¹HERRENs Ord kom til mig således:

¹Huan TOUPA thu ka kiangah a hongtunga, hichiin a chi:

²Gå hen og råb Jerusalem i Ørene: Så siger HERREN: Jeg mindes din Kærlighed som ung, din Elskov som Brud, at du fulgte mig i Ørkenen, et Land, hvor der ikke sås;

²Kuan inla, Jerusalem bil a jakin kikou in, TOUPAN hichiin a chi: Na tuailaia na migitdan te, kikham laia na honitdante ka theigige hi; gamdai a khohlouh gam a na honzuih dan bang.

³Israel var helliget HERREN, hans Førstegrøde, alle, som åd det, måtte bøde, Ulykke ramte dem, lyder det fra HERREN.

³Israel bel TOUPA adia hihsiangthou, a gah pung masa ahi, amah ne gaimi peuhmah a moh dinga, a tunguah siatna a hongtung ding, chih TOUPA thupawt ahi.

⁴Hør HERRENs Ord, Jakobs Hus og alle Slægter i Israels Hus:

⁴Aw Jakob inkote leh Israel inko tengteng aw, TOUPA thu ngaikhia un;

⁵Så siger HERREN: Hvad ondt fandt eders Fædre hos mig, siden de gik bort fra mig og holdt sig til Tomhed, til de selv blev tomme?

⁵TOUPAN hichiin a chi: Na pipute un kei ah diktatlouhna bang ahia a muh uh, kei akipan gamlapi ah a vakmang ua, bangmahlou phet a delh ua, a nakiotsak uh?

⁶De spurgte ikke: "Hvor er HERREN, som førte os op fra Ægypten og ledte os i Ørkenen, Ødemarkens og Kløfternes Land, Tørkens og Mulmets Land, Landet, hvor ingen færdes eller bor?"

⁶TOUPA, Aigupta gam a kipan honpi khiaa, gamdai, gam keu, kokhuk mun, sihna limliap leh gam keu mun, kuamah paisuak ngeilouhna, kuamah omlouhna muna, honpi paisuakpa koihah? a chi sam kei uh.

⁷Jeg bragte eder til Frugthavens Land, at I kunde nyde dets Frugt og Goder; men da I kom derind, gjorde I mit Land urent og min Arvelod vederstyggelig.

⁷Gam hoihtak ah, a gah leh hoihna ne dingin, ka honpilut a, himahleh na lut uleh ka gam na hihnin ua, ka goutan thil kihhuaiin na bawl uh.

⁸Præsterne spurgte ikke: "Hvor er HERREN?" De, der syslede med Loven, kendte mig ikke, Hyrderne faldt fra mig, og Profeterne profeterede ved Ba'al og holdt sig til Guder, som intet evner.

⁸Siamputen leng, TOUPA koiah? a chi kei ua, Dan zangmiten lah a honthei sam kei uh, vaihawmmite ka tungah a hel ua, jawlneiten Baal minin thu a gen ua, thil phatuamlou dingte a delh uh.

⁹Derfor må jeg fremdeles gå i Rette med eder, lyder det fra HERREN, og med eders Sønners Sønner må jeg gå i Rette.

⁹Huchiin ka honglang dinga, na tate uh ta nawnte leng ka lang lailai ding, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹⁰Drag engang over til Kittæernes Strande og se efter, send Bud til Kedar og spørg jer nøje for; se efter, om sligt er hændet før!

¹⁰Kittim tuikulh ah vahoh unla, en un, kedarah mi sawl unla, chik takin ngaihtuah un, hichibang thil a om ngeina hiam theihna dingin.

¹¹Har et Hedningefolk nogen Sinde skiftet Guder? Og så er de endda ikke Guder. Men mit Folk har skiftet sin Ære bort for det, der intet gavner.

¹¹Namten a pathian uh a kheng u hia, pathian tak hilou pi leng? Ka miten bel a thupina uh, thil phatuamlou takin a khekzo ta uh.

¹²Gys derover, I Himle, Skræk og Rædsel gribe eder, lyder det fra HERREN;

¹²Aw vante, lamdang sa unla, honmulkim sak henla, mau tuaituai un, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹³thi to onde Ting har mit Folk gjort: Mig, en Kilde med levende Vand, har de forladt for at hugge sig Cisterner, sprukne Cisterner, der ikke kan holde Vand.

