¹Gør dig rede, bliv Lys, thi dit Lys er kommet, HERRENs Herlighed er oprundet over dig.

¹Thou inla, vakin; na vak a hong tunga, Toupa thupi na tungah a hong suakta hi.

²Thi se, Mørke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene, men over dig skal HERREN oprinde, over dig skal hans Herlighed ses.

²Ngaiin, mialin leitung a khuh sin ngala, mial bikbek in leng mite a khuh ding ahi; himahleh Toupa na tungah a hong suak dinga, thupina na tungah a hongkilang ding.

³Til dit Lys skal Folkene vandre, og Konger til dit strålende Skær.

³Huchiin namchih na vak lamah a hongpai ding ua, kumpipate leng na hongsuah vakna lamah a hongpai ding uh.

⁴Løft Øjnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Dine Sønner kommer fra det fjerne, dine Døtre bæres på Hofte;

⁴Dak inla, na mitin en vialvialin, enin! A vek un akikhawm ua, na kiangah a hongpai uhi: na tapate gamla pi-a kipanin a hong pai ding ua, na tanute a hong don ding uh.

⁵da stråler dit Øje af Glæde, dit Hjerte banker og svulmer; thi Havets Skatte bliver dine, til dig kommer Folkenes Rigdom:

⁵Huai hun chiang in na mu dinga, na vakta dinga, na lungtang kipakin a ling dinga, zat sakin a om ding; tuipi-a sumsinna tampi mahmahten na kianglam a honnaih ding jiak uleh nam chih sum na kiang a hongtun ding jiak in.

⁶Kamelernes Vrimmel skjuler dig, Midjans og Efas Foler, de kommer alle fra Saba; Guld og Røgelse bærer de og kundgør HERRENs Pris;

⁶Sangawngsau tampiin a hontuam ding ua, Midian leh Epha gama sangawngsau tuaiten; huaite tengteng Sheba gama kipanin a hongpai ding uh: dangaeng leh begaw a honpo ding ua, Toupa phatna thu a theisak ding uhi.

⁷alt Kedars Småkvæg samles til dig, dig tjener Nebajots Vædre, til mit Velbehag ofres de til mig, mit Bedehus herliggøres.

⁷Kedarte gan hon tengteng na kiangah om khawmin a om dingua, Nebaiotha belamtalten na na a sem ding uh: ka maitam ah kipak in a paitou ding ua, ka thupina in ka pahtawi ding.

⁸Hvem flyver mon der som Skyer, som Duer til Dueslag?

⁸Mei banga leng leh, vakhu amau tohlet juana a leng duamduam bang kuate ahi ua?

⁹Det er Skibe, der kommer med Hast, i Spidsen er Tarsisskibe, for at bringe dine Sønner fra det fjerne; deres Sølv og Guld har de med til HERREN din Guds Navn, Israels Hellige, han gør dig herlig.

⁹Aman a honpahtawi jiakin Toupa na Pathian min ding leh Israelte Mi siangthou adingin na tapate a dangka uh leh dangkaeng toh gamla pi-a kipana pi dingin pellouin tuikulhgamten a hon ngak ding ua, Tarasish long lianten masakpen a tuh ding uh.

¹⁰Udlændinge skal bygge dine Mure, og tjene dig skal deres Konger; thi i Vrede slog jeg dig vel, men i Nåde forbarmer Jeg mig over dig.

¹⁰Huan, gamdang miten kulh bangte a lem tou nawn ding ua, a kumpipate un na na a semta ding uh: ka heh in ka honsata, himahleh ka hondeihsaknain ka honhehpih leuleu hi.

¹¹Dine Porte holdes altid åbne, de lukkes hverken Dag eller Nat, at Folkenes Rigdom kan bringes dig med deres Konger som Førere.

¹¹Na kongkhakte leng hon in a om gige ding ua; sun le janin a khak kei ding uh; miten namcih sum na kianga a hontawi ua, a kumpipate uh leng a honpi theih sam na ding un.

¹²Thi det Folk og, Rige, som ikke tjener dig, skal gå til Grunde, og Folkene skal lægges øde i Bund og Grund.

¹²Na na sem nuamlou nam leh gam lah a mang sin ngal uh; ahi, huai namte jaw suksiatin a om ding uh.

