¹Herrens ord kom anden gang til Jeremias, medens han endnu sad fængslet i Vagtforgården, således:

¹Huan, Jeremia kiangah, ngakmi huangsunga a om laiin, anihveina dingin TOUPA thu a hong tung nawna.

²Så siger HERREN, som skabte Jorden og dannede den, idet han grundfæstede den, han, hvis Navn er HERREN:

²Lei bawlpa Toupa, kip ding a bawlpa TOUPAN, (Toupa a min ahi) hichiin achi:

³Kald på mig, så vil jeg svare dig og kundgøre dig store og lønlige Ting, du ikke kender.

³Honsam lechin, ka hon dawng ding, thil thupi leh thil kisel na theih ngeilouh ka honensak ding.

⁴Thi så siger HERREN, Israels Gud, om denne Bys Huse og om Judas Kongers Huse, som nedbrødes for at bruges til Volde og Mur,

⁴Israel Pathian TOUPAN hiai khopi inte leh Juda kumpipa inte, namsau leh lei vupte laka venna bawl dinga a phel siat uh tungtang thu ah hichiin a chi:

⁵da man gav sig til at stride imod Kaldæerne, og som fyldtes med Ligene af de Mennesker, jeg slog i min Vrede og Harme, og for hvem jeg skjulte mit Åsyn for al deres Ondskabs Skyld:

⁵Kaldaite sual dingin amau a hongkuan ua, ka hehna leh thangpaihnaa ka thah luangtein a dimsak zo sin uh, a gitlouhna tengteng jiak un hiai khopi lakah lah ka mel ka na selta ngal a.

⁶Se, jeg vil lade Byens Sår heles og læges, og jeg helbreder dem og oplader for dem en Rigdom af Fred og Sandhed.

⁶Ngai in, damna leh hihdamna ka hontun dinga, ka hondamsak ding: muanna leh bitna kiptak ka honmusak ding.

⁷Jeg vender Judas og Israels Skæbne og opbygger dem som tilforn.

⁷Huan, Juda omdan leh Israel omdan ka hei dinga, a tunga ka dinsak bangin ka dingsak nawn ding.

⁸Jeg renser dem for al deres Brøde, med hvilken de syndede imod mig, og tilgiver alle deres Misgerninger, med hvilke de syndede og forbrød sig imod mig.

⁸Huan, a thulimlouhna uh, ka tunga a thilhih khelhna lak ua kipan ka sawp siang dinga, a thulimlouhna uh, ka tunga a thil hihkhelhna u leh ka tunga a tatleknate tengteng uh ka ngaidam ding.

⁹Byen skal blive til Glæde, til Pris og Ære blandt alle Jordens Folk; og når de hører om alt det gode, jeg gør den, skal de frygte og bæve over alt det gode og al den Lykke, jeg lader den times.

⁹Huan, hiai khopi leia nam tengteng, amau adia ka hihhoih tengteng mumite maah kei dingin nuamna te, pahtawina te, thupina te ahi dinga: hoihna muanna a tung ua ka tut tengteng jiakin lau in a ling ding uh.

¹⁰Så siger HERREN: På dette Sted, som I siger er ødelagt, uden Mennesker og Kvæg, i Judas Byer og på Jerusalems Gader, der er lagt øde, uden Mennesker og kvæg,

¹⁰TOUPAN hichiin a chi: Hiai mun, Juda khopi hiala mi leh sa om nawn loua segawp, Jerusalem kholaka mi leh sa leh tengmi omlou a kigawpsa, a chih uah.

¹¹skal atter høres Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms Røst og Bruds Røst, Råb af Folk, som siger: "Tak Hærskarers HERRE; thi HERREN er god, og hans Miskundhed varer evindelig!" og som bringer Takoffer til HERRENs Hus; thi jeg vender Landets Skæbne, så det bliver som tilforn, siger HERREN.

¹¹Sepaihte TOUPA kiangah kipahthu gen un TOUPA lah a hoih ngala: a chitna lah khantawnin a om sin ngala, chimite aw leh Toupa ina kipahna kithoihna hontawi lasa mite awleh mou aw-te mouneipa aw-te a honza nawn ding uh. A tunga a omdan bangin gam ka omsak ding, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹²Så siger Hærskarers HERRE: På dette ødelagte Sted, som er uden Mennesker og Kvæg, og i alle dets Byer skal der atter være Græsgange, hvor Hyrder lader deres Hjorde ligge;

¹²Sepaihte TOUPAN hichiin achi: Hiai mun, mi leh sa omlou khopa segawpsa leh a khopi tengteng ah, belamchingmi a belam hon uh kualsakmite tenna mun a hong om nawn ding.

¹³i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer, i Benjamins land, i Jerusalems Omegn og i Judas Byer skal Småkvæget atter gå forbi under Tællerens Hånd, siger HERREN.

