¹Det Ord som kom til Jeremias fra Herren

¹Toupa kianga kipana Jeremia kianga thu hongtung:

²Stå hen i Porten til HERRENs Hus og udråb dette Ord: Hør HERRENs Ord, hele Juda, I, som går ind gennem disse Porte for at tilbede HERREN!

²TOUPA in kongpi ah ding inla, huailaiah hiai thu puang inla, hichiin chi in: Nou Juda mi tengteng, TOUPA be dinga hiai kongpi a lutten TOUPA thu ngaikhia un.

³Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Bedrer eders Veje og eders Gerninger, så vil jeg lade eder bo på dette Sted.

³Sepaihte TOUPAN hichiin a chi: Na omdan uleh na thilhihte uh bawlhoih unla, hiai munah ka honteng sak ding hi.

⁴Stol ikke på den Løgnetale: Her er HERRENs Tempel, HERRENs Tempel, HERRENs Tempel!

⁴Hiai TOUPA in, TOUPA in, TOUPA in ahi, chih juau thute khawng um kei un:

⁵Men bedrer eders Veje og eders Gerninger! Dersom I virkelig øver Ret Mand og Mand imellem,

⁵Na omdan uleh na thilhihte uh na bawl hoih petmah ua, mi leh a inveng kikala thudik taka na vaihawm sak ua,

⁶ikke undertrykker den fremmede, den faderløse og Enken, ej heller udgyder uskyldigt Blod på dette Sted, ej heller til egen Skade holder eder til fremmede Guder,

⁶Nam dang mite, pa neiloute, meitheite na nuaisiah louh ua, hiai mun a midiktat sisan na suahlouh ua, na hoihlouhna ding ua pathian dangte na delh sam kei ua leh,

⁷så vil jeg til evige Tider lade eder bo på dette Sted i det Land, jeg gav eders Fædre.

⁷Hiai gam, tumasiaha na pipute uh kianga ka piak ah khantawn in ka hon tengsak ding hi.

⁸Se, I stoler på Løgnetale, som intet båder.

⁸Ngai un, Juau thu, phattuamna om hetlou na um jaw ua.

⁹Stjæle, slå ihjel, hore, sværge falsk, tænde Offerild for Ba'al, holde eder til fremmede Guder, som I ikke kender til

⁹Gukguin, tualthatin, angkawmin, juaua kichiamin Baal kianga gimlim halin, pathian dang, na theih ngeilouhte uh delhin,

¹⁰og så kommer I og står for mit Åsyn i dette Hus, som mit Navn nævnes over, og siger: "Vi er frelst!" for at gøre alle disse Vederstyggeligheder.

¹⁰Huan, hiai in, ka min mahmaha loh ah ka maah hong dingin, hiai thil kihhuai tengtengte hih jel kawmin, Hotkhiak ka hita, na chi sin ua hia?

¹¹Holder I dette Hus, som mit Navn nævnes over, for en Røverkule? Men se, også jeg har Øjne, lyder det fra HERREN.

¹¹Hiai in ka min mahmaha loh, na mitmuh un suamhatte kokhuk bang lel ahi hia? Ngai un, kei, kei mahmahin ka mu hi, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹²Gå dog hen til mit hellige Sted i Silo, hvor jeg først stadfæstede mit Navn, og se, hvad jeg gjorde ved det for mit Folk Israels Ondskabs Skyld.

¹²A tunga ka min ka tensakna, ka mun Shilo ah hoh dih ua, ka mi Israel gitlouhna jiaka ka thilhih va en un.

