¹Herre retten er din, når jeg trætter med dig om ret og dog må jeg tale med dig om Ret. Hvi følger Lykken de gudløses Vej, hvi er alle troløse trygge?

¹Aw TOUPA, na kianga ka phun in leng, nang jaw na dik nilouhlouha; himahleh ka vuina thu pen ka gen himhim sin. Bangchiin ahia mi thulimloute lam a lamzan sek nak? Bang chiin ahia khemhat peuhmah nuamsaa a om nak uh?

²Du planter dem, og de slår rod, de trives og bærer Frugt. De har dig i Munden, men ikke i Hjertet.

²Amau na phuta, ahi, zung a kaita ua, a khang ua, ahi, gah a suahta uhi: a muk uah na naia, a sunggil uah lah na gamla ngala.

³Du, HERRE, du kender mig, ser mig og prøver mit Hjertelag mod dig. Riv dem bort som Får til Slagtning, vi dem til Blodbadets Dag!

³Aw TOUPA, kei bel na hontheia, na honmua, nang lamah ka lungtang na entel seka, amaute belam goh ding bang maiin kaikhia inla, a gohna ni ding uh sep in.

⁴(Hvor længe skal Landet sørge, al Markens Urter visne? For indbyggernes Ondskabs Skyld omkommer Dyr og Fugle; thi man siger: "Han skuer ikke, hvorledes det vil gå os.")

⁴Gamin bangtan ahia a sun dinga, gam pumpi antehlouhingte a vuai ding uh? a tengmite thulimlouhna jiakin gamsate a mang khin ua, vasate leng; I hun nanung uh a mu kei ding uh a chih jiak un.

⁵"Når Fodgængere løber dig træt, hvor kan du da kappes med Heste? Og er du ej tryg i et fredeligt Land, hvad vil du så gøre i Jordans Stolthed"?

⁵Khea a pai mite na kitaitehpiha, nang a honbah khit sak uleh bangchiin ahia sakolte na kitaitehpih theih ding? muanna gamah bit takin om lechin leng, Jordan gam gammang ah bangchiin ahia na hih ding?

⁶Thi selv dine Brødre og din Faders Hus er troløse imod dig, selv de skriger af fuld Hals efter dig; tro dem ikke, når de giver dig gode Ord!"

⁶Na unaute, na pa inkuante ngeiin, amau mahmahin nang a honkhemta ngal ua; amau nang hondelhin ngaihtakin a hon sam ua, thu hoihtak gen mahle uh taksang himhim ken.

⁷Mit Hus har jeg opgivet, bortstødt min Arvelod, givet min elskede hen i hendes Fjenders Hånd.

⁷Ka inlehlou paisanin ka gouluah ding ka pai mangta; ka hinnain a it mahmahnu, a melma kiangah ka peta.

⁸Min Arvelod blev for mig som en Løve i Skoven, den løftede Røsten imod mig, derfor må jeg hade den.

⁸Ka gouluah ding gamnuai humpinelkai bang a honghita, ka siatna dingin a aw a suaha, huaijiakin ka mudah ahi.

⁹Er min Arvelod blevet mig en spraglet Fugl, omgivet af Fugle? Lad alle de vilde Dyr samles, hent dem hid for af æde!

⁹Ka gouluah ding keia dingin sasial ne vasa gial ahi hia? sasial ne vasaten a kimvelin a sual ua hia? gamsa teng vakaikhawm unla, nekbei dingin honpi un.

¹⁰Hyrder i Mængde ødelægger min Vingård, nedtramper min Arvelod, min yndige Arvelod gør de til øde Ørk;

¹⁰Belamchingmi tampiin ka grephuan a hihsia ua, ka tan a sik den ua, ka tantuan nuam mahmah mai gamdai gamsegawp a suaksakta uh.

¹¹de lægger den øde, den sørger øde for mit Åsyn. Hele Landet er ødelagt, thi ingen brød sig om det.

¹¹Gamsia in a bawlta ua, a segawpa, ka kiangah a vui hi, a gam pumpi a segawpa, himahleh kuamahin a donsak kei.

¹²Over alle Ørkenens nøgne Høje kom Hærværksmænd. Thi HERREN har et Sværd; det fortærer alt fra den ene Ende af Landet til den anden; intet Kød har Fred.

¹²Gamdaia tang giau tengtengte ah, hihsemite a hongtungta ua, gam tawp khatlam a kipan leh khatlam phain TOUPA namsauin lah a nebeita ngala, muanna nei himhim a omta kei uh.

¹³De såede Hvede og høstede Torne, sled til ingen Gavn og blev til Skamme med deres Afgrøde for HERRENs glødende Vredes Skyld.

¹³Buh chi a tuh ua, ling a la ua, a kihihgim gawp ua, punna lah a om tuan kei, TOUPA heh mahmah jiakin gah na suahte uh na zumpih ding uh.

¹⁴Så siger HERREN om alle mine onde Naboer, der rører den Arvelod, jeg gav mit Folk Israel i Eje: Se, jeg rykker dem op af deres Land, og Judas Hus rykker jeg op midt iblandt dem.

¹⁴Ka mi Israel kianga gouluah dinga ka piak khoihsemi, ka inveng giloute tengteng tungtangah TOUPAN hichibangin a chi: Ngai un, a gam ua kipan ka botkhe dinga, a lak ua kipan Juda inkote ka phawi khe ding.

¹⁵Men siden, når jeg har rykket dem op, forbarmer jeg mig atter over dem og bringer dem hjem, hver til sin Arvelod og hver til sit Land.

¹⁵Huan, hichi ahi dinga, ka bohkhiak nungin amau ka hehpih nawn dinga, mi chih gouluah ding leh mi chih amah gam mahah ka honpi ding.

¹⁶Hvis de da lærer mit Folks Veje, så de sværger ved mit Navn: "Så sandt HERREN lever!" ligesom de lærte mit Folk at svæærge ved Baal, skal de opbygges iblandt mit Folk.

¹⁶Huan, hichi ahi dinga, Baal kianga ka mite kichiam a sinsak mah bang un, ka mina, TOUPA a hin-a a hin sung, chia kichiam a kisin ua, ka mite omdan ngentel taka a sin uleh ka mite lakah ka dingkhe sak ding.Ahihhangin a ngaihkhiak kei ua leh huai nam a bohin ka botkhe dinga, ka hihse ding, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹⁷Men hører de ikke, rykker jeg et sådant Folk helt op og tilintetgør det, lyder det fra HERREN.

¹⁷Ahihhangin a ngaihkhiak kei ua leh huai nam a bohin ka botkhe dinga, ka hihse ding, chih TOUPA thu pawt ahi.