¹Når en Mand frastøder sin hustru, og hun går fra ham og ægter en anden, kan hun så gå tilbage til ham? Er slig en Kvinde ej sunket til Bunds i Vanære? Og du, som boled med mange Elskere, vil tilbage til mig! så lyder det fra HERREN.

¹Min ji ma henla, amah paisanin pasal dang nei leh, aman a na nei nawn diam? A gamin nit loh hial sin lou ding hai? Chih a om. Nang bel tangval tampi kiangah na huk manga, huchipin ka kiangah na hongkik nawn ding maw? Chih TOUPA thu pawt ahi.

²Se til de nøgne Høje: Hvor mon du ej lod dig skænde? Ved Vejene vogted du på dem som Araber i Ørk. Du vanæred Landet både ved din Utugt og Ondskab,

²Tang giau viauvuau lamah na mitte lengtou sak inla, enin, a honluppih louhna mun koiah? Gamdaia Arabia mi bang maiin amau ngakin lampi geiahte na tu nilouh sek, na huknate leh na thulimlouhnatein gam na hihnin khinta.

³en Snare blev dine mange Elskere for dig. En Horkvindes Pande har du, trodser al Skam.

³Huaijiakin vuah zuksak ahi keia, vuah nanung leng a zu sam kei; mihuk tal puakin na pua, na zum nuam het kei hi.

⁴Råbte du ikke nylig til mig: "Min Fader! Du er min Ungdoms Ven.

⁴Ka pa, ka tuailaia honpipa na hi, chiin, tua kipanin na sam kei ding maw?

⁵Vil han evigt gemme på Vrede, bære Nag for stedse?" Se, således taler du, men øver det onde til Gavns.

⁵Na heh tawntung sin ahia? A tawp phain hia a uk sin? Dai in, huchibangin na pau ngeia, himahleh a gilou thei bang penin thil na hih hi.

⁶HERREN sagde til mig i Kong Josias's Dage: Så du, hvad den troløse Kvinde Israel gjorde? Hun gik op på ethvert højt Bjerg og hen under ethvert grønt Træ og bolede.

⁶Huai lou leng Josia lal laiin TOUPAN ka kiangah hichiin a chi a: Nungkin hat Israel thilhih na mu hia? Tang sang chiha kuan toua, singbawk chih nuaitea a hukna thil a hihte?

⁷Jeg tænkte, at hun efter at have gjort alt det vilde vende om til mig; men hun vendte ikke om. Det så hendes svigefulde Søster Juda;

⁷Huan ken bel hiai thil tengteng a hih nungin ka kiangah a hongkik nawn ding, ka chi a; himahleh a hong kik tuan kei; huan, a sanggamnu, khemhat Judain a mu samta hi.

⁸hun så, at jeg forstødte den troløse Kvinde Israel for al hendes Hors Skyld, og at jeg gav hende Skilsmissebrev; den svigefulde Søster Juda frygtede dog ikke, men gik også hen og bolede.

⁸Huan, aman nungkin hat Israel a angkawm jiaka ka maka, makna lai ka piak a muhin leng a sanggamnu, khemhat Judain a lau tuan kei, huchih naksangin a vahoha, hukna thil a va hih ta hi.

⁹Ved sin letsindige Bolen vanærede hun Landet og horede med Sten og Træ.

⁹Huan a huk mawkmawk zenhouh jiakin gam a hihnin khintaa; sing bul, suang bul kiangah ang kawmta hi.

¹⁰Og alligevel vendte den svigefulde Søster Juda ikke om til mig af hele sit Hjerte, men kun på Skrømt, lyder det fra HERREN.

¹⁰Huchipiin leng a sanggamnu, khemhat Juda lungtang taka ka kianga hongkik louin a khem lelin ahongkika, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹¹Og HERREN sagde til mig: Det troløse Israels Sag står bedre end det svigefulde Judas.

¹¹Huan TOUPAN ka kiang ah hichiin a chi a: Nungkik hat Israelin a sanggamnu, khemhat Juda sangin diktat jawin a kihih langa.

¹²Gå hen og udråb disse Ord mod Nord: Omvend dig, troløse Israel, lyder det fra HERREN; jeg vil ikke vredes på eder, thi nådig er jeg, lyder det fra HERREN; jeg gemmer ej evigt på Vrede;

¹²Kuan inla, hiai thu mallam ah vaphuangin; Nungkin hat Israel hongkikin, chih TOUPA thu pawt ahi; Heh mel puin ka hon en kei dinga, zahngai thai tak ka hi ngala, chih TOUPA thu pawt ahi, ka heh tawntung kei ding hi.

¹³men vedgå din Uret, at du forbrød dig mod HERREN din Gud; for de fremmedes Skyld løb du hid og did under hvert grønt Træ og hørte ikke min Røst, så lyder det fra HERREN.