¹³Ka miten thil nih a hihkhial ngal ua, kei, hinna tuikhuk a honpai san ua, tuivungte a tou khia ua, tuiching, theilou ding.

¹⁴Er Israel da en Træl, en hjemmefødt Træl? Hvorfor er han blevet til Bytte?

¹⁴Israel sikha ahi hia? Sikha mawnga piang hia? Bangdia nuaisiaha omta ahia oi?

¹⁵Løver brøler imod ham med rungende Røst; hans Land har de gjort til en Ørk, hans Byer er brændt, så ingen bor der.

¹⁵Humpinelkai lunlaiten humham khumin, a tungah aw a suah ua, a gam a hihgawp khinta uh, a khopite leng luahmi neilouin a kang siang khin.

¹⁶Selv Nofs og Takpankes's Sønner afgnaver din Isse.

¹⁶Nophmi leh Tahphanes miten leng, na lujang a giausak khinta uh.

¹⁷Mon ikke det times dig, fordi du svigted mig? lyder det fra HERREN din Gud.

¹⁷TOUPA na Pathianin lampia a honpi laia, na taimangsan jiakin, huai tuh na tunga na tunsak ahi kei maw?

¹⁸Hvorfor skal du nu til Ægypten og drikke af Sjihor? Hvorfor skal du nu til Assur og drikke af Floden?

¹⁸Nile tuite dawn dinga Aigupta lampi na zuih, nang dinga banga hia phatuam sin? Luipi tui dawn dinga Assuria lampi na zuih leng, nang dinga bang ahia phatuam sin?

¹⁹Lad din Ulykke gøre dig klog og lær af dit Frafald, kend og se, hvor ondt og bittert det er, at du svigted HERREN din Gud; Frygt for mig findes ikke hos dig, så lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.

¹⁹Na thulimlouhnain a honthuak sak dinga, na nungkin naknain nang a honsal ding hi; honlauna neiloua TOUPA na Pathian na paisan, thil gilou tak leh kha mahmah ahi na hih, na theikhia inla, mu telta in, chih Toupa, Sepaihte TOUPA thu pawt ahi.

²⁰Thi længst har du brudt dit Åg og sprængt dine Bånd. Du siger: "Ej vil jeg tjene!" Nej, Skøgeleje har du på hver en Høj, under alle de grønne Træer.

²⁰Nidanglai akipanin na hakkol hihtanin, na khaute leng na hihtatta ngala, Na na ka sem nawn kei ding, na chi a, tang sang chih ahte, singbawk nuai peuh ahte, kunin na hiha.

²¹Som en Ædelranke plantede jeg dig, en fuldgod Stikling; hvor kunde du da blive Vildskud, en uægte Ranke?

²¹Chi dik mahmah zangin grep hoih mahmah ka honphuta, bangchidana kikhenga, kei dia grep taklou hongsuakta na hia oi?

²²Om du end tor dig med Lud og ødsler med Sæbe, jeg ser dog din Brødes Snavs, så lyder det fra HERREN.

²²Tangalin kisilin sahbon tampi zang mahlechin, na thulimlouhna ka mitmuhin a dawk teitei ahi, chih Toupa Pathian thu pawt ahi.

²³Hvor kan du sige: "Ej er jeg uren, til Ba'alerne holdt jeg mig ikke!" Se på din Færd i Dalen, kend, hvad du gjorde, en let Kamelhoppe, løbende hid og did,

²³Ka kihihnin sama, Baalte leng ka delh sama, bangchia chi thei na hia, guam kuaka na om dante en inla, na thilhih sate thei in; sangawngsau la huk lai ngongngong na hi vele.

²⁴et Vildæsel, kendt med Steppen! Den snapper i Brynde efter Luft, hvo tæmmer dens Brunst? At søge den trætter ingen, den findes i sin Måned.

²⁴Gam sa bengtung gamdaia om sek, a huk laia dak uau uaua dik vuvut bang; a utna kuan ahia dal sou ding? A zongmi kihihgim nuam dah leh, a hunin a mu na ding uh.

²⁵Spar dog din Fod for Slid, din Strube for Tørst! Dog siger du: "Nej, lad mig være! Jeg elsker de fremmede, dem vil jeg holde mig til."

²⁵Na khe ah khedap bun louin om ken la, na dang leng hul kei heh; nang bel, lamet a beita, pautuam mite ka ngaia, amau ka delh ding, na chi a.

