¹Omvender du dig, Israel, lyder det fra Herren, så vend dig til mig; hvis du fjerner dine væmmelige Guder, skal du ikke fly for mit Åsyn.

¹Aw Israel, na hongkik leh, ka kiangah ngei na hongkik ding ahi, chih TOUPA thu pawt ahi. Na kihhuaina te ka mitmuh louha na koih manga, chih taktaka, thugel diktak zanga diktak taka;

²Sværger du: "Så sandt HERREN lever," redeligt, ærligt og sandt, skal Folkeslag velsigne sig ved ham og rose sig af ham.

²TOUPA a hina a hin laiteng, chia na kichiam leh, namte amah ah nuamsa a kichi ding ua, amah a suangta ding uh;

³Thi så siger HERREN til Judas Mænd og Jerusalems Borgere: Bryd eder Nyjord og så dog ikke blandt, Torne!

³Juda mite leh Jerusalem kiangah TOUPA Pathianin hichiin a chi hi: Na lei sit uh let unla, ling lakate chi theh kei un.

⁴Omskær jer for HERREN og fjern eders Hjertes Forhud, Judas Mænd og Jerusalems Borgere, at min Vrede ikke slår ud som Ild og hrænder uslukket for eders onde Gerningers Skyld.

⁴Nou Jud agama mi leh Jerusalema tengte aw, TOUPA adingin na zek uh sum unla, na lungtang zek uh sum un, huchilouin jaw na thil gilou hihte uh jiakin, ka hehna mei bangin a pawtkhe dinga, kuamah phelh theihlouhin a kang kha ding hi.

⁵Forkynd i Juda og Jerusalem, kundgør og tal, lad Hornet gjalde i Landet, råb, hvad I kan, og sig: Flok jer sammen! Vi går ind i de faste Stæder!

⁵Juda gamah hilh unla, Jerusalem ah phuang un, Gam pumpi ah pengkul mut unla, ngaih takin kikou un. Hongkikhawm unla, kulhnei khopite ah I lut ding uh, chi un;

⁶Rejs Banner hen imod Zion, fly uden Standsning! Thi Ulykke sender jeg fra Nord, et vældigt Sammenbrud.

⁶Zion lam ah puanjak khai unla, bitna zongin tai unla, zeol kei un, mallam a kipanthil hoihlou ka hon tungsak sin, nakpia siatna.

⁷En Løve steg op fra sit Krat, en Folkehærger brød op, gik bort fra sin Hjemstavn for at gøre dit Land til en Ørk; dine Byer skal hærges, så ingen bor der.

⁷Gammang nuai ningkitel akipanin humpineilkai a pawt hi, namte hihse ding; a mun akipan a pawtta, a hongpai lellel hi, nagam hihse ding leh na khopite tengmi neilou khopa sungawp dingin.

⁸Derfor skal I klæde jer i Sæk og klage og jamre, thi ej vender HERRENs glødende Vrede sig fra os.

⁸Huaijiak takin saiip puan teng unla, kap unla, mau vongvong un; I lak ua kipanin TOUPA hehna thupi mahmah lah a kikai khe ngal kei a.

⁹På hin Dag, lyder det fra HERREN, skal Kongen og Fyrsterne tabe Modet, Præsterne stivne af Skræk og Profeterne slås af Rædsel;

⁹Huai ni chiangin hichi a honghi ding, chih TOUPA thu pawt ahi: kumpipa lungtang a lungke khin dinga, heutute lungtang leng; siamputen gen ding a theikei ding ua, jawlneiten lamdang a sa mahmah ding uh.

¹⁰og de skal sige: "Ak, Herre, HERRE! Sandelig, du førte dette Folk og Jerusalem bag Lyset, da du sagde: I skal have Fred! Nu har Sværdet nået Sjælen."

¹⁰Huan ken bel, Ah, Toupa Pathian, hiai mite leh Jerusalem nakpi taka khem nei ve, Muanna na nei ding uh, na chi a, namsauin hinna a sun zo ta hi, ka chi a.

¹¹På hin Tid skal der siges til dette Folk og Jerusalem: Et glødende Vejr fra Ørkenens nøgne Høje trækker op mod mit Folks Datter, ej til Kastning og Rensning af Korn,

¹¹Huai hun chiangin hiai mite leh Jerusalem kiangah, Gamdai tang giau velvul akipan huih sa, Ka tanu, ka mite japsiang ding hi lou; siangsak ding hi sam lou;

¹²et Vejer for vældigt dertil kommer mod mig. Derfor vil jeg også nu tale Domsord imod dem.

¹²Huih hat lua, ka thuin a hongtung sin ahi: tuin leng a tung thu uh ngaihtuahpa kei ka hi, chih ahi ding.

¹³Se, det kommer som Skyer, dets Vogne som Stormvejr, dets Heste er hurtigere end Ørne; ve, vi lægges øde!

¹³Ngai dih, a hongpai tou ding, meipi bangin, a kangtalai pingpei bangmaite; a sakolte muvanlai sangin a hatjaw uh, I tung gik na e! Buluha om I hive ua.

¹⁴Rens dit Hjerte for ondt, Jerusalem, at du må frelses! Hvor længe skal dit Indre huse de syndige Tanker?

¹⁴Aw Jerusalem, thulimlouhnaa kipan na lungtang silsiang inla, hotdama na om theihna dingin; bangtan ahia na ngaihtuahna gilou na pai ding?

¹⁵Thi hør, en Råber fra Dan, et Ulykkesbud fra Efraims Bjerge:

¹⁵Dan gam akipan aw a hongpawt khiaa, Ephraim tang a kipanin thil hoihlou a phuang hi.

