¹Løb i Jerusalems Gader, mærk jer, hvad I ser, og søg på dets Torve, om I kan finde nogen, om der er en, som øver Retfærd, lægger Vind på Sandhed, så jeg kan tilgive dem.

¹Jerusalem kholakte ah vial tai unla, chiamteh unla, a mual tamte zong unla, mi khat bek diktat taka hiha, thutak zong mahmah na muh theih uleh, Jerusalem ka ngaidam ding.

²Siger de: "Så sandt HERREN lever", sværger de falsk.

²TOUPA a hina a hin sung, chi mahle uh, juauin a kichiam lel uh ahi.

³HERRE, dine Øjne ser jo efter Sandhed. Du slog dem, de omvendte sig ikke; du lagde dem øde, de vilde ej tage ved Lære, gjorde Ansigtet hårdere end Flint, vilde ej vende om.

³Aw TOUPA, thutak na muh noplam ahi ka hia? Amau na sata, himahleh a lungkham tuan kei uh, amau na hihmanga, na thuzohna a pom nuam tuan kei uh, suangpi sanga sakin a tal uh a taksak ua, a kilehhei nuam kei bikbek uh.

⁴Da tænkte jeg: "Det er kun Småfolk, Dårer er de, thi de kender ej HERRENs Vej, deres Guds Ret;

⁴Huan, ken, Hiaite mi phalou ahi ua, a hai lai ua, TOUPA dan, a Pathian uh thugel a theikei uhi.

⁵jeg vil vende mig til de store og tale med dem, de kender da HERRENs Vej, deres Guds Ret!" Men alle havde sønderbrudt Åget, sprængt deres Bånd.

⁵Mi liante kiangah ka vahoh ta dinga, ka vahoupih dinga, amau jaw TOUPA dan leh a Pathian thugelte a thei uh, a chi a. Himahleh hiai miten thu khat satin, hakkol a hihtan ua, henna haute a hihtat uhi.

⁶Derfor skal en Løve fra Skoven slå dem, en Ulv fra Ødemarken hærge dem, en Panter lure ved Byerne; enhver, som går derfra, rives sønder; thi talrige er deres Synder, mange deres Frafald.

⁶Huaijiakin gammang nuaia humpinelkai in amau a kei dinga, gamdai ngiain amau a ne bei dinga, gialbem in a khopite uh a tanga, huaia hongpawt peuh-mah a bawtjan ding: a tatleknate uh a tama, a nungkinnate uh a thupi mahmah jiakin.

⁷Hvor kan jeg vel tilgive dig? Dine Sønner forlod mig og svor ved Guder, som ikke er Guder. Når jeg mætted dem, horede de, slog sig ned i Skøgens Hus;

⁷Bangchin ka hon ngaidam thei dia? Na taten a honpaisan ua, Pathian hi loupite louin a kichiam ua, tai taka ka vak nungin ang a kawm ua, kijuak inte ah a kivel hehu uh.

⁸de blev fede, gejle Hingste, de vrinsker hver efter Næstens Hustru.

⁸Jingsang lama sakol vak vah bang mai ahi ua, mi chih amah invengpa ji enlahin a ham uh.

⁹Skal jeg ikke hjemsøge sligt? så lyder det fra HERREN, skal ikke min Sjæl tage Hævn over sligt et Folk?

⁹Hiai thilte jiakin ka gawt kei ding maw? chih TOUPA thupawt ahi. Hichi bang nam tungah phu ka kilaksak kei ding ahia?

¹⁰Stig op på dets Mure, læg øde, men ikke helt! Ryk Rankerne op, thi HERREN tilhører de ikke.

¹⁰A gawlte ah kah lut unla, hihsia un, ahihhangin hihse hin vek kei un, ahiangte la mang unla, TOUPA lah ahi ngal kei a.

¹¹Thi svigefulde er de imod mig, Israels Hus og Judas Hus, så lyder det fra HERREN.

¹¹Israel inkote leh Juda inkoten lah ka tungah lepchiah takin a hih ngal ua, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹²De fornægter HERREN og siger: "Det betyder intet! Ulykke kommer ej over os, vi skal ikke se Sværd og Hunger;

¹²TOUPA bel juauthei dia sepin, Bangmah a hih thei sam kei ding, siatna i tunguah a tung kei ding, kial hiam namsau hiam i thuak kei ding.

¹³Profeterne bliver til Vind, Guds Ord er ej i dem; gid Ordet må ramme dem selv!"

¹³Jawlneite leng huihzam lel ahi ding ua, amau ah lah thu a om ngal keia; a tunguah hichibanga hih ahi ding, a chi ua.

¹⁴Derfor, så siger HERREN, Hærskarers Gud: Fordi I siger dette Ord, se, derfor gør jeg mine Ord i din Mund til Ild og dette Folk til Brænde, som Ild skal fortære.

¹⁴Huaijiakin, TOUPA, Sepaihte Pathian in a chi: Huchibang thu nag en jiak un, ngaiin, na kama ka thute mei ka suaksak dinga, hiai mipite sing, huan, a kang khin ding.

¹⁵Se, jeg bringer over eder et Folk fra det fjerne, Israels Hus, så lyder det fra HERREN, et Folk, som er stærkt, et Folk fra Fortids Dage, et Folk, hvis Mål du ej kender, hvis Tale du ikke fatter;

¹⁵Ngai un, aw Israel inkote aw, gamla pia kipan, nam na kiangah ka honpi ding, chih TOUPA thu pawt ahi. Nam hat tak, nam ni danglaia kipana, a pau uh na theih louh, a thugen uh na theih theih louh namte.

