¹Se, for kort til at frelse er ej HERRENs Arm, Hans Øre er ikke for sløvt til at høre.

¹Ngai un, Toupa khut hondam theilou dingin tomsakin a om keia; a bil leng za theilou dingin a ngong sam kei:

²Eders Brøde er det, der skiller mellem eder og eders Gud, eders Synder skjuler hans Åsyn for jer, så han ikke hører.

²Na thulimlouhnate uh noumau leh na Pathian kal ua kiain a honkhen ahi, bila a jak nop louhna dingin na khelhnate un a mai a honliahsak lai ahi.

³Eders Hænder er jo sølet at Blod, eders Fingre sølet af Brøde; Læberne farer med Løgn, Tungen taler, hvad ondt er.

³Na khutte uh lah sisana hihnitin a oma, na khutzungte uh lah thulimlouhnaa hihnitin a om hi; na mukte un juau a gena, na lei uh ginatlouhna thu genin a phun nuanua hi.

⁴Med Ret stævner ingen til Doms eller fører ærligt sin Sag. Man stoler på tomt, taler falsk, man undfanger Kval, føder Uret.

⁴Kuamahin diktakin thukhawk a gen kei ua, kuamahin thutak takin thu a genpih ngei kei uh: huihkhua lelte a muang ua, juau a gen nak uh; thilhihkhelhna a pai ua, thulimlouhna a suang jel uhi.

⁵Slangeæg ruger de ud, og Spindelvæv er, hvad de væver. Man dør, hvis man spiser et Æg, en Øgle kommer frem, hvis det knuses.

⁵Thangtom tuite a opkhum ua, maimom gil puan a gan uh: a tui nemite a si jel uh, hihtapa omah gul a hongpawt hi.

⁶Deres Spind kan ej bruges til Klæder, ingen hyller sig i, hvad de laver; deres Værk er Ulykkesværk, og i deres Hænder er Vold;

⁶A maimon gil puante uh puansilh dingin a hongom kei dinga, a thilhihte uh leng a silh sam kei ding uh: a thilhihte u lah thulimlouhna thilhihte ahi a, hiamgam taka hihna lah a khut uah a om hi.

⁷deres Fødder haster til ondt, til at udgyde skyldfrit Blod; deres Tanker er Ulykkestanker; hvor de færdes, er Vold og Våde;

⁷A khete uh thil hoihlou lamah a taia, gensiat bei sisan suah dingin a kintat nilouh louh uh: a ngaihtuahte u lah thulimlouhna ngaihtuahnate ahi a; gamna leh siatna a lampi uahte a om jel hi.

⁸de kender ej Fredens Veje, der er ingen Ret i deres Spor; de gør sig krogede Stier; Fred kender ingen, som træder dem.

⁸Lungmuana lampi a theikei ua; a paina uah dikna himhim a om ngei kei: amau adingin lam kawi bang a bawl ua; huailaia pai peuhmahin lungmuanna a thei ngei kei uh.

⁹Derfor er Ret os fjern, og Retfærd når os ikke; vi bier på Lys se, Mørke, på Dagning, men vandrer i Mulm;

⁹Huaijiakin vaihawmna ei akipana gamla pi-ah a om naknaka, diktatnain a honpha zou ngei kei: vak i ngak sek ua, himahleh, ngaiin, mial a honghi jel; vakna I ngak jel ua, himahleh mial bikbekah mah I pai nak uh.

¹⁰vi famler langs Væggen som blinde, famler, som savnede vi Øjne, vi snubler ved Middag som i Skumring, er som døde i vor kraftigste Alder;

¹⁰Mittaw bangin bang I mai pualpual ua, ahi, mit neiloute bangin I mai pualpual nak uh: khomialtung bangin sunin I kisui ua; mi hatte lakah misi bang phet I hi uhi.

¹¹vi brummer alle som Bjørne, kurrer vemodigt som Duer; vi bier forgæves på Ret, på Frelse, den er os fjern.

¹¹Vompite bangin I vek un i ham dupdup ua, vakhute vangin nakpi takin I thum ngutngut uh: vaihawmna I ngak ua, himahleh, a om het kei hi; hotdamna I ngak ua, himahleh gamla pi-ah a honomsan hi.