¹³Til dig skal Libanons Herlighed komme, både Cypresser og Elm og Gran, for at smykke min Helligdoms Sted, så jeg ærer mine Fødders Skammel.

¹³Ka mun siangthou jem dingin Lebanon thupina na kiangah a hongpai ding, meilah te, phante, singgelhchi a hong pai khawm ding uh; huchiin ka khe sikna mun ka thupi bawl ding hi.

¹⁴Dine Undertrykkeres Sønner kommer bøjet til dig, og alle, som håned dig, kaster sig ned for din Fod og kalder dig HERRENs By, Israels Helliges Zion.

¹⁴Huan, nang hon hihgentheite tapate kunin na kiangah a hongpai ding ua; nangmah musitmite tengteng chibai bukin na khepek nuaiah a kun ding uh; nang bel Toupa khopi, Israelte Mi Siangthou Zion, a honchi ding uh.

¹⁵Medens du før var forladt og hadet, så ingen drog gennem dig, gør jeg dig til evig Højhed, til Glæde fra Slægt til Slægt.

¹⁵Kuamah veh ngei louh khopa paisan leh huata na omsangin khantawn suanpen, suan tampi kipahna ding in ka hon bawl ding hi.

¹⁶Du skal indsuge Folkenes Mælk og die Kongernes Bryst. Du skal kende, at jeg, HERREN, er din Frelser, din Genløser Jakobs Vældige.

¹⁶Huan, namcih nawitui na tawp dinga, kumpipate nawi leng na tep ding: kei Toupa jaw nang Honhondampa leh nang Tanpa, Jakob Mi Hat ka hi chih leng na hontei ding hi.

¹⁷Guld sætter jeg i Stedet for Kobber og Sølv i Stedet for Jern, Kobber i Stedet for Træ og Jern i Stedet for Sten. Til din Øvrighed sætter jeg Fred, til Hersker over dig Retfærd.

¹⁷Dal tangin dangkaeng ka honla dinga, sik tangin dangka ka honla ding, sing tangin leng sumbelsik, suang tangin leng sik: lungmuanna na heutu dingin ka sep lai dinga, diktatna nang honphutmi ding in ka sep ding hi.

¹⁸Der høres ej mer i dit Land om Uret, om Vold og Ufærd inden dine Grænser; du kalder Frelse dine Mure og Lovsang dine Porte.

¹⁸Hiamgama thil hih husa na gamah jak a hita kei dinga, gamna leh siatna husa leng na gamgi sungah jak ahita kei ding; na kulh Hotdamna, na chi zo dinga, na kongkhakte leng, Phatna, na chi ding hi.

¹⁹Ej mer skal Solen være dit Lys eller Månen Skinne for dig:. HERREN skal være dit Lys for evigt, din Gud skal være din Herlighed.

¹⁹Suna nang hontan dingin ni a hita kei dinga; khain leng vakna dingin a honvasak sam kei ding: Toupa bel nanga dingin khantawn vaksakpa dingin a om dinga, na Pathian leng na thupina ding ahi ding.

²⁰Din Sol skal ej mer gå ned, din Måne skal ej tage af; thi HERREN skal være dit Lys for evigt, dine Sørgedage har Ende.

²⁰Na ni a tumta kei dinga, na kha leng a mangta kei ding hi: Toupa lah na khantawn vaksakpa a hita sin ngala, na lusun nite a tawp sinta hi.

²¹Enhver i dit Folk er retfærdig, evigt ejer de Landet, et Skud, som HERREN har plantet, hans Hænders Værk, til hans Ære.

²¹Na mite leng a vek un mi diktat ahi ding ua, na gam a luah tawntung ding uh: pahtawi a ka om theihna dinga amau a zung sel khia ka suan, ka khut suak ahi ding uh.Mi neupen lah beh khat a hita dinga, mi tawmpen mahmah leng nam hat mahmah a hita ding: kei Toupan a hunhun in ka tungsak pahpah ding.

²²Den mindste bliver en Stamme, den ringeste et talrigt Folk. Jeg er HERREN; når Tid er inde, vil jeg fremme det i Hast.

²²Mi neupen lah beh khat a hita dinga, mi tawmpen mahmah leng nam hat mahmah a hita ding: kei Toupan a hunhun in ka tungsak pahpah ding.