¹Hvem kommer der fra Edom, i Højrøde Klæder fra Bozra, han i det bølgende Klædebon, stolt i sin vældige Kraft?"Det er mig, som taler i Retfærd, vældig til at frelse!"

¹Edom gama akipana hong pai, Bozra khua akipana puansilh diahsan silh kua ahia? a puan silha thupitak, a hatna a thupidan bang a hongpai? Keimah diktat taka thu gena, hotdam lama mi hat mahmahpa kahi.

²Hvorfor er dit Klædebon rødt, dine Klæder som en Persetræders?

²Bangjiaka na puansilh sana, na silh leh tente leng grep sukna khuka chiltaimi silh leh ten banga om ahia?

³"Jeg trådte Vinpersen ene, af Folkeslagene var ingen med mig; jeg trådte dem i min Vrede, tramped dem i min Harme; da sprøjted deres Blod på mine Klæder, jeg tilsøled hele min Klædning.

³Keimah kiain grep sukna khukah ka chiltaia; mi chih laka mi khat lel leng ka kiangah a om kei uh; ahi, amau ka heha ka chila, ka heha ka pala: huchiin a hinna sisan uh ka puansilhteah thehin a oma, ka puan tengteng ka hihninta hi.

⁴Thi til Hævnens Dag stod min Hu, mit Genløsningsår var kommet.

⁴Phulakni lah ka lungtangah a om ngala, ka tatsa mite kum leng a hongtungta ahi.

⁵Jeg spejded, men ingen hjalp til, jeg studsed, men ingen stod mig bi. Da kom min Arm mig til Hjælp, og min Harme, den stod mig bi;

⁵Huchiin ka ena, panpih dingmi himhim a omkei ua; len dingmi himhim a om louh uh lamdang ka sa a: huaijiakin keimah ban mahmah hotdamna honpuaka; ka hehnain a honlen kip hi.

⁶jeg søndertrådte Folkeslag i Vrede, i Harme knuste jeg dem, deres Blod lod jeg strømme til Jorden."

⁶Huchiin, mi chih ka hehin ka sikdena, ka hehin ka khamsaka, a hinna sisan uh leiah ka bota hi.

⁷Jeg vil synge om HERRENs Nåde, kvæde hans Pris, efter alt, hvad HERREN har gjort os, huld imod Israels Hus, gjort os efter sin Miskundhed, sin Nådes Fylde.

⁷Toupan thil bangkima honvuh bang jelin Toupa chitdan thute leh toupa phat na thute ka gen dinga; hehpihnate bang jel leh a chitna thupidante bang jela Israel inkuanpihte laka a hoihna thupi mahmaha a tung ua a vuh thu leng ka gen ding.

⁸Han sagde: "De er jo mit Folk, de er Børn, som ej sviger." Og en Frelser blev han for dem

⁸Aman, Ka mite, ta a taklou-a hih lou dingte ahi mahmah uh, a chi ngala; huchiin amaute hondampa din a hongomta hi.

⁹i al deres Trængsel; intet Bud, ingen Engel, hans Åsyn frelste dem. I sin Kærlighed og Skånsel genløste han dem, han løfted og bar dem alle Fortidens Dage.

⁹A mangbatna tengteng uah amah a mangbang sam jela, angel, a maa omin, amaute a humbit jel: a itna leh a hehpihnain a tantaa; nidanglai ni tengtengah amaute a puain amaute a pom jel hi.

¹⁰Men de stred imod og bedrøved hans hellige Ånd; så blev han deres Fjende, han kæmped imod dem.

¹⁰Ahihhangin a hel un, a Kha siangthou a lungkhamsak ta ua: huai jiakin amau dou-a om dingin kilehheisakin a oma, amah mahmahin amau a sualta hi.

¹¹Da tænkte hans Folk på gamle Dage, på Moses: "Hvor er han, som drog sit Småkvægs Hyrde op af Vandet? Hvor er han, som lagde sin hellige Ånd i hans Hjerte,

¹¹Huai laiin a miten Mosi nidanglai nite a theigige ua, huchiin a chi uh, Tuipi akipana a belam hon chingmite ton amaute pi Toupa koi a om ahia? a khasiangthou a lak ua koi koihpa koia om ahia?

¹²lod vandre sin herlige Arm ved Moses's højre, kløvede Vandet for dem og vandt et evigt Navn,

¹²A ban thupi tak Mosi taklama paisakpa koia om ahia? khantawn min kibawl nadia a ma ua tui kikhensakpa koia om ahia?

¹³førte dem gennem Dybet som en Hest på Steppen?

¹³A kisuilouhna ding ua tui thuk taka, gamdaia sakol pi banga, amaute pi kaipa koia om ahia?

¹⁴Som Kvæg, der går ned i dalen, snubled de ikke. Dem ledte HERRENs Ånd. Således ledte du dit Folk for at vinde dig et herligt Navn."

¹⁴Guama gan paisukte bangin Toupa Khain amau a khawlsak a: huchibangin, min thupi tak na kibawl na dingin, na mite na pi hi, chiin.

¹⁵Sku ned fra Himlen, se ud fra din hellige, herlige Bolig! Hvor er din Nidkærhed og Vælde, dit svulmende Hjerte, din Medynk? Hold dig ikke tilbage,

¹⁵Van akipanin hon ensuk inla, na siangthouna leh na thupina omna akipanin honenin: na phatuamngaihna leh na thil hih thupitakte koiah? na lungtanga non ngaihna leh non hehpihna, khama omta hia?

¹⁶du, som dog er vor Fader. Thi Abraham ved ej af os, Israel kendes ej ved os, men du er vor Fader, HERRE, "vor Genløser" hed du fra Evighed.

¹⁶Abraham in hon theihlouin, Israelin leng hon limsak kei mah leh, nang jaw ka Pa uh nahi ngala: nang jaw, aw Toupa, ka Pa uh na hi a; na min khantawn akipanin kou Hontanpa ahi.

¹⁷Hvi leder du os vild fra dine Veje, HERRE, forhærder vort Hjerte mod din Frygt? Vend tilbage for dine Tjeneres, din Arvelods Stammers Skyld!

¹⁷Toupa aw, nang bang jiakin ahia na lampi akipantea hon vakmang sak nak na hia? Na sikha, na gouluah namte jiakin hong kik nawnin.

¹⁸Hvi har gudløse trådt i din Helligdom, vore Fjender nedtrampet dit Tempel?

¹⁸Na mi siangthouten sawtlou chik kia a nei ua: hondouten lah na min siangthou a sik gawpta uh.A tung ua vai na hawm ngeilouhte bang, na min pu ngei loute bang, ka hita uh.

¹⁹Vi er som dem, du aldrig har styret, over hvem dit Navn ej er nævnt.

¹⁹A tung ua vai na hawm ngeilouhte bang, na min pu ngei loute bang, ka hita uh.