¹Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren:

¹Jeremia kianga TOUPA thu hongtung:

²Hør denne Pagts Ord og tal til Judas Mænd og Jerusalems. Borgere

²Hiai thukhun thute ngaikhia unla, Juda mite leh Jerusalema tengte kiangah gen un;

³og sig: Så siger HERREN, Israels Gud: Forbandet være den, der ikke hører denne Pagts Ord,

³Huan, nang a kiang uah, TOUPA Israel Pathianin hichiin a chi: Hiai thukhun thute ngaikhe loumi hamse thuakin om hen:

⁴som jeg bød eders Fædre holde, dengang jeg førte dem ud af Ægypten, af Jernovnen, idet jeg sagde: "Hør min Røst og gør alt, hvad jeg pålægger eder, så skal I være mit Folk, og jeg vil være eders Gud

⁴Huai bel na pipute uh, Aigupta gam, sik haltuina a kipana ka pikhiak nia, ka pau kamsuak mang unla, thu ka honpiak tengteng hih un, chia ka thupiak tak ahi: huchiin ka mite nahi ding ua, kei na Pathian uh ka hi ding:

⁵og holde den Ed, jeg tilsvor eders Fædre om at give dem et Land, der flyder med Mælk og Honning, som det nu er sket!" Og jeg svarede: "Amen, HERRE!"

⁵Na pipute uh kianga khuaiju leh nawituia luang gam kichiama piak ka chiam tak ka tangun theihna dingin tunia a om bangin, hichiin achia. Huan, ken, Amen, Aw TOUPA, chiin ka dawng a.

⁶Og HERREN sagde til mig: Udråb alle disse Ord i Judas Byer og på Jerusalems Gader: Hør denne Pagts Ord og hold dem!

⁶Huan TOUPAN ka kiangah, Juda khopite ah leh Jerusalem kholakte ah hiai thu tengteng puang inla, Hiai thukhun thute ngaikhia unla, jui un.

⁷Thi jeg besvor eders Fædre, dengang jeg førte dem ud af Ægypten, ja til den Dag i Dag, årle og silde: "Hør min Røst!"

⁷Na pipute un Aigupta gam a kipan ka pi khiak nia kipana tu tanin ka paukam suak mang un, chiin ka theisak seka.

⁸Men de hørte ikke og bøjede ikke deres Øre, men fulgte alle deres onde Hjertes Stivsind. Derfor bragte jeg over dem alle denne Pagts Ord, som jeg havde pålagt dem at holde, men som de ikke holdt.

⁸Himahleh a mang kei ua, bil a doh sam kei ua, mi chih, amau lungtang gilou bang jelin a omjaw uh. Huaijiakin hiai thukhun thu, hih dinga thu ka piak, a hih louh tengteng uh a tunguah ka hontungsakta ahi, achia.

⁹Og HERREN sagde til mig: Der er fundet en Sammensværgelse blandt Judas Mænd og Jerusalems Borgere;

⁹Huan, TOUPAN ka kiangah, Juda mite leh Jerusalema tengte lakah phialgukna a om.

¹⁰de er vendt tilbage til deres Forfædres Misgerninger, de, som vægrede sig ved at høre mine Ord og holdt sig til fremmede Guder og dyrkede dem; Israels Hus og Judas Hus har brudt den Pagt, jeg sluttede med deres Fædre.

¹⁰A pipute uh, ka thu ngaikhe nuam loute thulimlouhna lamah a kilehhei nawn ua; pathian dangte na sem ding in a kuan ua: Israel inkote leh Juda inkoten a pipute uh kianga ka thukhun bawl pen a hihseta uh.

¹¹Derfor, så siger HERREN: Se, jeg sender en Ulykke over dem, som de ikke kan slippe fra; og når de da råber til mig, vil jeg ikke høre dem.

¹¹Huaijiakin TOUPAN hichiin a chi: Ngaidih ua, a tunguah thil hoihlou, a pelh het louh ding uh ka hontungsak ding; a honsam ding ua, himahleh ka dawng kei ding.

¹²Da skal Judas Byer og Jerusalems Borgere gå hen og råbe til de Guder, de tænder Offerild for; men de kan ikke frelse dem i Nødens Stund.

¹²Huan, Juda khopite leh Jerusalem a tengten pathian, a kiang ua gimlim a hal seknate uh a sam ding ua, himahleh a buai hun chiang un huaiten amau a humbit het kei ding hi.

