¹Ak, var mit Hoved Vand, mine Øjne en Tårekilde! Så græd jeg Dag og Nat over mit Folks Datters slagne.

¹Ka lu tui hiin, ka mit khitui nak hi maijen le aw, ka mi, ka tanu thahte adingin asun ajanin ka kap ding,

²Ak, fandt jeg i Ørkenen et Herberg for vandringsmænd. Så drog jeg bort fra mit Folk og gik fra dem. Thi Horkarle er de alle, en svigefuld Bande;

²Gamdai ah khualbuk nei thei leng aw! ka mite paisanin, om mangsan leng aw; angkawmhat mi ahi vek ngal ua, khemhat omkhawm lel ahi uh.

³de spænder deres Tunges Bue. Løgn, ikke Sandhed råder i Landet; thi de går fra Ondskab til Ondskab og kender ej mig, så lyder det fra HERREN.

³A lei uh thalpeu bangin juauin a zang ua, gamah a khang lian ua, thutaka khang louin, gilou lamah a khang jel ua, kei honthei louin, chih TOUPA thu pawt ahi.

⁴Vogt eder hver for sin Næste, tro ingen Broder, thi hver Broder er fuld af List, hver sværter sin Næste.

⁴Noumau inveng lakah pilvang chiat unla, na unaute himhim uh muang kei un; unaute lah khemhat ahi ngal ua; invengte leng gensiat hat ahi uh.

⁵De fører hverandre bag Lyset, taler ikke Sandhed: de øver Tungen i Løgn, skejer ud, vil ej vende om,

⁵Amau inveng chiat a khem ding ua, thudik leng a gen kei ding uh; a lei uh juau gen a kisin sak ding ua, thulimlouhna semin a gim sek uhi.

⁶Voldsdåd Slag i Slag og Svig på Svig; de nægter at kendes ved mig, så lyder det fra HERREN.

⁶Khemhat lakah na tenga, a khemna uh jiakin kei a honthei nuam kei uh, chih TOUPA thu pawt ahi.

⁷Derfor, så siger Hærskarers HERRE: Se, jeg smelter og prøver dem, ja, hvad må jeg dog gøre for mit Folks Datters Skyld!

⁷Huaijiakin sepaihte TOUPAN hichiin a chi: Ngaiun, amau ka tuisuak sak dia, ka zeet ding: ka mi, ka tanu jiakin bang dang ahia ka hih tak ding aw?

⁸Deres Tunge er en morders Pil, deres Munds Ord Svig; med Næsten taler de Fred, men i Hjertet bærer de Svig.

⁸A lei uh sihna thal ahia, khemna thu a gen jel, min kamin a inveng kiangah kituahna thu gen mahleh, alungtang ah amah a tang giugiau sek hi.

⁹Skal jeg ikke hjemsøge dem for sligt, så lyder det fra HERREN, skal ikke min Sjæl tage Hævn over sligt et Folk?

⁹Hiai thilhihte jiakin ka gawt kei dia hia? chih TOUPA thu pawt ahi: nam hichibang tungah phu ka la kei dia hia?

¹⁰Over Bjergene bryder jeg ud i Gråd og Klage, over ØrkenensGræsgang i Klagesang. Thi de er afsvedet, mennesketomme, der høres ej Lyd af Kvæg; Himlens Fugle og Dyrene flygtede bort.

¹⁰Tangte a dingin ka kap dia, ka mau vungvung ding, gamdai loupa munte ka sun dinga, kuamahpai nawn louhna dinga a kan khittak jiakin, gan husa miten a za nawnta kei ding ua, tunga leng vasate leh gamsate leng a taikek ua, a pai mangta uh.

¹¹Jerusalem gør jeg til Stenhob. Sjakalers Bolig, og Judas Byer til Ørk, hvor ingen bor.

¹¹Huan Jerusalem bel thilsia om khawm lelin ka bawl sin, sehalte tenna mun ahi ding; Juda khopite tengmi om louin ka hihgawp ding.

¹²Hvem er viis nok til at fatte dette, og til hvem har HERRENs Mund talet, så han kan sige det: Hvorfor er Landet lagt øde, afsvedet som en Ørken, mennesketomt?

¹²Hiai theisiam dingin mi pilpen kua ahi? Phuang dinga TOUPA thugen nasangmi pen kua ahi? Bangjiakin ahia gam a siat khita, kuamah pai louhna dinga gamdai banga a kat khit?

