¹Det Ord, som kom til Jeremmas fra Herren

¹TOUPA akipana Jeremia kianga thu hongtung,

²"Gå ned til pottemagerens Hus! Der skal du få mine Ord at høre."

²Thou inla, belvelmi in ah hohsuk inla, huaiah ka thute ka hon theisak ding, a chi a.

³Så gik jeg ned til Pottemagerens Hus, og se, han var i Arbejde ved Drejeskiven.

³Huchiiin belvelmi in ah ka hohsukta a, a belbawlna khawl ah na a sem hi.

⁴Og når et Kar, han arbejdede på, mislykkedes, som det kan gå med Leret i Pottemagerens Hånd, begyndte han igen og lavede det om til et andet, som han nu vilde have det gjort.

⁴Tunga bel a bawl lai a honghoih kei leh belvelmiin hoih a sak bangin bel dang din a bawl nawn mai sek hi.

⁵Da kom HERRENs Ord til mig:

⁵Huchiin TOUPA thu ka kiangah a hongtung nawna:

⁶Skulde jeg ikke kunne gøre med eder, Israels Hus, som denne Pottemager? lyder det fra HERREN. Se, som Leret i Pottemagerens Hånd er I i min Hånd, Israels Hus.

⁶Aw Israel inkote aw, hiai belvelmi hih bangin nou ka honhih theikeia hia? chih TOUPA thu pawt ahi. Ngaidih ua, belvelmi khuta tung bang lelin ka khut ah na om uhi, aw Israel inkote aw.

⁷Snart truer jeg et Folk og et Rige med at rykke detop, nedbryde og ødelægge det;

⁷Chiklaiin leng nam hiam gam hiam tungtang thu ah, Ka hondokkhe dinga, ka honphel dinga, ka hon hihse ding, chiin na nagen zong hi leng,

⁸men når det Folk, jeg har truet, omvender sig fra sin Ondskab, angrer jeg det onde, jeg tænkte at gøre det.

⁸Huai namin a tungthu ka gen jiaka a thil hoihlou a lehngatsan leh a tunga thil hoihlou hih ka tup ka kikhelsak ding.

⁹Og snart lover jeg et Folk og et Rige at opbygge og planle det;

⁹Huan, chiklaiin leng nam hiam gam tungtang thu ah, ka honbawl dinga, ka hon dingsak dinga, chiin nagen zong hileng,

¹⁰men gør det så, hvad der er ondt i mine Øjne, idet det ikke hører min Røst, angrer jeg det gode, jeg havde lovet at gøre det.

¹⁰Ka paukam suak ngaikhe loua ka mitmuh a thilhoihlou a hih leh amah a dingin thil hoih hih ka tup ka kikhelsak sam ding.

¹¹Og sig nu til Judas Mænd og Jerusalems Borgere: Så siger HERREN: Se, jeg skaber eder en Ulykke og udtænker et Råd imod eder; vend derfor om, hver fra sin onde Vej, og bedrer eders Veje og eders Gerninger.

¹¹Huaijiakin Juda mite leh Jerusalema tengte kiangah, TOUPAN hichiin a chi: Ngaidih ua, na tunguah thil hoihlou ka ngaihtuaha, nou ka honsawm lai na hi uh, mi chihin a omdan hoihlou uh lehngatsan uhen la, na omdan uleh na thilhihte uh bawlpha un, vachi peuhmah in.

¹²Men de svarer: "Nej! Vi vil følge vore egne Tanker og gøre hver efter sit onde Hjertes Stivsind."

¹²Himahleh amua jaw, Kilawm kei e! Koumau phasak bangbangin ka omding ua, mi chih koumau lungtang gilou genhak bangjelin ka om ding uh, a chi sek uhi.

¹³Derfor, så siger HERREN: Spørg dog rundt blandt Folkene: Hvo hørte mon sligt? Grufulde Ting har hun øvet, Israels Jomfru.

¹³Huaijiakin TOUPAN chichiin a chi: Nam dangte dong him dih ua, hichibang mahmah kuan a theia? Nungak Israelin thil lauhuai mahmah a hihta.

