¹Til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal man tage Judas kongers ben, dets Fyrsters Ben, Præsternes, Profeternes og Jerusalems Indbyggeres Ben ud af deres Grave

¹Huai hun chiangin, chih TOUPA thu pawt ahi: Juda kumpipate guh te, a heutute guhte, siampute guhte, jawlneite guhte, Jerusalema tengte guhte a han ua kipan a la khe ding ua;

²og sprede dem for Sol og Måne og al Himmelens Hær, som de elskede og dyrkede, holdt sig til, rådspurgte og tilbad; de skal ikke samles og jordes, men blive til Gødning på Marken.

²Ni te, kha te, vana om tengteng, a it ua, na a sep ua, a delh ua, a zon ua, chibai a bukte uh maah a phou khe ding uh: lak khawm ahi nawnta kei ding ua, vui ahi sam kei ding uh; leitung a ekvut lel ding ahi ding.

³Og Døden skal foretrækkes for Livet af hele den Rest, der er tilbage af denne onde Slægt på alle de Steder, jeg driver dem hen, lyder det fra Hærskarers HERRE.

³Hiai inkuan gilou mahmah omlai sun tengteng, ka hawljakna muna omlaiten hin sangin sih a tel zo ding uh, chih sepaihte TOUPA thu pawt ahi.

⁴Og du skal sige til dem: Så siger HERREN: Mon man falder og ej står op, går tilbage og ej vender om?

⁴Huai lou leng a kiang uah hichiin na gen ding hi: TOUPAN hichiin a chi: Mi a puk un a thou nawn kei ding ua hia? mi a vak mangin a hongkik nawn kei dia hia?

⁵Hvi falder da dette Folk i Jerusalem fra i evigt Frafald? De fastholder Svig, vil ikke vende om igen.

⁵Bangachia hiai Jerusalem mite, khantawn a nungtawn dinga a tolhpuk uh? khemna a len kip ua, kik nawn a ut kei uh.

⁶Jeg lytter, hører nøje efter: de taler ej Sandhed, ingen angrer sin Ondskab og siger: "Hvad gjorde jeg!" Hver styrter frem i sit Løb, som Hest stormer frem i Strid.

⁶Ka bil dohin ka ngaikhiaa, kuamahin thudik a gen kei uh, kuamahin, Bang ahia ka hih? chiin a thulimlouhna uh a kisik sam kei uh; mi chihin amau lampi a ngat chiat ua, kidouna muna sakol diang onon bang maiin.

⁷Selv Storken oppe i Luften kender sin Tid, Turtelduen, Svalen og Tranen holder den Tid, de skal komme; men mit Folk, de kender ej HERRENs Ret.

⁷Ahi, van a tuivapi in a hunbite a theia, vakhu te, lensiam te, tuivanelkai te, a hun geihgeihin a hongtung jel uh. Ka miten bel TOUPA thu seh a theikei uh.

⁸Hvor kan I sige: "Vi er vise, og hos os er HERRENs Lov!" Nej, de skriftkloges Løgnegriffel virked i Løgnens Tjeneste.

⁸Bangchiin ahia, mi pil i hi ua, TOUPA dan i kiang uah a om, na chih uh? ngai un, laigelhmi kolom juautheiin, juauin a suaksakjaw uhi.

⁹De vise skal blive til Skamme, ræddes og fanges. Se, HERRENs Ord har de vraget, hvad Visdom har de?

⁹Mi pilte a zum un a lungdong ding ua, matin a om ding uh; ngai un, TOUPA thu a paikhia ua, amau ah bang pilna a oma ahia?

¹⁰Derfor giver jeg andre deres Kvinder, nye Herrer deres Marker. Thi fra små til store søger hver eneste Vinding, de farer alle med Løgn fra Profet til Præst.

¹⁰Huaijiakin a jite uh midangte kiangah ka pe dinga, a loute uh leng a honneimi dingte kiangah; mi chih, a neupen akipana a thupipen tanin enhat ahi uhi. jawlnei akipana siampu tanin leng mi chih khemhat ahi ngal ua.

¹¹De læger mit Folks Datters Brøst som den simpleste Sag, idet de siger: "Fred, Fred!" skønt der ikke er Fred.

