¹Fly, I Benjamins Sønner, bort fra Jerusalem og stød i hornet i Tekoa, hejs Mærket over Bet-Kerem! Thi Ulykke truer fra Nord, et vældigt Sammenbrud.

¹Benjamin tate aw, Jerusalem sung akipan na bitna ding un tai mang unla; Tekoa ah pengkul mut unla Bet-hakkorom ah theihsakna suaksak un. Mallam a kipanin siatna a hongkuan hi, hihsiatna thupi mahmah.

²Jeg tilintetgør Zions Datter, den yndige, forvænte

²Zion tanu melhoih tak leh nou tak ka hihmang ding.

³til hende kommer der Hyrder med deres Hjorde; de opslår Telte i Ring om hende, afgræsser hver sit Stykke.

³Belampute, a belam honte utoh a kiang a hongtung ding ua, a kim ah a puaninte uh a kaih khum ding ua, amau mun chiat ah a ke ding uh.

⁴Helliger Angrebet på hende! Op! Vi rykker frem ved Middag! Ve os, thi Dagen hælder, thi Aftenskyggerne længes.

⁴Amah dou dingin kisa un, thou unla, sun lain I sual ding uh, ei adingin khawk hina e! ni a kihektaa, nitaklam limliap a nasauta.

⁵Op! Vi rykker frem ved Nat og lægger hendes Borge øde.

⁵Thou unla, janin I sual mai ding uh! a in hoih hoih hihsia ni.

⁶Thi så siger Hærskarers HERRE: Fæld Træer og opkast en Vold imod Jerusalem ! Ve Løgnens By med lutter Voldsfærd i sin Midte!

⁶Sepaihte TOUPAN hichiin a chi: A singte phuk unla, Jerusalem sualna dingin mualvum bawl un, khopi gawt ding pen hiai ahi, a sung ah nuaisiahna ngen ahi.

⁷Som Brønden sit Vand holder Byen sin Ondskab frisk; der høres om Voldsfærd og Hærværk, Sår og Slag har jeg altid for Øje.

⁷Tuileh in tui a pawtsak bang main a gitlouhna a pawtsak sek, a sungah hiamgamna leh kilohna a om chih jak ahi, ka maah natna leh kiliamsaknate a om thek.

⁸Jerusalem, tag ved Lære, at min Sjæl ej vender sig fra dig, at jeg ikke skal gøre dig til Ørk, til folketomt, Land.

⁸Ka lungsimin a hontuamsan vengveng main aw, Jerusalem, pilvang ngialin, huchilouinjaw luahmi neilou gam dia honbawlin, ka honhih gawp kha ding hi.

⁹Så siger Hærskarers HERRE: Hold Efterhøst på Israels Rest, som det sker på en Vinstok, ræk som en Vingårdsmand atter din Hånd til dens Ranker!

⁹Sepaihte TOUPAN hichiin a chi: Israel omsunte grep bangin lou siang vek unla, grep loumi bangin ahiangte van tuantuan un.

¹⁰"For hvem skal jeg tale og vidne, så de hører derpå? Se, de har uomskårne Ører, kan ej lytte til; se, HERRENs Ord er til Spot og huer dem ikke.

¹⁰A ngaihkhiak theihna ding un kua ka houpihin, kua ka theisak dia? Ngai in, bil lam zeksumlouh ahi ua, a ngaikhe theikei uh; ngai in, TOUPA thu amau adingin thil simmohhuai ahi a, kipahna mahmah a nei nawn kei uh.

¹¹Jeg er fuld af HERRENs Vrede og træt af at tæmme den." Gyd den ud over Barnet på Gaden, over hele de unges Flok; både Mand og Kvinde skal fanges, gammel og Olding tillige;

¹¹Huaijiakin TOUPA hehnain ka dima, kidek ka chimta; kholaka naupang tungah ka bungkhe dia; tangval omkhawmte tungah leng, a ji toh kitonin pasal leng lak ahi dinga, upate leh teksiate leng.

¹²deres Huse, Marker og Kvinder skal alle tilfalde andre; thi jeg udrækker Hånden mod Landets Folk, så lyder det fra HERREN.

¹²A inte uh mi dang kianga piak ahi dinga, a loumate uleh a jite utoh; huai gama tengte tungah lah ka khut ka lik sin ngala, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹³Thi fra små til store søger hver eneste Vinding, de farer alle med Løgn fra Profet til Præst.

¹³A neupen a kipana a lianpen tannin leng mi chih lah huaihamna in a dim ngal ua; jawlneite leh siampute nasan leng, mi chih a juautat mahmah uhi.

¹⁴De læger mit Folks Brøst som den simpleste Sag, idet de siger: "Fred, Fred!" skønt der ikke er Fred.

¹⁴Ka mite liam, awlmohlou takin, A hoih ve, a hoih ve, chiin a thoih ua, a hoih het ngal kei a.

¹⁵De skal få Skam, thi de har gjort vederstyggelige Ting, og dog blues de ikke, dog kender de ikke til Skam. Derfor skal de falde på Valen; på Hjemsøgelsens Dag skal de snuble, siger HERREN.

¹⁵Thil kihhuai a hih un leng a zum ua hia? zumlou hial, a zum het kei uh, a mai u leng a san sam kei: huaijiakin pukte lakah a puk tei ding ua: amaute ka gawt hun chiangin paihkhiakin a om ding uh, TOUPAN a chi.

