¹HERRENs Ord, som kom til Jeremias om tørken.

¹Khokheng tungtanga Jeremia kianga TOUPA thu hongtung:

²Juda sørger; dets Porte vansmægter sørgeklædt i Støvet, Jerusalems Skrig stiger op,

²Judain a sun-a, a kulh kongpite a ngui; leiah puan vom khuin a kun ua, Jerusalem kah ging a tungkah.

³og dets Stormænd sender deres Drenge efter Vand, de kommer til Brønde, men finder ej Vand, vender hjem med tomme Spande, med Skam og Skændsel og tilhyllet Hoved.

³A mi hoihten a sikhate uh tui a tawisak ua, tuichin a juan ua, tui a mu kei ua, a tuibel uh hawmin a kik ua; a lungdong ua, gending a theikei ua, a lu uh a khuh ua.

⁴Over Jorden, som revner af Angst, da Regn ej falder i Landet, er Bønderne beskæmmede, tilhyller Hovedet.

⁴Lei lah a khanga, gam puma vuahtui a om louh jiakin, leiletmite a lungdong ua, a lu uh a khuh ua.

⁵Selv Hinden på Marken forlader sin nyfødte Kalv, thi Græs er der ikke.

⁵A hi, zukpiin leng pawnah nou a neia, a taisan ve, lou hing a omlouh jiakin.

⁶På nøgne Høje står Vildæsler og snapper efter Luft som Sjakaler, deres Øjne vansmægter, thi Grønt er der ikke.

⁶Gam sabengtungte mualvum khengah a ding ua, awle bangin huihkhua ngaiin a nak huhu ua; peh ding om louh jiakin a mit uh a mial dundun hi.

⁷Vidner vore Synder imod os, HERRE, grib så for dit Navns Skyld ind! Thi mange Gange faldt vi fra, mod dig har vi syndet.

⁷Ka thulimlouhna un honhek mahleh na min jiakin aw TOUPA hongkuan in; ka puknate uh lah a tamta ngala, na tungah mahmah thil ka nahih khial uhi.

⁸Du Israels Håb og Frelser i Nødens Stund! Hvorfor er du som fremmed i Landet, som en Vandringsmand, der kun søger Nattely?

⁸Aw nang Israelte lamet, mangbat laia hondampa, bangdia hiai gama mikhual bang jena jan khat giaka zin bang lela om na hia?

⁹Hvorfor er du som en rådvild Mand, som en Helt, der ikke kan frelse? Du er dog i vor Midte, HERRE, dit Navn er nævnet over os, så lad os ej fare!

⁹Bangdia mi lungke gawp bang phet leh pasalpha, hondam thei kol lou bang lela om na hia? Himahleh nang jaw, aw TOUPA, ka lak uah na om laia, na min ka pu ua, honpaisan ken.

¹⁰Så siger HERREN til dette Folk: De elsker at flakke omkring og sparer ej Fødderne, men ejer ikke HERRENs Behag. Han ihukommer nu deres Brøde, hjemsøger deres Synder.

¹⁰TOUPAN hiai mite tungtang ah hichiin a chi: Vakmang a ut nak ua, a kalsuan uh a kidek kei uh; huchiin TOUPAN amau a pom keia, a thulimlouhna uh a theigige ta dinga, a khelhna uh a gawt ding.

¹¹Og HERREN sagde til mig: "Bed ikke om Lykke for dette Folk!

¹¹TOUPAN ka kiangah, Hiai mite hoihna ding ngetsak ken.

¹²Når de faster, hører jeg ikke deres Klage, og når de ofrer Brændoffer og Afgrødeoffer, har jeg ikke Behag i dem; nej, med Sværd, Hunger og Pest vil jeg gøre Ende på dem!"

¹²An ngawl mahle uh a kikou uh ka ngaikhe kei dinga, halmang leh buhbal thillat lan mahle uh ka dawng kei ding; namsau te, kial te, hipi tein amau ka hihmang zo ding, a chi hi.

¹³Da sagde jeg: "Ak, Herre, HERRE! Profeterne siger jo til dem: I skal ikke se Sværd, og Hungersnød skal ikke komme over eder, thi tryg Fred giver jeg eder på dette Sted."

¹³Huan, ken, Eh, Toupa Pathian, ngaidih, a kiang uah jawlneiten, Namsau na tuak kei ding ua, kial leng na thuak sak kei ding uh, hiai muhah muan mahmahna ka honpe zo ding hi, lah a chi sek ngal ua, ka chi a.

