¹Optegnet er Judas Synd med med griffel af jern, med Diamantspids ristet i deres Hjertes Tavle og på deres Altres Horn,

¹Juda khelhna sik kolom leh suangmantam hiam muk zuma gelh ahi; a lungtang pek ua khuakin a om a, a maitam uahte leng;

²når Sønnerne kommner deres Altre og Asjerer i Hu, på alle grønne Træer, på de høje Steder,

²Sing hing bul leh mualpawngte ah a tate un a maitamte uleh a Aserahte uh a theigige ngal ua.

³på Bjergene på Marken. Din Rigdom, alle dine Skatte giver jeg hen til Rov til Løn for din Synd, så langt dine Grænser når.

³Aw nang gama ka tang, gam dung tawna na khelhna jiakin na sum leh na gou tengtengte, na mun sangte toh gallak dingin ka pe ding.

⁴Din Hånd må slippe din Arvelod, den, jeg gav dig. Jeg lader dig, trælle for Fjender i et ukendt Land, thi Ild luer op i min Vrede, den brænder evigt.

⁴Huai na tantuam ka honpiak na tan dinga, na gam theih ngeihlouh ah na melmate na ka hon semsak ding, ka hehna mei, khantawna kang ding lah na mut kuangta ngal ua.

⁵Så siger HERREN: Forbandet være den Mand, som stoler på Mennesker, og som holder Kød for sin Arm, hvis Hjerte viger fra HERREN.

⁵TOUPAN hichiin a chi: Mihing muanga, mihing ban hatna muanga, TOUPA lehngatsanna lungtang neimi hamse thuakin om hen.

⁶Han bliver som Ødemarkens Ene og får ej Lykke at se; han bor i glødende Ørk, i Saltland, hvor ingen fæster Bo.

⁶Gamaia loupa keu gaw bang ahia, thil hoih pawt ding himhim a mu kei ding. Gamdai gamkei, chi gam, kuamah luah louh ah a teng zo ding hi.

⁷Velsignet være den Mand, som stoler på HERREN, og hvis Tillid HERREN er.

⁷TOUPA muangmi, a lametpen TOUPA hi bel a nuamsa hi.

⁸Han bliver somn et Træ, der er plantet ved Vand, og strækker sine Rødder til Bækken, ej ængstes, når Heden komnmer, hvis Løv er frodig grønt, som ej ængstes i Tørkens År eller ophører med at bære Frugt.

⁸Tui kianga sing phuh, lui geia zungkai, kho lum hongtung ding leng khawksa lou, a nahte hing gige ngal, khokhen kum khawksa lou, gah suan kikhelsak tuan lou bang ahi ding hi.

⁹Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det?

⁹Lungtang bel thil tengteng sangin khemhat pen, hoihlou pumlum ahia; kuan ahia thei thei ding?

¹⁰Jeg, HERREN, jeg ransager Hjerte og prøver Nyrer for at gengælde hver hans Færd, hans Gerningers Frugt.

¹⁰Kei TOUPA bel mi chih a om dan bang jel u leh a theilhih gah bang jela pe dinga lungsim enkhepa, lungtang enchianpa ka hi.

¹¹Som en Agerhømme på Æg, den ikke har lagt, er den, der vinder Rigdom med Uret; han må slippe den i Dagenes Hælvt og slår ved sin Død som en Dåre.

¹¹Mi, kilawmloua honghausa bel vengkeng, amah tui loupi keuhsak dia opkhum bang ahi, a dam laiin amah a tuamsan ding ua, atawptawpin mi hai a honghi maimah ding.

¹²En Herlighedstrone, en urgammel Høj er vor Helligdoms Sted.

¹²Ka mun siangthou omna bel mangtutphah thupi mahmah, a tunga kipana tawisanga om ahi.

¹³HERRE, du Israels Håb, enhver, der forlader dig, får Skam; de, der falder fra dig, skal udryddes af Landet, thi HERREN, er Kilden med levende Vand, forlod de.

¹³Aw TOUPA, Israel lamet, nang honpaisan mi tengteng a zahlak ding uh; kei hon lehngatsan mite leia leivuia gelh bang lel ahi ding uh, TOUPA, hinna tuikhuk pen lah a paisanta ngal ua.

¹⁴Læg mig, HERRE, så jeg læges, frels du mig, så jeg frelses, thi du er min Ros.

¹⁴Aw TOUPA, honhihdam inla, huchiin ka dam dinga, honhumbit lechin, huchiin ka bit ding, ka phat gige lah na hi ngala.

¹⁵Se, de andre siger til mig: "Hvor er HERRENs Ord? Lad det konmme!"

¹⁵Ngaiin, ka kiangah, TOUPA thu koiah? hongtung leh ake, a chi sek uh.

¹⁶Jeg vægred mig ej ved at være Hyrde i dit Spor", begæred ej heller Ulykkens Dag, du ved det; hvad der udgik fra mine Læber, er for dit Åsyn.

¹⁶Thil hoihlou tungsak ding ka honphut keia, siatna ni lah ka deih het kei chih na thei hi; ka kama thu pawt lah na mai maa om ahi hi.