¹³Thi mange som dine Byer er dine Guder, Juda, og mange som Gaderne i Jerusalem er Altrene, I har rejst for Skændselen, Altrene til af tænde Offerild for Baal.

¹³Aw Juda, na pathiante lah nakhopi zah ahi ngal ua: thil zumhuai tak, Baal kianga gimlim halna ding maitam hialleng Jerusalem kongzing zah takin na nading sakta a.

¹⁴Men du må ikke gå i Forbøn for dette Folk eller frembære Klage og Bøn for det; thi jeg hører ikke, når de råber til mig i Nødens Stund.

¹⁴Huaijiakin hiaite thumsak kenla, amau dingin ngetna hiam aw hiam suah sam ken; a buai hun chiang ua a hon sap uh leh ka ngaikhe sin ngal keia.

¹⁵Hvad vil min elskede i mit Hus, hun, som øved Svig? Kan Fedt og helligt kød borttage din Ondskab, eller kan du reddes ved sligt?

¹⁵Thil kihhuai tak hih kawmin, ka deih mahmahin ka in ah tantuam bang ahia a neih? thukichiamte leh sa tanin na siatna ding uh a honpelsak thei ding ahia? Na suang thei ua hia?

¹⁶Et grønt Oliventræ, skønt at skue, så kaldte HERREN dit Navn. Under voldsom Buldren og Bragen afsved Ilden dets Løv og brændte dets Grene.

¹⁶TOUPAN na min dingin oliv sing hing, gah hoih kilawmpi, a honchia, lum honhonin a tungah mei a toha, ahiangte leng a kitan khinta.

¹⁷Hærskarers HERRE, som plantede dig, truer dig med Ulykke til Straf for det onde, Israels Hus og Judas Hus gjorde for at krænke mig, idet de tændte Offerild for Baal.

¹⁷Sepaihte TOUPA, nang honphutpan, Israel inkote leh Juda inkote khelhna, Baal kianga gimlim lana, honhehsakna thil uh, amau adia a sepkhiak tung ua thil hoihlou ding thu na tungah a phuang kheta hi.

¹⁸HERREN lod mig det vide, derfor ved jeg det; da lod du mig se deres Gerninger.

¹⁸TOUPAN hontheisaka, ka theita: huchiin nang mahmahin a thilhihte uh na honkawkmuhta.

¹⁹Og jeg var som et tålsomt Lam, der føres til Slagtning. Jeg vidste ej af, at de tænkte på Rænker imod mig: "Lad os ødelægge Træet i Blomst, udrydde ham af de levendes Land, så hans Navn ej ihukommes mer."

¹⁹Kei bel belamnou nunnem tak, goh dinga pi bang ka hi, sing pen a gah toh, hihsia ni e, mihing gam a kipan amah jaw i hihmang vengveng ding uh, a min mawngmawng theih a hih louhna dingin, chia ka tunga a thil sawm uh ka nathei het kei.

²⁰Hærskarers HERRE, retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, lad mig skue din Hævn på dem, thi på dig har jeg væltet min Sag.

²⁰Himahleh, aw sepaihte TOUPA, dik taka vaihawm sekpa, sunggil lam leh lungtang entel sekpa, a tung ua na phulak honmu sakin, ka tungtangthu lah na kiangah ka hon kemsak ngala.

²¹Derfor, så siger HERREN om Mændene i Anatot, som står mig efter Livet og siger: "Du må ikke profetere i HERRENs Navn; ellers skal du dø for vor Hånd"

²¹Huaijiakin sepaihte TOUPAN Anathoth mi, na hinna zongpa, Ka khut ua na sih louhna dingin TOUPA minin thu gen ken, chimite tungtangah hichiin a chi:

²²derfor, så siger Hærskarers HERRE: Se, jeg, vil hjemsøge dem; deres unge Mænd skal dø for Sværd, deres Sønner og Døtre af Hunger;

²²Ngai un, amau ka gawt dinga, tangvalte namsauin a si ding ua, a tanute uh, a tapate uh kialin a si ding uh;si val himhim a om kei ding uh: Anathoth mite tungah lah thil hoihlou ka tun sin ngala, a gawtna kum ding mahmah uh.

²³der skal ikke levnes dem nogen Rest, thi jeg sender Ulykke over Mændene i Anatot, når Året, de skal hjemsøges kommer.

²³si val himhim a om kei ding uh: Anathoth mite tungah lah thil hoihlou ka tun sin ngala, a gawtna kum ding mahmah uh.