¹Da sagde HERREN til mig: Om så Moses og Samuel stod for mit Åsyn, vilde mit Hjerte ikke vende sig til dem. Jag dette Folk bort fra mit Åsyn!

¹Huan, TOUPAN ka kiangah hichiin a chi a: Mosi leh Samuel ka maah hongding mahle uh, ka lungsim hiai mite lam a ngatuan kei ding. Ka muh phak louhah delhkhia inla, paimang uhen!

²Og når de spørger dig: "Hvor skal vi gå hen?" så svar dem: Så siger HERREN: Hvo Dødens er, til Død, hvo Sværdets er, til Sværd, hvo Hungerens er, til Hunger, hvo Fangenskabets er, til Fangenskab!

²Huan, koiah ka pai ding ua? chia nang a hondot uleh hichiin a kiang uah na chi ding hi: Hichiin TOUPAN a chi: Sihna tuam sihna ah; namsau tuam namsau ah; kial tuam kial ah, saltanna tuam saltanna ah.

³Jeg sætter fire Magter over dem, lyder det fra HERREN: Sværdet til at slå ihjel, Hundene til at slæbe bort, Himmelens Fugle og Jordens Dyr til at æde og ødelægge.

³Thil li ka sehsak ding, chih TOUPA thu pawt ahi: hihlum dingin namsau, kei zan dingin ui, ne khin leh hihmang dingin tunga leng vasa leh gam sahangte.

⁴Jeg gør dem til Rædsel for alle Jordens Riger for Ezekiass Søns, Kong Manasse af Judas, Skyld, for alt, hvad han gjorde i Jerusalem.

⁴Juda kumpipa Hezekia tapa Manasein Jerusalema a thilhih jiakin lei kumpipa gam tengteng laka vial sepsep dingin ka bawl ding.

⁵Hvo føler, Jerusalem, for dig, hvo ynker dig vel, hvo bøjer af fra Vejen og spørger til dig?

⁵Kuan a hon hehpih dia, aw Jerusalem? kuan hon lungkhampih dia? na omdan dong dingin kua a lampial dia oi?

⁶Du vragede mig, så lyder def fra HERREN; du veg bort. Jeg udrækker Hånden, udsletter dig, træt af at ynkes.

⁶Nang na honpai khiaa, na nungtawn tawna, chih TOUPA thu pawt ahi. Huchiin kisik ka chimtaka, na tungah ka khut ka lika, ka honhihmang ahi.

⁷Med Kasteskovl kaster jeg dem i Landets Porte, mit Folk gør jeg barnløst og til intet; de vendte ej om.

⁷Gam pumpia kulh kongpite ah kijapnain amau ka japa, ta beiin ka bawla, ka mite ka hihmanga; a omdan uh a kihei san louh jiak un.

⁸Flere end Havets Sandskorn bliver deres Enker. Jeg sender over Ynglingens Moder ved Middag en Hærger, brat lader jeg Angst og Rædsel falde på hende.

⁸Tuipi piaunel sanga tamin a meithaite uh ka pungsak dinga, suntang laiin tangvalte siatna dingin a tunguah lokmi ka tungsaka, mangbatna leh thil mulkimhuai ka tungsak guih a.

⁹Syvsønnemoder vansmægter, opgiver Ånden, hendes Sol går alt ned ved Dag, hun beskæmmes og blues. De overblevne giver jeg til Sværdet for Fjendernes Øjne, lyder det fra HERREN.

⁹Sagih suangnu a bahgawpa; kha tuh a khahta; sun a hih laiin a ni a keta, a zahlakin a lung buaia: huan a omlaite a melmate uh khut ah namsau thah dingin ka pe ding, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹⁰Ve mig, min Moder, at du fødte mig, en Tvistens og kivens Mand for Alerden ! Jeg gav eller modtog ej Lån, og de bander mig alle.

¹⁰Nu ei, gam pumpia kituahlouhna mi leh kikalhna mia non na suan ka tung gik hina tele! ka leitawi sak keia, miten leng a honlaitawi sak kei uh; ahihhangin a vek un hamsia a honloh himhim ngal ua.