¹³Og nu, fordi I øver alle disse Gerninger, lyder det fra HERREN, og fordi I ikke vilde høre, når jeg årle og silde talede til eder, eller svare, når jeg kaldte på eder,

¹³Tuin hiai thil tengteng na hih ua, jing pipia thoua na kiang ua thu ka gen ka gente na ngaihkhiak louh ua, nou ka honloha, na dawn louh ziak un:

¹⁴derfor vil jeg gøre med Huset, som mit Navn nævnes over, og som I stoler på, og med Stedet, jeg gav eder og eders Fædre, ligesom jeg gjorde med Silo;

¹⁴Shilo tunga ka hih bangin hiai ka min loh, noumau leh na pipute uh kianga ka mun piak, na muan sek uh tungah ka hih sin ahi.

¹⁵og jeg vil støde eder bort fra mit Åsyn, som jeg stødte alle eders Brødre bort, al Efraims Æt.

¹⁵Na unau tengteng uh, Ephraim chi pumpi nangawn ka pai khia bangin ka mitmuha kipan nou ka honpai khe ding, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹⁶Men du må ikke gå i Forbøn for dette Folk eller frembære klage og Bøn eller trænge ind på mig for dem, thi jeg hører dig ikke.

¹⁶Huaijiakin, hiai mite adingin thum kenla, kikou khiain thum kenla, ka kiangah leng ngetsak sam ken; ka honngai khe sin ngal kei a.

¹⁷Ser du ikke, hvad de har for i Judas Byer og på Jerusalems Gader?,,

¹⁷Juda khopite a leh Jerusalem kholaktea a thilhih uh na mu ka hia?

¹⁸Børnene sanker Brænde, Fædrene tænder Ild, og Kvinderne ælter Dejg for at bage Offerkager til Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for fremmede Guder og og krænke mig.

¹⁸Naupangten sing a tom ua, a pate un mei a toh ua, numeiten, van kumpinu kianga lat ding tanghou a mek ua, pathian dangte dingin dawn ding thillat a tung khia ua, a honhehsakna lel ding un.

¹⁹Mon det er mig, de krænker, lyder det fra HERREN, mon ikke sig selv til deres Ansigters Skam?

¹⁹Kei ahi maw honhehsak uh? chih TOUPA thu pawt ahi: amau zumna dingin amau ahi jaw kei uh maw?

²⁰Derfor, så siger den Herre HERREN: Se, min Vrede og Harme udgyder sig over dette Sted, over Folk og Fæ, over Markens Træer og Jordens Frugt, og den skal brænde uden at slukkes.

²⁰Huaijiakin Toupa Pathianin hichiin a chi: Ngaidih uh, hiai mun tungah te ka hehna leh thangpaihna ka sungkhe dinga; a kang dia, a mit kei ding.

²¹Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Læg eders Brændofre til eders Slagtofre og æd Kød!

²¹Sepaihte TOUPA, Israel Pathianin hichiin a chi: Na kithoihnate uah halmang kithoihnate behlap unla, san e un.

²²Thi dengang jeg førte eders Fædre ud af Ægypten, talede jeg ikke til dem eller bød dem noget om Brændoffer og Slagtoffer;

²²Halmang thillate hiam, kithoihnate hiam tungthu ah jaw na pipute uh kiangah thu ka gen keia, Aigupta gam akipan ka pi khiak lain leng thu ka pe sam kei:

²³men dette bød jeg dem: "I skal høre min Røst, så vil jeg være eders Gud, og I skal være mit Folk; og I skal gå på alle de Veje, jeg byder eder, at det må gå eder vel."

²³Ka aw ngaikhia unla, na Pathian uh ka hi dinga, nou leng ka mite na hi ding uh; na hoih theihna ding un na omdan ding uh ka honhilh tengteng jui un, chiin thu ka pe jaw hi.

²⁴Men de hørte ikke og lånte ikke Øre; de fulgte deres onde Hjertes Stivsind og gik tilbage, ikke fremad.

²⁴Himaleh a ngaikhe kei ua, bil a doh sam kei uh: a lungtang gilou uh hihnangin amau thuthuin a om jaw uh, malam jawt sangin a nungtawn zota uhi.