¹¹Ka tanu, ka mite liam awlmohlou takin, A hoih aka, a hoih aka, chiin a thoih ua, lah a hoih het kei a.

¹²De skal få Skam, thi de har gjort vederstyggelige Ting, og dog blues de ikke, dog kender de ikke til Skam. Derfor skal de falde på Valen; på Hjemsøgelsens Dag skal de snuble, siger HERREN.

¹²Thil kihhuai a hih uh a zum uhia? Ii, a zum het kei ua, a mel uh leng a san sam kei. Huaijiakin pukte lakah a puk tei ding ua, amaute gawt hun chiangin paihkhiakin a om ding uh chih TOUPA thu pawt ahi.

¹³Jeg vil bjærge deres Høst, så lyder det fra HERREN, men Vinstokken er uden Druer, Figentræet uden Figner, og Løvet er vissent.

¹³Amau ka hihmang vek dinga, chih TOUPA thu pawt ahi: grep guite a gah kei dinga, theipi kungte a gah sam kei ding; a nah leng a vuai dinga, amaute tum mang ding te ka sep khinta hi.

¹⁴Hvorfor sidder vi stille? Flok jer dog sammen, lad os gå til de faste Stæder og tilintetgøres der! Thi HERREN vor Gud tilintetgør os, Gift er vor Drik, thi vi synded mod HERREN.

¹⁴Bangdia tu lailai i hi ua? kikaikhawm unla, khopi kulhneite ah lut unla, huailaiah i mangthang diam ding uh; TOUPA tunga i gitlouh tak jiakin; TOUPA i Pathian un gu-tui dawnding honpiain manthatna ah a honkoih hi.

¹⁵Man håber på Fred, men det bliver ej godt, på Lægedoms Tid, men se, der er Rædsel.

¹⁵Muanna i zong ua, hoihna bangmah a hongtung kei, hihdamna hun ding leng, ngai in, lungdonna lel!

¹⁶Hans Hestes Fnysen høres fra Dan, ved Lyden af hans Hingstes Vrinsken skælver alt Landet. De kommer og opæder Landet og dets Fylde, Byen og dens Borgere.

¹⁶A sakol nak ging uh Dan a kipana jak ahia, a sakol uh ham ging in gam pumpi a ling a, a hongtung ua, a sunga om teng, a gai vek ua, khopi leh a sunga tengte toh.

¹⁷Thi se, jeg sender imod jer Slanger; Basilisker, som ikke lader sig besværge, bide jer skal de, lyder det fra HERREN.

¹⁷Ngai un, na lak uah gulpi ka sawl dinga, gul gu nei, khoi jual vual louhte: huaiten nou a hontu ding ua, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹⁸Min Kvide er ikke til at læge, mit Hjerte er sygt.

¹⁸Aw lungkhamna ah kilungmuan thei ngut leng aw! sunggil ah ka lungtang a bahkhinta hi.

¹⁹Hør mit Folks Datters Skrig viden om fra Landet! Er HERREN da ikke i Zion, har det ingen konge? Hvi krænked I mig med eders Billeder, fremmed Tomhed?

¹⁹Ngai un, gam gamlapi akipan, ka tanu, ka mite kap husa, Zion ah TOUPA a om ka hia? a sunga a Kumpipa om lou ahi maw? a milim bawl tawmte leh nam dang milimtein bangachia honhehsak ahi ua?

²⁰Kornhøst er omme, Frugthøst endt, og vi er ej frelst!

²⁰Buh lak hun a kikhelta, nipi a beita, hotdamin i om kei lailai.

²¹Ved mit Folks Datters Sammenbrud er jeg brudt sammen, jeg sørger, grebet af Rædsel.

²¹Ka mite, ka tanu natna ah lah ka na ngala, ka sun-a, lungdonnain a honlen hi.Gileada singnai damdawi om lou hia? huaiah hihdammi a om ka hia? bangdia ka mite, ka tanu damtheilou ahia?

²²Er der ikke Balsam i Gilead, ingen Læge der? Hvorfor heles da ikke mit Folks Datters Sår?

²²Gileada singnai damdawi om lou hia? huaiah hihdammi a om ka hia? bangdia ka mite, ka tanu damtheilou ahia?