¹⁶Kundgør Folkene: Se! Lad det høres i Jerusalem! Belejrere kommer fra et Land i det fjerne, de opløfter Røsten mod Byerne i Juda.

¹⁶Namte hilh unla, Jerusalem ah phuang un, ngai dih, gam gamla pia kipan sualmite a hongtung uh, Juda khopite tungah a aw uh a suah uhi.

¹⁷Som Markens Vogtere stiller de sig rundt omkring det, thi genstridigt var det imod mig, lyder det fra HERREN.

¹⁷Louma vengmite bang main a kimvel in a um ua, ka tunga a hel jiak un chih TOUPA thu pawt ahi.

¹⁸Det kan du takke din Færd, dine Gerninger for; det skyldes din Ondskab; hvor bittert! Det gælder Livet.

¹⁸Na omdan leh na thilhihten, hiaite na tungah a tun ahi, hiai na siatna ding ahi, a na mahmaha na lungtang sun ei ve.

¹⁹Mit indre, mit Indre! Jeg skælver! Mit Hjertes Vægge! Mit Hjerte vånder sig i mig, ej kan jeg tie. Thi Hornets klang må jeg høre, Skrig fra Kampen;

¹⁹Ka lung a na, ka lung a na, ka lungtang mahmah ah a na, ka sungah ka lungtang a buaikhin ta, ka om maimai theikei, aw ka hinna, pengkul ging, kidouna heiha na jak jiakin.

²⁰der meldes om Fald på Fald, thi alt Landet er hærget. Mine Telte hærges brat, i et Nu mine Forhæng.

²⁰Siatna tungah siatna a tungta, gam pumpi lohin a om ta, ka puaninte a hihse guih ua, ka puanjakte leng mitphiat kal louin.

²¹Hvor længe skal jeg skue Banneret, høre Hornet?

²¹Bangtan ahia kidouna puanjak ka muh dinga, pengkul ging ka jak ding?

²²Thi mit Folk er tåbeligt, kender ej mig, de er dumme Sønner og uden Indsigt; de er vise til at gøre det onde, men Tåber til det gode.

²²Ka mite a hai mahmah ua, lah a thei ngal kei ua, naupang hai tak, theihna neilou bang mai ahi uah, thil gilou hih a siam ua, thil hoih hihdan bel a siam kei uh.

²³Jeg så på Jorden, og se, den var øde og tom, på Himlen, dens Lys var borte;

²³Leitung ka et leh, ngai dih, segawp leh vuakin a oma; vanten leng vakna a neikei uh.

²⁴Bjergene så jeg, og se, de skjalv, og alle Højene bæved;

²⁴Tangte ka et leh, ngaiin, a ling uh, mual tengteng leng a tang jualjual uh.

²⁵jeg så, og se, der var mennesketomt, og alle Himlens Fugle var fløjet;

²⁵Ka et leh, ngai in, mihing a om kei ua, tungleng vasate tengteng leng a leng mang khinta uh.

²⁶jeg så, og se, Frugthaven var Ørken, alle dens Byer lagt øde for HERREN, for hans glødende Vrede.

²⁶Ka et leh, ngai in, louma hoihte gamdai a suak khina, khopi tengteng leng a chim khin, TOUPA leh a heh mahmahna maah.

²⁷Thi så siger HERREN: Al Jorden bliver Ørk, men helt ødelægger jeg ikke.

²⁷TOUPAN hichiin a chi hi: Gam pumpi a segawp dinga, himahleh ka hihtawp tawntung kei ding.

²⁸Derfor sørger Jorden, og Himlen deroppe er sort; thi jeg talede og angrer det ikke, tænkte og går ikke fra det.

²⁸Huaijiakin leiin a sun dinga, tunglam vante leng a mial ding: thu ka gentaa, ka tumta hi, ka kisik keia, ka lunghei sin sam kei.

²⁹For Larmen af Ryttere og Bueskytter flyr alt Landet, de tyr ind i Krat, stiger op på Klipper; hver By er forladt, og ikke et Menneske bor der.

²⁹Sakol tunga tuang leh thalpeu zangmite husa ah, khopi pumpi a taikek ua, gammang ah a lut ua, kho chih a nusia ua, luahmi khat lel leng om louin.

³⁰Og du, hvad vil du mon gøre? Om end du klæder dig i Skarlagen, smykker dig med Guld og gør Øjnene store med Sminke det er spildt, du gør dig smuk. Elskerne agter dig ringe, dit Liv vil de have.

³⁰Huan, nang, loha na om hun chiangin bangchiin na hih dia? Puan san-au a kijemin, kivatna dangkaeng a kivanin, na mitte nuh za mahlechin, na kihihlawm thawn lel ahi, na tangvalten a honmusit thouthou ding ua, na hinna lak a tum uhi.Numei nauvei kikou husa bang ka jaa, ta chil neinu na thauk lai, Zion tanu nak huhu ging, a khutte jaka, Ka tung gik hina mai e! tualthatmite maah ka hinna a bah khinta, chi.

³¹Thi jeg hører Råb som ved Barnsnød, Skrig som ved Førstefødsel. Hør, hvor Zions Datter stønner med udrakte Hænder: "Ve mig, min Sjæl bukker under for dem, som myrder."

³¹Numei nauvei kikou husa bang ka jaa, ta chil neinu na thauk lai, Zion tanu nak huhu ging, a khutte jaka, Ka tung gik hina mai e! tualthatmite maah ka hinna a bah khinta, chi.