosterfædre for dig, deres Dronninger skal være dine Ammer. De kaster sig på Ansigtet for dig, slikker dine Fødders Støv. Du skal kende, at jeg er HERREN; de, som bier på mig, bliver ikke til Skamme.

²³Huan, Kumpipate na tate donpate ahi ding ua, a khupinute u leng na tate donnu ahi ding uh: amau a mai ua lei siin chibai honbuk ding ua, na khea leivui a liak ding uh; huchiin kei Toupa ka hi chih na thei mai ding, hon ngakmite zahlakin a om kei ding uh.

²⁴Kan Bytte fratages en Helt, kan den stærkes Fanger slippe bort?

²⁴Gallakte mi hattak akipana suha omin, mi lauhuai salte hotkhiakin a om ding ua hia?

²⁵Thi så siger HERREN: Om Fanger end fratages Helten, slipper Bytte end bort fra den stærke, jeg strider mod dem, der strider mod dig, og dine Børn vil jeg frelse.

²⁵Om nake, Toupan hichiin a chi, Mi hattak salte hial leng suhin a om ding ua, mi lauhuai gallakte hotkhiak in a om ding: nang doute lah ka dou sin ngala, na tate leng ka hondam ding hi.Huan, nang homsimmohte amau sa ka ne sak ding; uain khum kham bangin amau sisain a kham ding uh: huchiin mi tengtengin, kei Toupa nangmah Hondampa leh nangmah Tanpa, Jakob-a Mi Hat ka hi chih, a thei ding uh, chiin.

²⁶Dem, der trænger dig, lader jeg æde deres eget Kød, deres Blod skal de drikke som Most; REN, er din Frelser, din Genløser Jakobs Vældige.

²⁶Huan, nang homsimmohte amau sa ka ne sak ding; uain khum kham bangin amau sisain a kham ding uh: huchiin mi tengtengin, kei Toupa nangmah Hondampa leh nangmah Tanpa, Jakob-a Mi Hat ka hi chih, a thei ding uh, chiin.