¹²Thi du ser; vore Synder er mange, vor Brøde vidner imod os: ja, vi har vore Synder for Øje, vi kender såvel vor Skyld:

¹²I tatleknate I ma uah a khangta ngala, I khelhnaten ahonhek gige hi: I tatleknate lah I kiang uah a om gige ngala, I thulimlouhnate I thei hi:

¹³Vi faldt fra og fornægtede HERREN, veg langt bort fra vor Gud, vor Tale var Vold og Frafald, og vi fremførte Løgne fra Hjertet.

¹³I takleknate, Toupa I theihmohbawlte, I Pathian I zuih jel louha I kiheisan te, nuaisiah thu leh hel thu I gen te, juau thu I pai ua, lungtang akipan I gen khiak jel te.

¹⁴Retten trænges tilbage, Retfærd står i det fjerne, thi Sandhed snubler på Gaden, Ærlighed har ingen Gænge;

¹⁴Huchiin vaihawmnain nunglam a hongngat sana, diktatnain gamla pi-ah a hondin santa: thutak lah kongzingah a puka, dikna a lut theikei hi.

¹⁵Sandhedens Plads står tom, og skyr man det onde, flås man. Og HERREN så til med Harme, fordi der ikke var Ret;

¹⁵A hi, thutak a omta keia; thil hoihlou tawpsanmi gallakin a kibawl jel: huchiin Toupan huai a mu-a, vaihawmna himhim omta louin a lungkimsak ta kei hi.

¹⁶han så, at der ingen var, og det undrede ham, at ingen greb ind. Da kom hans Arm ham til Hjælp, hans Retfærd, den stod ham bi;

¹⁶Huan, mi himhim a om kei chih a theia, ngetsakmi mawngmawng a om louh uh lamdang a chi-a: huaijiakin amah ban mahmahin hotdamna a kibawla; amah diktatna mahmahin a kilen kip hi.

¹⁷han tog Retfærds Brynje på, satte Frelsens Hjelm på sit Hoved, tog Hævnens Kjortel på og hylled sig i Nidkærheds Kappe.

¹⁷Huan, diktatna lumin a neia, hotdamna lukhu a khu-a; huan, puansilhin phulakna puansilhte a silha, puannak tual dingin phatuamngaihna a silh hi.

¹⁸Han gengælder efter Fortjeneste, Vrede mod Uvenner, Gengæld mod Fjender, mod fjerne Strande gør han Gengæld,

¹⁸A thil hihte uh bangin, a thilhihte uh bang mahmahin a man a thuk ding, amah doumite hehnain, a melmate thuknain a thuk ding; tuikulhgamte thuknain a thuk ding.

¹⁹så HERRENs Navn frygtes i Vest, hans Herlighed, hvor Sol står op. Thi han kommer som en indestængt Flom, der drives af HERRENs Ånde.

¹⁹Huchiin Toupa min tumlam akipanin a lau ding ua, a thupina leng ni suahna akipanin a lau ding uh; amah lah tui khang guih, Toupa hua mut luang zoizoi bangin a hongpai sin ngala.

²⁰En Genløser kommer fra Zion og fjerner Frafald i Jakob, lyder det fra HERREN.

²⁰Huan, Zion ah Tanpain a hongpai dinga, Jakobte laka tatlekna tawpsanmite lakah leng a hongpai ding, Toupan a chi.Ken jaw, hiai ahi a kiang ua ka thukhun, Toupan a chi: ka kha na tunga om leh, ka thu na kama ka koihten, tuban khantawn pha inleng na kam a pawtsan kei ding ua, na suante kam leng a pawtsan sam kei ding ua, na suante suante suan sawnte kam leng a pawtsan sam kei ding uh, Toupan a chi.

²¹Dette er min Pagt med dem, siger HERREN: Min Ånd, som er over dig, og mine Ord, som jeg har lagt i din Mund, skal ikke vige fra din eller dit Afkoms eller dit Afkoms Afkoms Mund, siger HERREN, fra nu og til evig Tid.

²¹Ken jaw, hiai ahi a kiang ua ka thukhun, Toupan a chi: ka kha na tunga om leh, ka thu na kama ka koihten, tuban khantawn pha inleng na kam a pawtsan kei ding ua, na suante kam leng a pawtsan sam kei ding ua, na suante suante suan sawnte kam leng a pawtsan sam kei ding uh, Toupan a chi.