²⁶Som Tyven får Skam, når han gribes, så Israels Hus, de, deres Konger og Fyrster, Præster og Profeter,

²⁶Guta a phawk ua a zum bangin, Israel inkote a zumta uh, amau, a kumpipate uh, a heutute uh, a siampute uh, a jawlneite u leng.

²⁷som siger til Træ: "Min Fader!" til Sten: "Du har født mig." Thi Ryggen og ikke Ansigtet vender de til mig, men siger i Ulykkestid: "Stå op og frels os!"

²⁷Sing bul kiangah, Ka pa na hi, chi a, suang bul kianga, Kei hongsuang na hi, chimite: masuan louin a dekkhuk sah uh a honsuan jaw ua, a mangbat hun un bel, Thou inla, honhondam tanla, a chi ding uh, na pathian, huai na bawlte koia om a hita ua?

²⁸Hvor er de da, dine Guder, dem, du har gjort dig? Lad dem stå op! Kan de frelse dig i Ulykkestiden? Thi som dine Byers Tal er dine Guders, Juda.

²⁸Amau thou jaw uhenla, na mangbat laiin a honhondam kha thei moh ding uhia; aw Juda, na pathiante bel na khopite zah phial ahi ve ua oi.

²⁹Hvorfor tvistes I med mig? I har alle forbrudt jer imod mig, lyder det fra HERREN.

²⁹Bangdia ka tunga vui nak? Na vek un ka tungah lah thil na hihkhial ngal ua, chih TOUPA thu pawt ahi.

³⁰Forgæves slog jeg eders Børn, de tog ikke ved Lære, som hærgende Løve fortærede Sværdet Profeterne.

³⁰Na tate uh ka khena, a phatuam kei, a hoih loh tuan sam kei uh; humpinelkai duhgawl bang maiin, noumau namsauin na jawlneite uh a ne khin.

³¹Du onde Slægt, så mærk jer dog HERRENs Ord! Har jeg været en Ørk for Israel, et bælgmørkt Land? Hvorfor mon mit Folk da siger: "Vi går, hvor vi vil, og kommer ej mer til dig."

³¹Aw khangthakte aw, TOUPA thu thei un, Israel ading gamdai gam bang ka hi maw? Mial sah meuhmouh gam ka hi maw? Ka miten bangdia, Ka pawt kichianta ua, na kiangah ka kik nawnkei ding uh, chi uh ahi ua?

³²Glemmer en Jomfru sit Smykke, en Brud sit Bælte? Og mig har mit Folk dog glemt i talløse Dage.

³²Nungakin a kizephoihnate a mangngilh theiin, mou thakin a kivatna a mangngilh thei ding maw? Ka miten bel ni simsenglouh sungin a honna mangngilhta uh.

³³Hvor snildt du dog går til Værks for at søge dig Elskov! Du vænned dig derfor også til ondt i din Færd.

³³Deihtakmi muh theihna dingin na omdan ngentel na chia! Numei gilou kiangahte leng na omdan na sinsakta ve.

³⁴Endog findes Blod på dine Hænder af fattige, skyldfri Sjæle, Blod, jeg ej fandt hos en Tyv, men på alle disse.

³⁴Na nikte ah leng mi genthei poikhoihloute hinna sisan a lang a: mi in a loh lai uh khutmat leng lah ahi ngal kei a.

³⁵Og du siger: "Jeg er frikendt, hans Vrede har vendt sig fra mig." Se, med dig går jeg i Rette, da du siger: "Jeg har ikke syndet."

³⁵Ka moh kei a, kei a kipan a hehna lak mang ahi, na chi nawn ngala, ngai in, Ka gilou kei hi, na chih jiakin, na tungthu ka ngaihtuah ding.

³⁶Hvor let det dog falder for dig at skifte din Vej! Du skal også få Skam af Ægypten, som du fik det af Assur;

³⁶Na omdan kheng mengmenga, bangdia vialvak vak na hia? Assuria na zumpih bang mahin, Aigupta leng na zumpih lai ding hi.Na khutte lukhukin a kiang uakipan na pawt khe nawn dia, TOUPAN lah na muannate a paikheta ngala, amau ah na lamzang kei ding hi.

³⁷også derfra skal du gå med Hænder på Hoved, thi HERREN har forkastet dine Støtter, de båder dig intet.

³⁷Na khutte lukhukin a kiang uakipan na pawt khe nawn dia, TOUPAN lah na muannate a paikheta ngala, amau ah na lamzang kei ding hi.