²⁵Fra den Dag eders Fædre drog ud af Ægypten, og til i Dag har jeg Dag efter Dag, årle og silde sendt eder alle mine Tjenere Profeterne;

²⁵Na pipute uh Aigupta gam akipan a pawt ni ua kipana tuni tannin ka nasemmi, jawlnei tengtengte jing pipia thouin na kiang uah ni tengin ka sawl jel a,

²⁶men de hørte ikke og lånte ikke Øre; de gjorde Nakken stiv og øvede mere ondt end deres Fædre.

²⁶Himahleh a honngaikhe tuan kei ua, bil a doh sam kei uh: a lungsim uh a khauhsak ua, a pipute uh sangin a gilou zota uhi.

²⁷Når du siger dem alle disse Ord, hører de dig ikke, og kalder du på dem, svarer de dig ikke.

²⁷Huan, hiai thu tengteng a kiang ua nagen ding ahi: himahleh a hon ngaikhe kei ding ua; amau na sam dinga, a hondawng kei ding uh.

²⁸Sig så til dem: Det er det Folk, som ej hørte HERREN deres Guds Røst, det, som ej tog ved Lære; Sandhed er svundet, udryddet af deres Mund.

²⁸A kiang uah, Hiai nam TOUPA a Pathian uh aw ngaikhe loua, thununna tang lou nam ei ve ua, na chi dinga: thudik a mangthangta, a kam ua kipan paih mang a hita.

²⁹Afklip dit Hår, kast det bort og klag på de nøgne Høje! Thi HERREN har forkastet og bortstødt den Slægt, han var vred på.

²⁹Na sam tan inla, pai mang inla, mun sang giau ahte kap khiain; TOUPAN lah a hehna tangmi suante a paikhiain a ngeingaihta ngal kei a.

³⁰Thi Judas Sønner har gjort, hvad der er ondt i mine Øjne, lyder det fra HERREN; de har opstillet deres væmmelige Guder i Huset, som mit Navn nævnes over, for at gøre det urent;

³⁰Juda taten lah ka mitmuhin thilgilou a hih ngal ua, chih TOUPA thu pawt ahi: ka min lou in ah ninsak dingin a thil kihhuaite uh a koih khin uhi.

³¹de har bygget Tofets Offerhøje i Hinnoms Søns Dal for at brænde deres Sønner og Døtre i Ilden, hvad jeg ikke har påbudt, og hvad aldrig var i min Tanke.

³¹A tanute uh, a tapate uh hal dingin Ben-Hinem guam ah Taphet mun sangte a bawl ua; huaite ka thupiak ahi keia, ka lungsim ah leng a lut ngei sam kei.

³²Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da man ikke mere skal sige Tofet og Hinnoms Søns Dal, men Morddalen, og man skal jorde de døde i Tofet, fordi Pladsen ikke slår til.

³²Huaijiakin, ngaidih uh, nite a hongtung sin, chih TOUPA thu pawt ahi: huai guam pen, Tophet, chih ahi nawn kei dinga, Ben-Hinom guam, chih leng ahi sam kei ding; Kithahna guam, chih a hita ding: Tophet ah a vui ding ua, vuina ding mun a omta kei ding.

³³Og dette Folks Lig skal blive Himmelens Fugle og Jordens Dyr til Æde, og ingen skal skræmme dem bort.

³³Mite luang tunga leng vasate leh gamsate an ahi ding; kuamahin a delh mang kei ding uh.Huan, Juda khopite ah leh Jerusalem kholakte ah nuamsa husate leh kipahna gingte, mouneipa awte, mou awte leng ka daisak ding: a gam lah a segawp sin ngala.

³⁴Og i Judas Byer og på Jerusalems Gader gør jeg Ende på Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms Røst og Bruds Røst, thi Landet skal lægges øde.

³⁴Huan, Juda khopite ah leh Jerusalem kholakte ah nuamsa husate leh kipahna gingte, mouneipa awte, mou awte leng ka daisak ding: a gam lah a segawp sin ngala.