¹⁴Forlader Libanons Sne den Almægtiges klippe, eller udtørres Bjergenes kølige, rislende Vande,

¹⁴Lebanon vukin a mualvum a nose ngei ahia? gamlaa kipana tui vot hongluang sukte a kangtat ngei ahia?

¹⁵siden mit Folk har glemt mig og ofrer til Løgn? De snubler på deres Veje, de ældgamle Spor, og vandrer ad Stier, en Vej, der ikke er højnet,

¹⁵Ka miten a honmangngilh ua, bangmahlou phet kiangah gimlim a hal ua, huaiten a tumalam lampi ua kipan a kisuisaka, lampipen hi lou lamkhem lam a jui uh;

¹⁶for at gøre deres Land til Gru, til evig Spot; hver farende Mand skal grue og ryste på Hovedet.

¹⁶A hihse gawpte uh-agam, khantawn a tek khum ding; kiviallehmin lamdangsain a lu uh a sing ua.

¹⁷Som en Østenstorm splitter jeg dem for Fjendens Ansigt, jeg viser dem Ryg, ej Åsyn på Vanheldets Dag.

¹⁷Suahlam hoihpi bangin melma maah ka thehjak ding, a vangtah ni un ka mel hilou, ka dek ka musak ding hi.

¹⁸De sagde: Kom, vi spinder Rænker imod Jeremias! Thi ej glipper Loven for Præsten, ej Rådet for den vise, ej Ordet for Profeten. Kom, lad os slå ham med Tungen og lure på alle hans Ord!"

¹⁸Huan, amau, Kisa un, Jeremia i sawm ding uh, siampu akipan lah dan a dai sin ngal keia, mi pil a kipan lah thudot a dai sam kei ding, jawlnei akipan lah thu a dai sam kei ding hi. Kisa un, i gense gawpgawp ding ua, a thu mawngmawng i limsak kei ding, a chi ua.

¹⁹Lyt, o Herre, til mig og hør min Modparts Ord!

¹⁹Honlimsak inla, aw TOUPA, kei honngetna thu limsakin.

²⁰Skal godt gengældes med ondt? De grov jo min Sjæl en Grav. Kom i Hu, at jeg stod for dit Åsyn for at tale til Bedste for dem og vende din Vrede fra dem!

²⁰Gilou thil hoih ditna hia hi ngei? amau lah ka khaa dingin kokhuk a tou ngal ua. Amau akipana na hehna heimang ding leh amaua dia thil hoih gen dinga na maa ka din sek theigigein.

²¹Giv derfor deres Sønner til Hunger, styrt dem i Sværdets Vold; Barnløshed og Enkestand ramme deres Kvinder, deres Mænd vorde slagne af Døden, deres ungdom sværdslagne i Krig;

²¹Huchiin a tate uh kialpi kiangah pe khia inla, namsau hatna kiangah piain; huan a jite uh taneilouin, meithai uhen; a pasalte uh hipiin si uhenla, a tangvalte uh leng kidouna ah namsauin.

²²lad der høres et Skrig fra Husene, når du lader en Mordbande brat komme over dem. Thi de grov en Grav for at fange mig og lagde Snarer for min Fod.

²²Simmite a kiang uh na tunsak guih laiin a in ua kipan kap husa thang khia hen: kei adingin kokhuk a tou ngal ua, ka khe awkna dingin thang a kam ngal ua.Himahleh nang aw TOUPA, kei honthat dinga a honsawmna tengteng uh na thei hi; a thulimlouhna uh ngaidam kenla, na mitmuhin a khelhna uh thai mang sam ken: Na maah kipuk uhenla, na ehih niin hih ekin.

²³Ja du, o HERRE, du kender alle deres Dødsråd imod mig. Tilgiv ikke deres Brøde, slet ikke deres Synd for dit Åsyn, lad dem komme til Fald for dit Åsyn, få med dig at gøre i din Vredes Stund!

²³Himahleh nang aw TOUPA, kei honthat dinga a honsawmna tengteng uh na thei hi; a thulimlouhna uh ngaidam kenla, na mitmuhin a khelhna uh thai mang sam ken: Na maah kipuk uhenla, na ehih niin hih ekin.