¹⁷Bliv ikke en Rædsel for mig, du min Tilflugt på Ullykkens Dag.

¹⁷Kei ding in kihtakhuai hi kenla, mangbat nia ka kihumbitna na hi.

¹⁸Lad Forfølgerne beskæmmes, lad ej mig beskæmmes, lad dem forfærdes, lad ej mig forfærdes; send over dem Ulykkens Dag, knus dem og gentag Slaget!

¹⁸Honsimmohte zahlak uhenla, kei bel zahlak kei leng; amau bel lungjing uhenla, kei bel lungjing kei leng; mangbat ni a tunguah tun inla, nakpiin amau hih mangin.

¹⁹Således sagde HERREN til mig: Gå hen og stil dig i Folkets Sønners Port, ad hvilken Judas Konger går ind og ud, og i alle Jerusalemns Porte

¹⁹TOUPAN ka kiangah hichiin a chi: Kuan inla, Juda kumpipate lutna sek leh pawtna sek, mipite tate kongpi ah leh Jerusalem konpite tengteng ah va ding inla;

²⁰og sig til dem: Hør HERRENS Ord, I Judas Konger og hele Juda og alle Jerusalems Borgere, som går ind ad disse Porte!

²⁰Huan a kiang uah, Nou Juda kumpipate, Juda tengtengte, Jerusalema teeng tengteng hiai kongpi khawnga lut sekte aw, TOUPA thu ngaikhia un.

²¹Så siger HERREN: Vogt eder for eders Sjæles Skyld, at I ikke bærer Byrder ind gennem Jerusalems Porte på Sabbatsdagen!

²¹TOUPAN hichiin a chi hi: Na hinna uh pilvang mahmah dih ua, khawlniin puak neikei unla, Jerusalem kulh kongpi ah lutpih sam kei un.

²²Bring ingen Byrde ud af eders Huse på Sabbatsdagen og gør intet Arbejde, men hold Sabbalsdagen hellig, som jeg bød eders Fædre.

²²Huan, khawlniin na in ua kipan puak na pokhe ding uh ahi keia, na himhim na sem ding uh ahi sam kei; na pipute uh kiang a ka thu piak bangin khawlni na tang siang thou zo ding uhi.

²³De hørte ikke og bøjede ikke deres Øre, men gjorde Nakken stiv for ikke at høre eller tage ved Lære.

²³Amau jaw a ngaikhe kei ua, bil a doh kei ua; thununna a jak ua a tan louhna ding un a kigenhaksak jaw uhi.

²⁴Men hvis I hører mig, lyder det fra HERREN, så I ikke bringer nogen Byrde ind gennem denne Bys Porte på Sabbatsdagen, men holder den hellig og ikke gør noget Arbejde på den,

²⁴Huan, TOUPA thu pawtin hichiin a chi: Khawksa taka na honngaihkhiak ua, khawlnia hiai khopia kongpia thil na puaklut louh ua,

²⁵så skal Konger og Fyrster, som sidder på Davids Trone, drage ind ad denne Bys Porte med Vogne og Heste, de og deres Fyrster, Judas Mænd og Jerusalems Borgere, og denne By skal stå til evig Tid.

²⁵Na himhim na sep louh ua khawlni na tan siangthou uleh, hiai khopi kongpi ah leh heutute, David tutphaha tu dingte kangtalaite leh sakolte ah tuangin a honglut ding ua, amau leh a miliante uh Juda leh Jerusalema tengte toh; huchiin hiai khopi ah mi a teng denta ding uh.

²⁶Og fra Judas Byer, fra Jerusalems Omegn, fra Benjamins Land, fra Lavlandet, Bjergene og Sydlandet skal man komme og bringe Brændoffer, Slagtoffer, Afgrødeoffer og Røgelse og Takoffer til HERRENs Hus.

²⁶Juda khopi leh Jerusalem kim akipan, Benjamin gam akipan, gamniam gam akipan, tanggam a kipan leh Sim gam akipain a hongpai ding ua, halmang thillat leh kithoihnate buh leh bal thillat leh gimlimte, kipahna kithoihnate TOUPA in ah a hontawi ding uh.Himahleh khawlni tang siangthou ding leh khawlnia puak neilouh leh Jerusalem kulh kongpia lutpih louh ding thu ah na honngaihkhiak kei ua leh a kulh kongpite ah mei ka pawtsak dinga, Jerusalem kumpipa inte a kang bei dinga, a mit kei ding.

²⁷Men hvis I ikke hører mit Ord om at holde Sabbatsdagen hellig og om ikke at bære nogen Byrde ind gennem Jerusalems Porte på Sabbatsdagen, så sætter jeg Ild på dets Porle, og den skal fortære Jerusalems Paladser uden at slukkes.

²⁷Himahleh khawlni tang siangthou ding leh khawlnia puak neilouh leh Jerusalem kulh kongpia lutpih louh ding thu ah na honngaihkhiak kei ua leh a kulh kongpite ah mei ka pawtsak dinga, Jerusalem kumpipa inte a kang bei dinga, a mit kei ding.