1Hør det Ord HERREN taler til eder, Israels hus!
1Aw, Israel inkote aw, na kiang ua TOUPA thu gen ngaikhia un,
2Så siger HERREN: Væn eder ikke til Hedningernes Færd og frygt ikke Himmelens Tegn, fordi Hedningerne frygter dem.
2TOUPAN hichiin a chi: Namte omdan ching kei unla, vana chiamtehnate jiakin leng lunglau sam kei un; namte lah huaite ah a lunglau sek nak ua.
3Thi Folkenes Rædsel er Tomhed; thi det er Træ, fældet i Skoven, et Værk, som Håndværkerhænder tilhugger med Økse:
3Mite dante lah bangmahlou lel ahi ngala, Gamnuai ah sing a phuk ua, heipia mi khutsiam khutin asep ahi.
4han smykker det med Sølv og Guld og fæster det med Søm og Hammer, så det ikke vakler.
4Dangkasik leh dangkaengin a jem ua, a tat louhna dingin sikkilhna leh sekin a kilh uh.
5De er som et Fugleskræmsel i Agurkhaven og kan ikke tale; de må bæres, da de ikke kan gå. Frygt dem ikke, thi de gør intet ondt, så lidt som de evner at gøre noget godt.
5Leipia vasa lau ding milim bang ahi ua, a pau theikei uh. Amau a pai theihlouh jiak un, puak suan a kiphamoh sek uh; amaute lau kei un, thil sia a hih theikei ua, thil hoih leng a hih thei sam kei uh.
6Din Lige findes ikke, HERRE; stor er du og stort dit Navn i Vælde.
6Aw TOUPA, nang bang kuamah a om kei ua, na thupi-a, na min hatnain a thang lian hi.
7Hvo skulde ikke frygte dig, du Folkenes Konge! Thi sådant tilkommer dig; thi blandt alle Folks Vismænd og i alle deres Riger findes ikke din Lige.
7Aw namte kumpipa, kuan ahia honkihta lou ding? huailah na tuakzou him ngala. Namte mi pil tengteng lakahte, a gam himhim lak uah leng, nang bang mahmah a om kei uh.
8Alle sammen er de dumme og Tåber; Afgudernes Lærdom, den er Træ.
8Amau jaw mi mawl leh mi hai ahi ua, milim sinsakna bel sing lel ahi.
9Hamret Sølv, indført fra Tarsis, og Guld fra Ofir, et Værk af en Håndværker og Guldsmedens Hænder! De er klædt i violet og rødt Purpur; et Værk af kunstsnilde Folk er de alle.
9Tarsis a kipan dangkasik sek a honla ua, Uphaz a kipan dangkaeng leng, mi khutsiam bawl, dangkaeng sekmi khutsuak, a puansilh uah dumbuang leh sandup, mi khutsiam khutsuak vek ahi uhi.
10Men HERREN er Gud i Sandhed, han er en levende Gud og en evig Konge; for hans Vrede skælver Jorden, og Folkene udholder ikke hans Harme.
10TOUPA bel Pathian tak ahi, Pathian hing khantawn Kumpipa ahi hi, a hehin lei a linga, namten a hehna a nangzou kei uh.
11Således skal I sige til dem: Guder, der ikke har skabt Himmel og Jord, skal forsvinde fra Jorden og under Himmelen.
11A kiang ua hichibanga na chih ding uh ahi: Pathiante, lei leh van bawlte hi loupi lei a kipan a mangthang ding ua, vannuai a kipan a mang vek ding uh.
12Han skabte Jorden i sin Vælde, grundfæstede Jorderig i sin Visdom, og i sin Indsigt udspændte han Himmelen.
12A thilhihtheihnain lei a bawla, a pilnain khovel a tungdinga, a lemtheihnain van a kaipalh hi.
13Når han løfter sin Røst, bruser Vandene i Himmelen, og han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn og sender Stormen ud af sine Forrådskamre.
13A aw a suah leh, van ah tui a ging honhona, kawlmong a kipan meipi a kahtousaka, vuah zukna dingin khua a phesaka, a goubawm a kipan huih a nungsak hi.
