¹For Zions Skyld vil jeg ej tie, for Jerusalems skyld ej hvile før dets Ret rinder op som Lys, som en luende Fakkel dets Frelse.

¹A diktatna uh vakna banga suaha, amah hotdamna khawnvak kuang banga a suah ma siah, Zion jiakin ka dai nilouh kei dinga, Jerusalem jiakin ka om kinken kei ding.

²Din Ret skal Folkene skue og alle Konger din Ære. Et nyt Navn giver man dig, som HERRENs Mund skal nævne.

²Huchiin na diktatna a mu ding ua, kumpipa tengtengin leng na thupina a mu ding uh: huan, min thak, Toupa kamin a sak dingin, a honsam ding uh.

³Og du bliver en dejlig Krone i HERRENs Hånd, et kongeligt Hovedbind i Hånden på din Gud.

³Toupa kuta kilawmna lallukhu leh i Pathian khuta thupina lukhu na hi ding.

⁴Du kaldes ej mer "den forladte", dit Land "den ensomme"; nej, "Velbehag" kaldes du selv, og dit Land kaldes "Hustru". Thi HERREN har Velbehag i dig, dit Land skal ægtes.

⁴Lamdang, a hon chi nawnta kei ding uh; na gam leng, Hihsiat a chi nawn sam kei ding uh; Hephzibah, a hon chi zota ding ua, na gam leng Biulah, a chi ding uh: Toupa lah na tungah a kipak ngala, na gamin leng pasal a nei sin hi.

⁵Som Ynglingen ægter en Jomfru, så din Bygmester dig, som Brudgom glædes ved Brud, så din Gud ved dig.

⁵Tangvalin nungak ji dinga a nei jel bangin na tapaten jiin a hon nei ding uh: mou neimi mou tunga a kipah bangin, na Pathian na tungah a kipak ding hi.

⁶Jeg sætter Vægtere på dine Mure, Jerusalem; ingen Sinde bag eller Nat skal de tie. I, som minder HERREN, und jer ej Ro

⁶Jerusalem aw, na kulhtungah galvilmi ka vilsaka; sun leh janin chiklaimahin in a dai kei ding uh: nou Toupa theihpih dinga omte aw, om kinken hetkei un.

⁷og lad ham ikke i Ro, før han bygger Jerusalem, før han får gjort Jerusalem til Pris på Jorden.

⁷Amah leng om kinken sak sam kei un, Jerusalem a hihkipa, leia phathuaia a bawl masiah.

⁸HERREN svor ved sin højre, sin vældige Arm: Jeg giver ej mer dine Fjender dit Korn til Føde; Mosten, du sled for, skal Udlandets Sønner ej drikke;

⁸Toupan a khut taklam leh a ban hat tak lou-a kichiamin, Na buh nang hondoumite an dingin ka pe nawn kei hial dinga: gam dang miten na sep khiak uain a dawn nawn kei ding uh.

⁹nej, de, der høster, skal spise prisende HERREN; de, der sanker, skal drikke i min hellige Forgård.

⁹A buh laten a ne zo ding ua, Toupa a phat ding uh; a loumiten ka mun siangthou huang sung intualah a dawnta ding, chiin.

¹⁰Drag ud gennem Portene, drag ud, ban Folket Vej, byg Vej, byg Vej, sank alle Stenene af, rejs Banner over Folkeslagene!

¹⁰Pawt unla, kulh kongpite ah pawt un; mite dingin lampi bawl unla; sung vum unla, lamlian sung vum un; suangte tom siang unla; mite adingin chiamtehna tak khia un.

¹¹Se, HERREN lader det høres til Jordens Ende: Sig til Zions Datter: "Se, din Frelse kommer, se, hans Løn er med ham, hans Vinding foran ham!"

¹¹Ngai un, kawlmong phain hiciin a theisak ahi, Zion tanu kiangah hichiin gen un, Enin, nangmah hotdamna a hongtung sin; enin, a kipahman a kiangah a om hi, a ditna leng a maah a om hi.Huchiin amau, Mi siangthoute, Toupa tatte, a chi ding uh; nang jaw Zon khiak, Pai san louh khopi a hon chi ding uh, chiin, a chi a.

¹²De skal kaldes: det hellige Folk, HERRENs genløste, og du: den søgte, en By, som ej er forladt.

¹²Huchiin amau, Mi siangthoute, Toupa tatte, a chi ding uh; nang jaw Zon khiak, Pai san louh khopi a hon chi ding uh, chiin, a chi a.