¹⁴HERREN svarede: "Profeterne profeterer Løgn i mit Navn; jeg har ikke sendt dem eller givet dem noget Bud eller talet til dem. Løgnesyner og falsk Spådom og deres Hjertes Bedrag er det, de profeterer for eder!

¹⁴Huan, TOUPAN ka kiangah, Jawlneiten ka mina juau a gen jel eive ua leh; amau ka sawl keia, thu ka khak keia, ka houpih sam keia, ka houpih sam kei hi. Thil a muh khol louhte uh, aisan bangmaha pangloute leh a lungsim dohate uh honhilh eive ua, achia.

¹⁵Derfor, så siger HERREN til Profeterne, der profeterer i mit Navn, skønt jeg ikke har sendt dem, og som siger, at der ikke skal komme Sværd eller Hunger i dette Land: Disse Profeter skal omkomme ved Sværd og Hunger;

¹⁵Huaijiakin TOUPAN hichiin a chi: Ka sawl khol louha ka min loua, Hiai gamah kial leh namsau a tung kei ding, chia genmi huai jawlneite namsau leh kialin a mangthang ding uh.

¹⁶og folket, de profeterer for, skal slænges hen på Jerusalems Gader for Hunger og Sværd, og ingen skal jorde dem, hverken dem eller deres Hustruer, Sønner eller Døtre. Jeg udøser deres Ondskab over dem."

¹⁶Huan, a thugen uh nana tang nam leng kial leh namsau jiakin Jerusalem kongzingah paihkhiak ahi ding ua, a tanute uh a tapate uhtoh, vuimi himhim a neikei ding uh. A thulimlouhna uh amau tungah ka sung sin ngala.

¹⁷Og du skal sige dette Ord til dem: Mine Øjne skal rinde med Gråd ved Nat og ved Dag og aldrig høre op; thi mit Folks jomfruelige Datter ligger lemlæstet hårdt, Såret er såre svart.

¹⁷Huan, a kiang ua hiai thu na gen ding ahi; Sun leh janin ka khitui luang hen, hul himhim kei hen, ka mi, ka tanu nungak siangthouin nakpia liamna a tuak hi, khutkhak na mahmah.

¹⁸Hvis jeg går ud på Marken, se sværdslagne Mænd, og kommer jeg ind i Byen, se Hungerens Kvaler! Thi både Profet og Præst drager bort til et Land, de ej kender.

¹⁸Ka gam pawt leh, maijen, namsaua thahte! Khopi a alut leh, maijen, kialpi-misi! gam chihah jawlneite, siampute a tamvak chiat ua, a dan mahmah a theikei uh, chiin.

¹⁹Har du ganske vraget Juda, væmmes din Sjæl ved Zion? Hvorfor har du slået os, så ingen kan læge? Man håber på Fred, men det bliver ej godt, på Lægedoms Tid, men se, der er Rædsel.

¹⁹Juda pai khe siang na hi maw? Zion kih na hi maw? kou dia hihdamna om lou bikbeka bangdia honthuaksak oi? muanna ka zong ua, hoihna bangmah a hongtung kei; hihdamna hun ding leng, ngaidih khaphamna lel.

²⁰Vi kender vor Gudløshed, HERRE, vore Fædres Brøde, thi vi synded mod dig.

²⁰Aw TOUPA, ka thulimlouhdan uh a kitheihmohbawl kei uhi, ka pipute uh ginatlouhna toh, na tungah lah ka hihkhialta ngal ua.

²¹Bortstød os ikke for dit Navns Skyld, vanær ej din Herligheds Trone, kom i Hu og bryd ej din Pagt med os!

²¹Na min jiakin honmusit kenla, na mangtutphah thupi minse sak kenla, ka kiang ua na thukhun theigigein hihse ken.Nam dang pathiante lakah vuah zusak thei a om uhia? ahihleh, vanin vuahpi a tungsak thei hia? aw TOUPA ka Pathian uh, huai pen nang na hi kei maw? hiai thil tengteng na hih ahi ngala, ka lamet uh nang na hi hi.

²²Kan blandt Hedningeguderne nogen sende Regn, giver Himlen Nedbør af sig selv? Er det ikke dig, o HERRE vor Gud? Så bier vi på dig, thi du skabte alt dette.

²²Nam dang pathiante lakah vuah zusak thei a om uhia? ahihleh, vanin vuahpi a tungsak thei hia? aw TOUPA ka Pathian uh, huai pen nang na hi kei maw? hiai thil tengteng na hih ahi ngala, ka lamet uh nang na hi hi.