¹¹HERREN sagde: Sandelig, jeg løser dig, at det må gå dig vel. Sandelig, jeg lader Fjenden bønfalde dig i Ulykkens og Trængselens Tid.

¹¹TOUPAN, chihtak ngialin thil hoih adingin ka honhihkip ding; chih tak ngialin saitna ni leh haksatna niin melma na kiangah khut ka dohsak ding, achia.

¹²Sønderbryder man Jern, Jern fra Norden, og kobber?

¹²Min sik, mallama sik leh ngen a kitansak thei sin ahia?

¹³Din Rigdom og dine Skatte giver jeg hen til Rov, ikke for Betaling, men til Straf for alle dine Synder i alle dine Landemærker;

¹³Na khelhna tengteng jiakin na sum lah pai lah na gou thilte man beiin gallak dingin ka pe ding, na gam tawnin.

¹⁴jeg lader dig trælle for dine Fjender i et Land, du ikke kender, thi Ild luer op i min Vrede; den brænder mod eder.

¹⁴Na theih ngeilouh gamah namelmate na ka honsem sak ding. Ka heh jiaka mei na tunga ampha ding lah a kuangkheta ngala, achia.

¹⁵Du kender det, HERRE, kom mig i Hu, tag dig af mig; hævn mig på dem, som forfølger mig, vær ikke langmodig, så jeg rives bort! Vid, at for din Skyld bærer jeg Hån

¹⁵Nangman na thei hi, aw TOUPA; hontheigige inla, hongvehin, honsimmohte tungah phu honlak sak in. Na dohzohna ken manthat loh kei leng; nang jiaka minsiat thuak ka hi chih theiin.

¹⁶fra dem, der lader hånt om dit Ord; ryd dem ud!" Men mig blev dit Ord til Fryd og til Hjertens Glæde; thi dit Navn er nævnet over mig, HERRE, Hærskarers Gud.

¹⁶Na thute hihlat ahia, ka ne a, na thute keia dingin kipahna leh ka lungtang nopna ahi; aw TOUPA, sepaihte Pathian, na min lah ka puta ngal ua.

¹⁷Ikke sad jeg og jubled i glades Lag; grebet af din Hånd sad jeg ene, thi du fyldte mig med Harme.

¹⁷Nuamsip bawlmite lakah ka tel keia, ka kipahpih sam kei; nang khut jiakin ka tu tuama, lungkimlouhnain na hondimsak ngala.

¹⁸Hvorfor er min Smerte evig, ulægeligt mit Sår? Det vil ikke læges. Du blev mig som en skuffende Bæk, som Vand, der sviger.

¹⁸Bang dia ka natna dai theiloua, ka liamna dam theilou ahi, hihdam ut lou bang maia? ka tungah guam khemhat tui kang sekte bang na hi sin ahia?

¹⁹Derfor så siger Herren: Omvender du dig, vil jeg omvende dig, så du står for mit Åsyn; giver du det ædle, ej det uædle, Vækst, skal du være som min Mund. De skal vende om til dig, du ikke til dem.

¹⁹Huchiin TOUPAN hichiin a chi: Na kihei leh a ngei kon bangsak ding, ka maah na ding nawn ding. Thil ginalou akipan thil manpha ngen na genkhiak leh keimah kam bang na hi ding. Amau nang lam hongnga uhenla, nang bel amau lam na nga ding ahi kei.

²⁰Jeg gør dig for dette Folk til en Kobbermur, ingen kan storme; de skal kæmpe mod dig, men ikke få Overhånd over dig, thi jeg er med dig for at frelse og redde dig, lyder det fra HERREN.

²⁰Hiai mite laka jaw ngen kulh bangin ka honbawl dinga, a honsual ding ua, himahleh a honzou kei ding uh, nang honhondam ding leh honkhe dingin na kiangah ka om ngala, chih TOUPA thu pawt ahi.Mi giloute khut a kipan ka honhonkhe dinga, mi lauhuaite khut akipan ka honpawtkhe sak ding.

²¹Jeg redder dig af ondes Vold og frier dig af Voldsmænds Hånd.

²¹Mi giloute khut a kipan ka honhonkhe dinga, mi lauhuaite khut akipan ka honpawtkhe sak ding.