¹⁶som en åben Grav er dets kogger, de er alle Kæmper;

¹⁶A thal bawm uh han kihong ahia, a vek un mi hat tak ahi khin uh.

¹⁷det skal æde dit Korn og dit Brød, det skal æde dine Sønner og Døtte, det skal æde dit Småkvæg og Hornkvæg, det skal æde din Vinstok og dit Figentræ; med Sværd skal de lægge dine Fæstninger øde, dem, som du stoler på.

¹⁷Na buh laksa leh na nek ding a ne khin vek ding uh; na tanute na tapate nek ding mahmah: na gan honte, na belam honte a ne ding ua, na grep guite, na theipi kungte a ne ding ua, na khopi kulhnei, na muanpi pen sekte mahmah namsau in a hihse vek ding uhi.

¹⁸Men selv i de Dage, lyder det fra HERREN, vil jeg ikke udslette eder.

¹⁸Himahleh huai nite ah leng ka honhih chimit den kei ding, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹⁹Og når de siger: "Hvorfor har HERREN vor Gud gjort os alt det?" sig så til dem: "Som I forlod mig og tjente fremmede Guder i eders Land, således skal I tjene som fremmede i et Land, der ikke er eders."

¹⁹Huan, hichi a honghi dinga, Bangdinga TOUPA i Pathian un hiai thil tengteng I tung ua hih ahia? Na mite un a chih hun chiang un, Non paisan ua, nagam ua pathian dangte na na sep bang un, na gam lou uah, paudang mite na na sem ding uh, a kiang uah na chi ding ahi.

²⁰Forkynd dette i Jakobs Hus og kundgør det i Juda:

²⁰Jakob inkote laka hiai genkhia unla, Juda gamah phuang un.

²¹Hør dette, du tåbelige Folk, som er uden Forstand, som har Øjne, men ikke ser, og Ører, men ikke hører:

²¹Aw theih theihna neilou, mi haite aw, mit neia lah mu lou, bil neia lah zaloute aw, hiai ngaikhia un.

²²Vil I ikke frygte mig, lyder det fra HERREN, eller bæve for mit Åsyn? Jeg, som gjorde. Sandet til Havets Grænse, et evigt Skel, som det ikke kan overskride; selv om det bruser, evner det intet; om end dets Bølger larmer, kan de ikke overskride det.

²²Non kihta kei uh maw? chih TOUPA thu pawt ahi, Ka maah na ling kei ding uh maw? Kei, tuipi huap chiang a dia chiauphou, khantawna a let louhna dinga daikaihna, tuipi kihawt zou lunglung mahleh a let tuan theihlouha, ging honhon mahleh a khen theihouh ding bawlpa ka hi hi.

²³Dette Folk har et trodsigt og genstridigt Hjerte, de faldt fra og gik bort.

²³Himahleh hiai miten lungtang paupeng leh helhat a pu ua, a hel ua, a taimangta uh.

²⁴De siger ikke i deres Hjerte: "Lad os frygte HERREN vor Gud, som giver os Regn, Tidligregn og Sildigregn, til rette Tid og sikrer os Ugerne, da der skal høstes."

²⁴A lungtang un leng, TOUPA I Pathian, a hun taka vuah masa leh vuah nanung zusakpa, buh leh hunbi honsehsakpa laudan I siam ding uh, a chi sam kei uh.

²⁵Eders Misgerninger bragte dem i Ulave, eders Synder unddrog eder det gode.

²⁵Hiai thilte na thulimlouhna te un a hihmanga, na khelhnate un thil hoih nou a hontaan sak ahi.

²⁶Thi der findes gudløse i mit Folk; de ligger på Lur, som Fuglefængere dukker de sig; de sætter Fælder, de fanger Mennesker.

²⁶Ka mite lakah mi gilou a om ngal ua, vasa gemmi in a tan bangin a tang gige ua, thang a kam ua, mite a man uh.

²⁷Som et Bur er fuldt af Fugle, således er deres Huse fulde af Svig; derfor blev de store og rige.

²⁷Bawm vasa a dim bang main, a inte uh khemnain a dima, huaijiakin a honglian ua, a honhauhsak loh ta uhi.

²⁸De er tykke og fede; og så strømmer de over med onde Ord; de hævder ikke den faderløses Ret, at det måtte gå dem vel, og hjælper ikke de fattige til deres Ret.

²⁸A hongthau ua, a hongzol ua, ahi, a gitlouhna thilhihte un hunchiang a neikei, pa neiloute lamzanna ding in amau lamah a pang kei uhi.

²⁹Skulde jeg ikke hjemsøge sligt? lyder det fra HERREN; skulde min Sjæl da ikke tage Hævn over sligt et Folk?

²⁹Hiai thil jiaktein ka gawt kei dia hia? chih TOUPA thu pawt ahi: Hichibang nam tungah ka hinnain phu a la sin ka hia?

³⁰Gyselige, grufulde Ting går i Svang i Landet;

³⁰Huai gamah thil lamdang tak leh mulkimhuai tak a hongta.Jawlneiten juau thu a gen ua, siamputen lah amau thuthuin vai a hawm ua, ka miten lah huchibang hih a ut uhi, atawptawp ah bang chiin na hih ding ua leh?

³¹Profeterne profeterer Løgn, Præsterne skraber til sig, og mit Folk vil have det så. Men hvad vil I gøre, når Enden kommer?

³¹Jawlneiten juau thu a gen ua, siamputen lah amau thuthuin vai a hawm ua, ka miten lah huchibang hih a ut uhi, atawptawp ah bang chiin na hih ding ua leh?