¹³Tang gam khopi ah te, phai gam khopi ah te, simlam khopi ah te, Benjamin gamah te, Jerusalem kim mun ah te, Juda khopi ah te, amau sim mi khut nuaiah belamte a pai zungzung ding uh, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹⁴Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg opfylder den Forjættelse, jeg udtalte om Israels og Judas Hus.

¹⁴Ngai in, nite a hongtung lellel hi, chih Toupa thu pawt ahi, Israel inkote tungtangah leh Juda inkote tungtang a thu hoihtak ka nagen pen ka tangtung sak ding.

¹⁵I hine Dage og til hin Tid lader jeg en Retfærds Spire fremspire for David, og han skal øve Ret og Retfærd i Landet.

¹⁵Huai ni ahte leh huai hun chiangin diktatna Hiang David kiang ah ka khang khe sak ding, huai gamah diktak leh diktat takin vai a hawm ding.

¹⁶I hine Dage skal Juda frelses og Jerusalem bo trygt, og man skal kalde det: HERREN vor Retfærdighed.

¹⁶Huai ni ah te Juda humbit in a om ding, Jerusalem bit takin a om ding: huan, a min put ding hiai ahi ding, TOUPA i diktatna, chih.

¹⁷Thi så siger HERREN: David skal ikke fattes en Mand til at sidde på Israels Huss Trone.

¹⁷Toupan hichiin achi ahi: David in Israel inkote mangtutphah a tu ding mi a tasam ngeikei ding:

¹⁸Og Levitpræsterne skal aldrig fattes en Mand til at stå for mit Åsyn og frembære Brændoffer, brænde Afgrødeoffer og ofre Slagtoffer.

¹⁸Siampu Levi chiten leng ka maa halmang kithoih lan ding leh buhlebal thil lan ding leh kithoih zel ding in mi a tasam sam kei ding.

¹⁹Og HERRENs Ord kom til Jeremias således:

¹⁹Huan, TOUPA thu Jeremia kiang ah a hongtung a: TOUPAN hichiin a chi:

²⁰Så siger HERREN Hvis min Pagt med Dagen og Natten brydes, så det ikke bliver Dag og Nat, når Tid er inde,

²⁰Ka sun seh leh ka jan seh thu na phel theih ua, sun leh jan a hun tak ua omlou dinga na hih theih uleh;

²¹da skal også min Pagt med min Tjener David brydes, så han ikke har nogen Søn til at sidde som Konge på sin Trone, og med Levitpræsterne, som tjener mig.

²¹Ka nasempa David kianga ka thukhun leng a mangtutphah a tu ding tapa a neihlouhna ding a hihsiat ahi phet ding hi: Levi chite, siampute, ka nasem mite kianga leng.

²²Som Himmelens Hær ikke kan tælles og Havets Sand ikke måles, således vil jeg mangfoldiggøre min Tjener Davids Afkom og Leviterne, som tjener mig.

²²Vana om te sim senglouh leh tuipi a piaunel sim senglouh bang mai in ka nasempa David suan leh Levi chi kei na hon sepsak mite ka pungsak ding.

²³Og HERRENs Ord kom til Jeremias således:

²³TOUPA thu Jeremia kiang ah a hong tung:

²⁴Har du ikke lagt Mærke til, hvorledes dette Folk siger: "De to Slægter, HERREN udvalgte, har han forkastet!" Og de smæder mit Folk, fordi det i deres Øjne ikke 1ner er et Folk.

²⁴Inkuan nih TOUPAN a tel te a pai mang ta, chia hiai miten a gen uh na ngaihtuah ngei ka hia? A mitmuh ua nam chih tham a hihlouhna ding un hichibangin ka mite a musit uhi.

²⁵Så siger HERREN: Hvis jeg ikke har fastsat min Pagt med Dag og Nat, givet Love for Himmel og Jord,

²⁵TOUPAN hichiin achi: ka sun leh jan thu seh a om den louh a, lei leh van omdante ka seh louh ahih leh,Jakob suante leh ka nasempa David suante ka paimang ding, Abraham te, Isak te, Jakob suante tungah vaihawmmi a suan akipan ka la kei ding: a omdante uh ka kiheisakin a tunguah hehpihna ka neisin ngala.

²⁶så vil jeg også forkaste Jakobs Afkom og min Tjener David og ikke af hans Afkom tage Herskere oer Abrabams, Isaks og Jakobs Afkom; thi jeg vender deres Skæbne og forbarmer mig over dem.

²⁶Jakob suante leh ka nasempa David suante ka paimang ding, Abraham te, Isak te, Jakob suante tungah vaihawmmi a suan akipan ka la kei ding: a omdante uh ka kiheisakin a tunguah hehpihna ka neisin ngala.