¹⁶Så siger HERREN: Stå ved Vejene og se efter, spørg efter de gamle Stier, hvor Vejen er til alt godt, og gå på den; så finder I Hvile for eders Sjæle. Men de svarede: "Det vil vi ikke."

¹⁶TOUPAN hichiin a chi: Lampite ah ding unla, en un, lampi hoih omna lampi luite tawn un, huaiah pai unla, na kha ua dingin khawlna na mu ding uh; amau bel, Huaiah ka pai kei ding uh a chi ua.

¹⁷Og jeg satte Vægtere over dem: "Hør Hornets Klang!" Men de svarede: "Det vil vi ikke."

¹⁷Huan, noua dingin galvilmite ka sap dinga, Pengkul ging ngaikhia un, chiin: amau bel, Ka ngaikhe kei ding uh, a chi uhi.

¹⁸Hør derfor, I Folk, og vidn imod dem!

¹⁸Huaijiakin, aw, namte aw, ngaikhia unla, aw, kikhawmkhawmte aw, a tung ua hongtung ding thei un.

¹⁹Hør, du Jord! Se, jeg sender Ulykke over dette Folk, Frugten at deres Frafald, thi de lyttede ikke til mine Ord og lod hånt om min Lov.

¹⁹Aw, leitung, ngaikhiain, ngaiin, hiai mite tungah siatna ka hontun sin: a ngaihtuahna gahte uh; ka thute a ngaihkhiak loujiak un: ka dante lah a paikhe hithet ua.

²⁰Hvad skal jeg med Røgelsen, der kommer fra Saba, med den dejlige Kalmus fra det fjerne Land? Eders Brændofre er ej til Behag, eders Slagtofre huer mig ikke.

²⁰Bangdinga Sheba akipan begaw te, gamla pia kipan kawltute ka kiang hongtung nak ahia? Na halmang kithoihnate uh kipahpih tak ahi keia, na kithoihna te un lah a honkipak sak sam kei hi.

²¹Derfor, så siger HERREN: Se, jeg sætter Anstød for dette Folk, og de skal støde an derimod, både Fædre og Sønner; både Nabo og Genbo skal omkomme.

²¹Huaiziakin TOUPAN hichiin a chi: Hiai mite kiangah puknate ka koih dinga, huaiah pate a tapate utoh a puk khawm ding ua, inveng leh a lawm leng a mangthang ding uh.

²²Så siger HERREN: Se, et Folkeslag kommer fra Nordens Land, et vældigt Folk bryder op fra det yderste af Jorden.

²²Huan, TOUPAN hichiin a chi: Ngai in, mallam gam akipan mite a hongpai uh, lei mun tawp akipan nam thupi mahmah a hongkuan khia hi.

²³De fører Bue og Spyd, er skånselsløst grumme; deres Røst er som Havets Brusen, de rider på Heste, rustet som Stridsmand mod dig, du Zions Datter.

²³Thalpeu leh teipi a tawi ua, hiamgam mahmah, zahngaihna himhim neilou ahi uhi, a husa uh thupi ging honhon bang ahia; sakol tungte a tuang ua, mi chih galkapmi banga kivanin, aw, Zion tanu, nang a hongsual sin uhi.

²⁴Vi hørte Rygtet derom, vore Hænder blev slappe, Rædsel greb os, Skælven som fødende Kvinde.

²⁴A minthanna uh I ja ua, I khutte a zo khinta, lunggimnain a honmanta, numei nauvei lunggimna bangbang.

²⁵Gå ikke ud på Marken og følg ej Vejen, thi Fjenden bærer Sværd, trindt om er Rædsel.

²⁵Gam ah pai khe kei un, lampi ah leng pai sam kei un, huaiah lah melma namsau a om ngala, kilchih ah launa a om hi.

²⁶Klæd dig i Sæk, mit Folks Datter, vælt dig i Støvet, hold Sorg som over den enbårne, bitter Klage! Thi Hærværksmanden skal brat komme over os.

²⁶Aw, ka mi, ka tanu, saiip puan teng inla, vut lakah totolhin; tapa tangkhat sun bangin sun inla, kap vongvong dih, hihsemi I tunguah a hong tung guih sin ngal ua.

²⁷Til Metalprøver, Guldprøver, gjorde jeg dig i mit Folk til at kende og prøve deres Færd.

²⁷Ka mite laka chiamtehmi din leh zeetmi dingin ka honbawla, a omdan uh na theiha, na zeet theihna dingin.

²⁸De faldt alle genstridige fra, de går og bagtaler, er kun Kobber og Jern, alle handler de slet.

²⁸A vek un helhat, paupeng mahmah gensiat chinga vial vak, dal leh sik bang ahi uh, hoihlou piin a gamtang ua,

²⁹Bælgen blæser, af Ilden kommer kun Bly. Al Smelten er spildt, de onde udskilles ej.

²⁹Pumin a jap huhu a, mei ah suan a zul beia, hihsingthou tupna a thawn lel ahi, mi giloute lah paih mang ahi ngal kei ua.Miten dankasik ek hoihlou a chi ding ua, TOUPAN amaute a pampaih jiakin.

³⁰Giv dem Navn af vraget Sølv, thi dem har HERREN vraget.

³⁰Miten dankasik ek hoihlou a chi ding ua, TOUPAN amaute a pampaih jiakin.