¹³TOUPA na Pathian tunga na helnate, singbawk nuaia pautuam mite kianga na kiphalgaina te, ka paukam suak na manlouhnatea na thulimlouhna ah thupah tawiin, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹⁴Vend om, I frafaldne Søoner, lyder det fra HERREN; thi jeg er eders Herre; jeg tager eder, een fra en By og en fra en Slægt og bringer eder til Zion,

¹⁴Aw nungkin hat tate aw, hongkik un, chih TOUPA thu pawt ahi. Nou honhonpa lah ka hi ngala, na lak ua kipan khopia mi khat, inkuana mi nih ka honla dinga, Zion ah ka honpi ding hi.

¹⁵og jeg giver eder Hyrder efter mit Sind, og de skal vogte eder med Indsigt og Kløgt.

¹⁵Ka lungtuak lamtak belamchingte ka honpe dinga, amau theihna leh theihsiamnatein nou a honvak ding uh.

¹⁶Og når I bliver mangfoldige og frugtbare i Landet i hine Dage, lyder det fra HERREN, skal de ikke mere tale om HERRENs Pagts Ark, og Tanken om den skal ikke mere opkomme i noget Hjerte; de skal ikke mere komme den i Hu eller savne den, og en ny skal ikke laves.

¹⁶Huan na hongtam ua, gama na hongpun hun chiang un, huai ni chiangin amau, TOUPA thukhun bawm, a chi ngei nawn kei ding uh; a lungsim uah a lut kei dinga, theih leng a theigige sam kei ding uh; a khelah nawn kei ding ua, a bawl nawn sam kei ding uh.

¹⁷På hin Tid skal man kalde Jerusalem HERRENs Trone, og der, til HERRENs Navn i Jerusalem, skal alle Folk strømme sammen, og de skal ikke mere følge deres onde Hjertes Stivsind.

¹⁷Huai nungin Jerusamem bel TOUPA mangtutphah a chi ding ua, huaiah nam tengteng TOUPA minin Jerusalem ah a hongpai khawm ding uh: a lungtang gilou khauhna uh bangin a paita kei ding uh.

¹⁸I hine Dage skal Judas Hus vandre til Israels Hus, og samlet skal de drage fra Nordens Land til det Land, jeg gav deres Fædre i Eje.

¹⁸Huai ni chiangin Juda inkote Israel inkote toh a om khawm ding ua, mallam gam a kipanin, na pipute uh kianga gouluah dinga ka piak gamah, a hongpawt khe ding uh.

¹⁹Og jeg, jeg sagde til dig: "Blandt Sønnerne sætter jeg dig, jeg giver dig et yndigt Land, Folkenes herligste Arvelod." Jeg sagde: "Kald mig din Fader, vend dig ej fra mig!"

¹⁹Ken bel, Nam tampite laka gouluah ding hoih pen, gam nuam tak mai honpiain, tate laka honkoih ka utdan! Ka pa, chia non sapa, non zuihna akipan na pial mang kei ding chih ka na um a.

²⁰Men som en Kvinde sviger sin Ven, så sveg du mig, Israels Hus, så lyder det fra HERREN.

²⁰Ji khem hatin a pasal a angkawm san bangin, Aw Israel inkote aw, honna khem neita ve ua, chih TOUPA thu pawt ahi.

²¹Hør, der lyder Gråd på de nøgne Høje, Tryglen af Israels Børn, fordi de vandrede Krogveje, glemte HERREN deres Gud.

²¹Tang giau velvul tuagah husa a om hi, Israel tate kap leh thil ngen husa, TOUPA Pathian a mangngilh ua, a omdan uh a hihgawp jiak un.

²²Vend om, I frafaldne Sønner, jeg læger eders Frafald. Se, vi kommer til dig, thi du er HERREN vor Gud.

²²A nungkin hat tate aw, hongkik unla, na nungkin seknate uh ka hihdam ding hi: endih, na kiangah ka hongpai uhi, nang lah TOUPA ka Pathian uh na hi ngala.

²³Visselig, Blændværk var Højene, Bjergenes Larm; visselig, hos HERREN vor Gud er Israels Frelse.

²³Tangte a phatuam keia, tang tunga husa chiak vengvungte. Israel hotdamna jaw TOUPA i Pathian mahmah ah ahi a om.

²⁴Skændselen åd fra vor Ungdom vore Fædres Gods, deres Småkvæg og Hornkvæg, Sønner og Døtre.

²⁴Himahleh huai thil kihhuai mahmahin i tuailai a kipan in piputen tha a sukbeina uh a ne beita hi; a belam honte uh, a gan honte uh, a tanute uh, a tapate uh tanin.Zumin lum ni eleh, i zahlaknain honkhuh heh; TOUPA i Pathian tungah thil i hihkhial ua, ei leh I piputen i tuailai akipan tuni tannin TOUPA I Pathian paukam i man louh ziak in.

²⁵Vi lægger os ned i vor Skændsel, vor Skam er vort Tæppe, thi mod HERREN vor Gud har vi syndet, vi og vore Fædre fra Ungdommen af til i Dag; vi høre ikke på Herren vor Guds røst.

²⁵Zumin lum ni eleh, i zahlaknain honkhuh heh; TOUPA i Pathian tungah thil i hihkhial ua, ei leh I piputen i tuailai akipan tuni tannin TOUPA I Pathian paukam i man louh ziak in.