¹Jeg havde Svar til dem, som ej spurgte, var at finde for dem, som ej søgte; jeg sagde: "Se her, her er jeg!" til et Folk, der ej påkaldte mig.

¹Kei hondeih ngeiloute zoning ka om; hon zong ngeiloute muhkhak in ka om: ka min pulou nam kiangah, Honen un, honen uh ka chi-a.

²Jeg udbredte Dagen lang Hænderne til et genstridigt Folk, der vandrer en Vej, som er ond, en Vej efter egne Tanker,

²Mi helhatte adingin nitumin ka bante ka jak jel, huaite bel amau ngaihtuahnate bang jela lampi hoihlou-a pai nakte.

³et Folk, som uden Ophør krænker mig op i mit Åsyn, som slagter Ofre i Haver, lader Offerild lue på Teglsten,

³Huante khawng a kithoiha, teklei tungte khawnga banghiam gimlim hala, ka maitang mahmah a honhihheh nakte.

⁴som tager Sæde i Grave og om Natten er på skjulte Steder, som spiser Svinekød og har væmmelige Ting i deres Skåle,

⁴Han lakate khawng tu-a, mundaite khawnga giak jelte, voksa ne-a, a belte khawng ua thil kihhuai tuichik om jelte.

⁵som siger: "Bliv mig fra Livet, rør mig ej, jeg gør dig hellig!" De Folk er som Røg i min Næse, en altid luende Ild;

⁵Nang kiain dingin, honnaih ken, nang sangin ka siangthou jo hi, chi jelte ahi uh: huaite bel ka naka meikhu om, nituma mei mitlou om gige nakte ahi uh.

⁶se, det står skrevet for mit Åsyn, jeg tier ej, før jeg får betalt det, betalt dem i deres Brystfold

⁶Ngaiin, ka maah gelhin a om: ka dai nilouh kei dinga, ka thuk ding, a angsung uah ka thuk ding.

⁷deres egen og Fædrenes Brøde, begge med hinanden, siger HERREN, de, som tændte Offerild på Bjergene og viste mig Hån på Højene: deres Løn vil jeg tilmåle dem, betale dem i deres Brystfold.

⁷Noumau thulimlouna leh na pute uh thulimlouhnate, Toupan a chi, huaiten lah tang lian tungte ah banghiam gimlim a hal ua, tang tungte ah ka min a gense nak uh: huaijiakin ana sep uh amasapenin a angsung uah ka teh sak ding hi.

⁸Så siger HERREN: Som man, når der findes Saft i Druen, siger: "Læg den ej øde, thi der er Velsignelse deri!" så gør jeg for mine Tjeneres Skyld for ikke at ødelægge alt.

⁸Toupan hichiin a chi, Grep bawmah uain thak a mu ua, min, Hihse ken, huaiah lah vualjawlna a om ngala, a chih bang un, ka sikhate jiakin ka hih sam ding, avek ua ka suksiatlouna dingin.

⁹Sæd lader jeg gro af Jakob og af Juda mine Bjerges Arving; dem skal mine udvalgte arve, der skal mine Tjenere bo;

⁹Huan, Jakob akipanin chi khat ka pawt sak dinga, Juda akipanin ka tangte luah ding ka pawt sak ding: huchiin ka mi teelten huai a luah ding ua, ka sikhate huai laiah a om ding uh.

¹⁰Saron bliver Småkvægets Græsgang, i Akors Dal skal Hornkvæget ligge for mit Folk, som opsøger mig.

¹⁰Huan, ka mi, kei hon zongte adingin, Sharon belam honte huang ahi dinga, Akor guam bel bawng hon kualna mun ding ahi ding hi.

¹¹Men I, som svigter HERREN og glemmer mit hellige Bjerg, dækker Bord for Lykkeguden, blander Drikke for Skæbneguden,

¹¹Himahleh nou Toupa paisana, ka tang siangthou mangilh a, Vangphatna Bawlpa dinga dohkan bawla, Tanhuana ngaihtuahsaknu dinga uain helsa sung dim jel te aw;

¹²jeg giver jer Sværdet i Vold, I skal alle knæle til Slagtning, fordi I ej svared, da jeg kaldte, ej hørte, endskønt jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad ej var min Vilje.

¹²Ka hon saplai in non dawng nuamkei ua, thu ka gen laiin bila jak na ut kei ua, ka mit muhin thil gilou na hihjaw ua, ka kipahpih louh thil na tel jawk jiak un namsauin na tan hun ding uh ka honngaihtuah sak dinga, na vek un thahnaah na kun vek ding uh.