14Dumt er hvert Menneske, uden Indsigt; hver Guldsmed får Skam af sit Billede; thi hvad han støber, er Løgn, og der er ikke Ånd i den;
14Mi chih a mawl ua, theihna a neikei uh, dangkaeng sekmiin leng a lim sek a zumpiha, a milim sun lah juau lel ahi ngala, amau ah hu leng a om kei hi.
15Tomhed er de, et dårende Værk; når deres Hjemsøgelses Tid kommer, er det ude med dem.
15Bangmahlou lel ahi ua, khemna nasep lel, a gawtna uh hun chiangin a mang mai ding uh.
16Jakobs Arvelod er ikke som de; thi han har skabt alt, og Israel er hans Arvelods Stamme; Hærskarers HERRE er hans Navn.
16Jakob tantuan bel hichibang ahi kei, thil tengteng bul ahi ngala; Israel a gouluah nam ahia, a min sepaihte TOUPA ahi.
17Tag din Bylt op fra Jorden, du, som sidder belejret!
17Aw nang, uma om lellelin, na puanthuah lei a kipan la khawmin,
18Thi så siger HERREN: Se, denne Gang slynger jeg Landets indbyggere bort og bringer dem i Trængsel, for at de kan bøde.
18TOUPAN hichiin a chi ahi: Ngai un, tuin gam a tengte ka singkhe ding, a phawk thamun ka hihgenthei ding.
19"Ve mig for min Brøst, mit Sår er svart! Men jeg siger: "Det er min Smerte, den vil jeg bære."
19Ka natna jiakin ka tung a gik hi, ka liamna a na a, himahleh, Hiai hial haksatna ahi, ka thuak mai ding ahi, ka chi.
20Mit Telt er hærget og alle mine Teltreb sprængt, mine Børn går fra mig, de er borte; mit Telt spænder ingen ud mer eller opsætter Tæpperne.
20Ka puanin a seta, ka khau tengteng a kitat veka, ka kianga kipan ka tate a pawt ua, a om nawn kei uh: Ka puanin jak ding a omta kei uh, ka puanjak tungding dingte.
21Thi dumme er Hyrderne, HERREN søger de ikke, du er derfor til intet, og hele deres Hjord er spredt.
21Belam chingmite a mawl ua, TOUPA a thudot nadan a theikei uh; huaijiakin a lamzang kei ua, a belam honte uh a dalhjak khinta.
22Der lyder en Tidende, se, den kommer med vældigt Drøn fra Nordens Land og gør Judas Byer til Ørk, til Sjakalers Bo.
22Ngai un, husa a hongtung, mallam a kipan buaina thupi mahmah, Juda khopite hihgawpin, sehal tenna dinga suaksak dingin.
23Jeg ved, HERRE, at et Menneskes Vej ikke står til ham selv, og at det ikke står til en Mand at vandre og styre sine Fjed.
23Aw TOUPA, mihing omdan bel, amah thu lel ahi kei chih ka theita hi: a tunga pai mihing ah, a pheikhai pi ding a om kei hi.
24Tugt os, HERRE, men med Måde, ikke i Vrede, for ikke at gøre os færre!
24Aw TOUPA, honthunun inla, a hun lelin, heh louin, huchilouin jaw na honhihmang kha ding hi.Pautuam mi, nang thei ngeiloute tungah leh, na min lou ngeiloute tungah na hehna bungkhiain; Jakob a nekhin ua, ahi, a nekhin ua, a ne mang ua, a tenna gam a hihsia uhi.
25Udøs din Vrede på Folk, som ikke kender dig, på Slægter, som ikke påkalder dit Navn; thi de har opædt Jakob, tilintetgjort det og lagt dets Bolig øde.
25Pautuam mi, nang thei ngeiloute tungah leh, na min lou ngeiloute tungah na hehna bungkhiain; Jakob a nekhin ua, ahi, a nekhin ua, a ne mang ua, a tenna gam a hihsia uhi.