¹³Og HERREN sagde: Fordi de forlod min Lov, som jeg forelagde dem, og ikke hørte min Røst eller vandrede efter den,

¹³Huan, TOUPAN, Ka dan, a ma ua ka koih a paisan ua, ka pau kamsuak a mang kei ua, a jui sam kei ua,

¹⁴men fulgte deres Hjertes Stivsind og Baalerne, som deres Fædre lærte dem at kende,

¹⁴a lungtang khauh uh juia, a pipute un a sinsak uh Baalte a delh jawktak jiak un;

¹⁵derfor, så siger Hærskarers HERRE Israels Gud: Se, jeg giver dette Folk Malurt at spise og Gift at drikke;

¹⁵Sepaihte TOUPA, Israel Pathianin hichiin a chi: Ngaiun, amau, hiai mite mahmah gamsai in ka vak dinga, tui kha leng ka dawn sak ding.

¹⁶jeg spreder dem blandt Folk, som hverken de eller deres Fædre før kendte til, og sender Sværdet efter dem, til jeg får gjort Ende på dem.

¹⁶Nam, amau leh a pipute un leng a theih ngeilouhte lakah ka dalhsak dinga; ka hihmanthat vek mateng namsau ka delhsak ding.

¹⁷Så siger Hærskarers HERRE, mærk jer det vel! Kald Klagekvinder hid, lad dem komme, hent kyndige Kvinder, lad dem komme,

¹⁷Sepaihte TOUPAN hichiin a chi: Ngaihtuah unla, numei kap mite hongpai dingin sam un, numei khutsiamte hongpai ding in sam lai un.

¹⁸lad dem haste og istemme Klage over os! Vore Øjne skal rinde med Gråd, vore Øjenlåg strømme med Vand.

¹⁸Hongkin uhenla, hongkah khum peuhmah le uh, ka khitui a luana, i mitte ua tui a pawt theihna din.

¹⁹Thi Klageråb høres fra Zion: "Hvor er vi dog hærgede, beskæmmede dybt, fordi vi må bort fra Landet, thi de brød vore Boliger ned."

¹⁹Zion a kipan kah husa jak ahi ngala, i naksiat khit tak dan uh: gen ding i thei mahmah kei ua, i gam i paisan jiak uleh, i tennate a paihkhiaktak jiak un.

²⁰Ja, hør, I Kvinder, mit Ord, eders Øre fange Ord fra min Mund, og lær eders døtre Klage, hverandre Klagesang:

²⁰Aw nou numeite aw, TOUPA thu ngaikhia unla, a kamsuak thu na bil uah lut henla, natanute uh kah sinsak unla, mi chihin a invengnu kiangah sunna la.

²¹"Døden steg op i vore Vinduer; kom i Paladserne, udrydded Barnet på Gaden, de unge på Torvene."

²¹I tawlet uahte sihna kal lutin i kumpipa in uahte a lutta ngal a; inpo lama kipana naupang hihmang ding leh, kholak a kipan a tangval hihmang ding.

²²Sig: så lyder det fra HERREN: De døde Legemer faldt som Gødning på Marken, som Skåret efter Høstmanden; ingen binder op.

²²TOUPA thu pawtin hichiin a chi: Mi luangte gamlakah ekvut bangin a puk dinga, buh lami buh maih bangin; kuamahin a lakhawmta kei ding hi, chiin.

²³Så siger HERREN: Den vise rose sig ikke af sin Visdom, den stærke ikke af sin Styrke, den rige ikke af sin Rigdom;

²³TOUPAN hichiin a chi: Mi pilin a pilna suang kei henla, mi hatin a hatna suang sam kei henla, mi hauin a sum leh pai suang sam kei heh.

²⁴men den, som vil rose sig, skal rose sig af at han har Forstand til at kende mig, at jeg, HERREN, øver Miskundhed, Ret og Retfærdighed på Jorden; thi i sådanne har jeg Behag, lyder det fra HERREN.

²⁴A suang peuhmahin hiai suang uheh, kei TOUPA, chitnate, vaihawmdiknate, diktatnate leia zang sekpa ka hi chih a hontheiha, a theihsiamna tak; hiai thilte lah ka kipahlam ahi ngala, chih TOUPA thu pawt ahi.

²⁵Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg hjemsøger alle de omskårne, som har Forhud:

²⁵Ngai un, nite a hongtung hi, chih TOUPA thu pawt ahi, zeksum hi ngal, sumlouh bang jaw ka gawt ding;Aigupta te, Juda te, Edom te, Amon tate leh Moab te leh gamdaia teng, baksam met giaute; nam tengtengte lah zeksumlouhte ahi ngal ua, Israel inkote tengteng leng lungtanga zeksumlouh ahi uhi.

²⁶Ægypten, Juda, Edom, Ammoniterne, Moab og alle Ørkenboere med rundklippet Hår; thi Hedningerne er alle uomskårne, men alt Israels Hus har uomskåret Hjerte.

²⁶Aigupta te, Juda te, Edom te, Amon tate leh Moab te leh gamdaia teng, baksam met giaute; nam tengtengte lah zeksumlouhte ahi ngal ua, Israel inkote tengteng leng lungtanga zeksumlouh ahi uhi.