¹³Derfor, så siger den Herre HERREN: Se, mine Tjenere skal spise, men I skal sulte, se, mine Tjenere skal drikke, men I skal tørste, se, mine Tjenere skal glædes, men I skal beskæmmes,

¹³Huaijiakin Toupa Pathianin hichiin a chi a, Ngai un, ka sikhaten a ne ding ua, nou bel gilkail in na om ding ua: Ngai un, ka sikhaten a dawnding ua, nou bel dangtakin na om ding uh: ngai un, ka sikhaten nuam asa ding ua, nou bel na zum ding uh:

¹⁴se, mine Tjenere skal juble af Hjertens Fryd, men I skal skrige af Hjerteve, jamre af sønderbrudt Ånd.

¹⁴Ngai un, ka sikhate lungtanga a kipah jiakun la asa ding ua, nou bel lungtanga na lungkham jiak un na kap ding uh, khaa na vui jiak un na mau vungvung ding uh.

¹⁵Eders Navn skal I efterlade mine udvalgte som Forbandelsesord: "Den Herre HERREN give dig slig en Død!" Men mine Tjenere skal kaldes med et andet Navn.

¹⁵Huan, na min uh kichiam na dingin ka mi telte kiangah na nose ding ua, Toupa Pathianin a hon hih lum ding hi; huan, a sikhate min dang in a samta ding hi.

¹⁶Den, som velsigner sig i Landet, velsigner sig ved den trofaste Gud, og den, der sværger i Landet, sværger ved den trofaste Gud; thi glemt er de fordums Trængsler, skjult for mit Blik.

¹⁶Huchiin, leia amah kivualjawl tawm mi bel thutak Pathian ah aki vualhjawl dinga; leia a kichiammiin thutak Pathian louin a kichiam ding; nidanga lungkhamnate mangngilha a om tak jiakin leh ka mit akipana sela a omtak jiakin.

¹⁷Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i Hu;

¹⁷Ngai un, van thakte leh leithakte ka siam ahi; nidanglai thilte jaw theihgigein a om nawn kei dinga, lungsimah leng a lut nawn kei ding hi.

¹⁸men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til Jubel, dets Folk til Fryd;

¹⁸Himahleh ka thil siam ah khantawnin kipak in nuamsa un; ngai un, Jerusalem nuamsakna dingin ka siama, a mite kipahna din ka bawl hi.

¹⁹jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit Folk; der skal ej mer høres Gråd, ej heller Skrig.

¹⁹Jerusalem tungah nuam ka sa dinga, ka mite tungah leng ka kipak ding: a sungah kap husa jak ahi nawn kei dinga, mau husa leng jak ahi nawn kei ding hi.

²⁰Der skal ikke være Børn, der dør som spæde, eller Olding, som ikke når sine Dages Tal thi den yngste, som dør, er hundred År, og forbandet er den, som ej når de hundred.

²⁰Huai akipana pawt jaw naungek ni sawtlou chik dam a om kei ding ua, putek a damsung nite tangtun lou leng a om sam kei ding uh; naupang lah kum jaa upain a si ding uh ahi ngala, mi khial kum ja lel dam jaw hamse thuak ahi sin uhi.

²¹Da bygger de Huse og bor der selv, planter Vin og spiser dens Frugt;

²¹Huan, inn a lam ding ua, huaite ah a om gige ding uh; grep huan a bawl ding ua, agah leng a ne ding uh.

²²de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit Folk skal opnå Træets Alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med Hånd;

²²Mi dang omna ding in inn a lam nawn kei ding ua, midang nek dingin grep huan a bawl nawn kei ding uh; sing damsung nite bang in ka mite damsung nite lah a om sin ngala, ka mi telte jaw sawtpi a sepkhiak tunguah a kipak ding uhi.

²³de skal ikke have Møje forgæves, ej avle Børn til brat Død; thi de er HERRENs velsignede Æt og har deres Afkom hos sig.

²³Bangmahlouin a sem gim kei ding ua, vangtah lel dingin ta a nei sam kei ding uh; Toupa vualjawl mi suante ahi ngal ua, a tate uh akiang uah a om nilouh ding uh.

²⁴Førend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hører jeg.

²⁴Huan, hichi ahi dinga, amau honsap ma un ka dawng dinga; thu a gen sanlai un leng ka bil in kaza ding.Ngia leh belamnou lah a gamta khawm ta ding ua, humpineelkaiin bawngtal bangin buhpawl a neta ding; leivui bel gul an ahi ding. Ka tang siangthou himhimah a kihihna nawn kei ding ua, a kihihse nawn sam kei ding uh, Toupan achi.

²⁵Ulv og Lam skal græsse sammen og Løven æde Strå som Oksen, men Slangen får Støv til Brød; der gøres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland, siger HERREN.

²⁵Ngia leh belamnou lah a gamta khawm ta ding ua, humpineelkaiin bawngtal bangin buhpawl a neta ding; leivui bel gul an ahi ding. Ka tang siangthou himhimah a kihihna nawn kei ding ua, a kihihse nawn sam kei ding uh, Toupan achi.